Fortælle om biofar ja/nej/hvornår

Hertz skriver:

Det lyder faktisk rigtig fornuftigt det du skriver, for ja har jo ikk bare holdt ham væk fordi jeg ikk kan li ham, det er jo netop fordi han er skadelig for hende og det har jeg jo fået bekræftet af myndighederne også. Mit største håb er bare at han når at dø inden hun skal vide om ham og med den livsstil han fører er der jo gode muligheder for det, ved godt at det måske er lidt ondt at tænke sådan men hun vil på ingen måder få noget positivt ud af at møde ham.

Du kender dit barn bedst, og ved hvad der er bedst for hende. 

Hvis du vurderer at det er bedst for hende at vide det, så skal du fortælle det. Det kan sagtens afdramatiseres. Men jeg tænker at hun kommer til at gå med et lille uafklaret kapitel inden i, om at vide hvem han er, hvordan han ser ud osv. Og hvis hun absolut ikke skal have nogen form for kontakt med ham, så ville jeg personligt ikke fortælle det før hun var klar til at forstå hvorfor han ikke er en del af hendes liv.

Hun har en far som giver hende den tryghed og det faderbillede som hun bør have som 3 årig. Så lad hende nyde den!

Jeg synes som de andre helt klart at hun skal vide det en dag. 
Har også svært ved at sætte alder på, men jeg tænker måske omkring hendes konfirmations alder. 

Men det er altid svært sådan noget .. håber du kommer frem til helt klart det bedste for hende, dig og din nye mand  

Problemet er at hjemme hos os snakker vi helst ikk om ham, da jeg stadig frygter ham levede i 5 år med vold trusler osv og hun har også oplevet nogle grimme ting, hun var godt nok ikk så gammel men vuggestuen mener at hun har haft reageret på de ting hun har oplevet. Først et halvt år efter vi flygtede reageret hun normalt igen, hun bed meget og slog, sparkede osv og hun var virkelig bange for mænd, hun skreg hver gang en mand kom for tæt på hende, undtagen med min far og min mand(han var min bedste ven inden vi blev kærester) og alt det er væk nu så er bange for at hvis vi viser billeder eller snakker om ham at alt det vil komme tilbage. 

Men synes også hun skal vide det en dag kan bare ikk finde ud hvornår et barn kan magte sådan en besked. Vil jo gerne vente så længe som muligt men igen vil jeg heller ikk vente for længe. Har også gemt alle papirer osv så hun en dag selv kan læse det og se at det er det rigtige valg jeg har truffet.

Min venindes storesøster fik at vide at far ikke var hendes far da hun blev konfirmeret, og det var bestemt IKKE et godt tidspunkt!!

Jeg tænker at ENTEN skal man være helt lille (ala 3 år) hvor man bare acceptere alt hvad de voksne siger. Så kunne du gøre som en anden foreslår, nemlig at fortælle at det var en anden der gjorde dig gravid med hende, og så slutte snakken der! Hvis hun spørger efter bio-far, ville jeg slå det hen, og svare: Du har....., han er din far nu.

ELLER jeg ville vente til hun er mindst 18 år, og måske også endnu ældre, sådan at hun ER kommet igennemt teenage årene, hvor man skal finde sig selv, og finde sin identitet osv. Det er i hvert fald ikke lige før eller under teenageperioden man har brug for så voldsom en oplysningen! -og problemet er at jo ældre hun er, jo mere til hun gå og tænke over det og stille spørgsmål. -og en 6 årig- eller 10 årige- eller 12 årig skal slet ikke vide hvad en psykopat er, og slet ikke at man selv stammer fra psykopat!!! Det tror jeg vil ramme rigtig rigtig hårdt!!!

Jeg tænker næsten at det største problem lige nu, er at du gerne vil fortælle hende det og din kæreste gerne vil have hun aldrig får det at vide. Jeg er ikke itvivl om at i begge to gerne vil gøre det bedste for hende, men I har selv nogle behov som I også gerne vil have dækket (behov for at sige det /behov for at det aldrig bliver sagt).

Er der ikke nogen professionelle du kunne få vejledning af? Jeg synes det er et meget specielt tilfælde, når han har den diagnose OG hun som spæd har oplevet voldsomme ting.

emsaroto skriver:

Jeg synes som de andre helt klart at hun skal vide det en dag. 
Har også svært ved at sætte alder på, men jeg tænker måske omkring hendes konfirmations alder. 

Men det er altid svært sådan noget .. håber du kommer frem til helt klart det bedste for hende, dig og din nye mand  

Vil du helt seriøst fortælle det til en teenager, der i forvejen er i en fase hvor hun skal finde ud af hvem hun er, at hendes far ikke er den hun troede det var?

Og vil lige slå fast, at det var ikke ment nedladende eller noget. Jeg er bare uforstående overfor lige netop det tidspunkt. Tænker at man som teenager har "krise" nok i at man forandrer sig båden mentalt men også rent fysisk.

Børn er taknemmelige, de tilpasser sig omgivelserne. Så jeg tænker at det er bedst at fortælle det fra de er helt små, så vokser de op med "at sådan er det hjemme hos mig" eller også vente til de er store nok til at forstå hvad og hvorfor de valg er truffet.  

Hos os har min datter på knap 4 år to farfædre (+ farmors mand) og det er for hende det mest naturlige i verden - for hun har aldrig haft andet. Hun kender selvfølgelig ikke historien bag, men hun er ikke i tvivl om deres kærlighed til hende, og det er det der betyder noget. 

Mumto3 skriver:

Min venindes storesøster fik at vide at far ikke var hendes far da hun blev konfirmeret, og det var bestemt IKKE et godt tidspunkt!!

Jeg tænker at ENTEN skal man være helt lille (ala 3 år) hvor man bare acceptere alt hvad de voksne siger. Så kunne du gøre som en anden foreslår, nemlig at fortælle at det var en anden der gjorde dig gravid med hende, og så slutte snakken der! Hvis hun spørger efter bio-far, ville jeg slå det hen, og svare: Du har....., han er din far nu.

ELLER jeg ville vente til hun er mindst 18 år, og måske også endnu ældre, sådan at hun ER kommet igennemt teenage årene, hvor man skal finde sig selv, og finde sin identitet osv. Det er i hvert fald ikke lige før eller under teenageperioden man har brug for så voldsom en oplysningen! -og problemet er at jo ældre hun er, jo mere til hun gå og tænke over det og stille spørgsmål. -og en 6 årig- eller 10 årige- eller 12 årig skal slet ikke vide hvad en psykopat er, og slet ikke at man selv stammer fra psykopat!!! Det tror jeg vil ramme rigtig rigtig hårdt!!!

Jeg tænker næsten at det største problem lige nu, er at du gerne vil fortælle hende det og din kæreste gerne vil have hun aldrig får det at vide. Jeg er ikke itvivl om at i begge to gerne vil gøre det bedste for hende, men I har selv nogle behov som I også gerne vil have dækket (behov for at sige det /behov for at det aldrig bliver sagt).

Er der ikke nogen professionelle du kunne få vejledning af? Jeg synes det er et meget specielt tilfælde, når han har den diagnose OG hun som spæd har oplevet voldsomme ting.

ENIG! 

Hvor er det dog dejligt at jeg ikke er den eneste med den holdning.  

Hertz skriver:

Men synes også hun skal vide det en dag kan bare ikk finde ud hvornår et barn kan magte sådan en besked. Vil jo gerne vente så længe som muligt men igen vil jeg heller ikk vente for længe. Har også gemt alle papirer osv så hun en dag selv kan læse det og se at det er det rigtige valg jeg har truffet.

Jeg synes det er super godt at du har gemt alle papirer så hun en dag kan se hvad du har kæmpet for - og imod! Men hun skal være stor nok til at forstå hele sammenhængen... Synes jeg!  

sessen1984 skriver:

Vil du helt seriøst fortælle det til en teenager, der i forvejen er i en fase hvor hun skal finde ud af hvem hun er, at hendes far ikke er den hun troede det var?

Og vil lige slå fast, at det var ikke ment nedladende eller noget. Jeg er bare uforstående overfor lige netop det tidspunkt. Tænker at man som teenager har "krise" nok i at man forandrer sig båden mentalt men også rent fysisk.

 

Børn er taknemmelige, de tilpasser sig omgivelserne. Så jeg tænker at det er bedst at fortælle det fra de er helt små, så vokser de op med "at sådan er det hjemme hos mig" eller også vente til de er store nok til at forstå hvad og hvorfor de valg er truffet.  

Hos os har min datter på knap 4 år to farfædre (+ farmors mand) og det er for hende det mest naturlige i verden - for hun har aldrig haft andet. Hun kender selvfølgelig ikke historien bag, men hun er ikke i tvivl om deres kærlighed til hende, og det er det der betyder noget. 

Ja jeg synes da bestemt det er vigtigt når man skal skabe sin egen identitet, er det vigtigt at kende sine rødder, lige gyldig hvordan de er. 

sessen1984 skriver:

Jeg synes det er super godt at du har gemt alle papirer så hun en dag kan se hvad du har kæmpet for - og imod! Men hun skal være stor nok til at forstå hele sammenhængen... Synes jeg!  

Ja det med hans livshistorie skal hun helt klart være voksen for at få lov til at læse for der er en 30 sider lang rapport om hvor syg i hovedet han er. Og den er bestemt ikke for børn. Tænker ikk så meget over i hverdagene at hun har en anden far men igår sagde min mand til mig at han håbede vi aldrig skulle fortælle hende om ham psykopaten og så kommer det hele bare frem igen.