Kan ikke forlade ham, selvom det er det jeg vil

ville det være en mulighed at du og dit barn flyttede for jer selv i en periode mens du og din mand gik til psykolog/parterapi?...

på den måde får I lidt "luft" fra hinanden, men stadig med en chance for at redde jeres ægteskab...

Hvis du ikke vil være sammen med ham så tag afsted mens han ikke er hjemme og lig et brev til ham.  At han truer med selvmord hvis du/i  går fra ham, kan ikke bruges til noget det skaber da en stor usikkerhed for jer alle 3, han må akseptere at du ikke har lyst til at være sammen med ham lige nu og akseptere at du ikke ved hvad du vil nu hvor han har været dig utro og truet med selvmord det er da noget der skal tænkes igennem og kræver en forklaring og evt noget hjælp udefra. Det er rigtig tarveligt at true med selvmord, han må mande sig op og selv gennem tænke de ting han har gjort. Og komme med en forklaring der ikke indeholde trusler om selvmord.  hvorfor kom han ikke hjem og fortalte dig det med det samme.

Pøj pøj med det hele , håber du/i finder en løsning. 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg fandt ud af at min mand var mig utro. Jeg havde beviser. Derfor kunne han ikke sige at han ikke havde gjort det og jeg vidste med sikkerhed at han havde haft sex med en anden kvinde.

Vi har et barn sammen. Det gjorder det ikke lettere for mig at tage beslutningen om at forlade ham. Men jeg var fast besluttet for at det var det jeg ville. Jeg pakkede mit og vores barn's sager og da han kom hjem, konfronterede jeg ham. Jeg gjorder det imens vores barn blev passet af en veninde, hjemme ved hende. Han fik en stor reaktion, da jeg sagde at jeg ville skilles. Tårerne trillede ned af hans kinder, han sad på knæ og bedte mig om at tilgive ham og blive hos ham. Men jeg var fast besluttet på at forlade ham. Han tog en kniv og vendte den imod hans hjerte, og truede med at begå selvmord hvis jeg ikke blev. "Bliver du eller går du fra mig?", råbte han til mig imens han græd. Hver gang han spurgte tog han kniven tættere og tættere på hans hud og tilsidst da den rørte hans hud, sagde jeg "ja jeg bliver".

Hele dagen var han simpelthen så sukkersød. Ville gøre alt for at jeg skulle tilgive ham og han gjorder alt for at tilfredsstille mig. Da han var faldet ned på jorden, og vores barn var i seng, sat vi os ned på sofaen. Jeg prøvede at forklare ham stille og rolig, at jeg vil skilles. Han fløj op i det røde felt igen og truede med at springe ud fra vores balkon. Han siger at han ikke kan leve uden mig og hans barn.

Det er ved at være en mdr siden. Han er virkelig så sød ved mig og prøver at gøre alt for at jeg er lykkelig. Jeg elsker ham stadig og holdte aldrig op. Jeg ville nok have gået fra ham, men efter en time-out ville jeg muligvis have kommet tilbage til ham igen. Men syntes ikke det var fair at jeg ikke fik "lov" til at gå. Ville jo ikke være skyld i at min barns far begik selvmord! Jeg tror 100% på at han ville havde gjort det ting han truede med.

Fordi at jeg nok alligevel ville have gået tilbage til ham, skal jeg så bare sætte det hele til side? hvad havde i gjort?

 

 

 

Med fare for at skyde helt ved siden af, så spørger jeg lige: er I af anden etnisk herkomst? Jeg tænker nemlig, at hans reaktion måske er kulturelt betinget og I ærkedanskeres øjne kunne tolkes som værende en atypisk reaktion.

Derudover er jeg enig i, at han ikke skal true sig til sin vilje.

Jeg kan helt ærligt sige, at jeg var gået fra situationen med kniven (men havde nok ikke lige vendt ryggen til) - det ER ikke og BLIVER aldrig dit problem, hvis han tager valget om selvmord, så lige nu har han magten over dig, og du er så svag i hans øjne. 

Tazling skriver:

Han har været dig utro, det er det mest forfærdelige man kan gøre.
Synes det er lidt pussi at true med at slå sig selv ihjel, det er ham der har dummet sig og været sammen med en anden kvinde. Synes ikke, at du skal blive ved ham! Hvem ved ikke om han kunne finde på det igen, nu hvor han har været på en anden?
Han elsker dig vel ikke, hvis han kunne finde på det her? 
Det er synd for dig og især for jeres barn, synes jeg.

Men self er det dit valg!

Sikke en gang vås. 

Han kan da sagtens elske hende men har lavet en fejl. 

Og by the way findes der værre ting end utroskab

Med alt min respekt, han tænkte sku ikk på jer under hans utroskab ! 

Jeg har været sammen med en fyr, der mange gange har truet med at tage sit eget liv. Til sidst virkede det ikke mere, og så gik jeg alligevel. Han lever stadigvæk. 

Du kan aldrig nogensinde komme til at stå til regnskab for, hvad alle andre gør. Det er svært at ignorere sådan noget, det forstår jeg. Men det kan aldrig blive din skyld. 

Jeg tænker at hvis du stadig gerne vil give ham en chance for at det skal være jer fremover, så må han spille med åbne kort.

Med det mener jeg at han på ingen måder nogenside må true jer, hverken dig, jeres datter eller sig selv på livet.

At han/ i får noget professonielt hjælp.

At i fortæller hvad der er sket til jeres familie og venner, sådan at hvis du alligevel vælger at gå fra ham, så står du ik alene tilbage med vidnen om hva han havde gjort og sagdt i tilfælde af at det væreste sku ske. Vh stine

Tazling skriver:

Han har været dig utro, det er det mest forfærdelige man kan gøre.
Synes det er lidt pussi at true med at slå sig selv ihjel, det er ham der har dummet sig og været sammen med en anden kvinde. Synes ikke, at du skal blive ved ham! Hvem ved ikke om han kunne finde på det igen, nu hvor han har været på en anden?
Han elsker dig vel ikke, hvis han kunne finde på det her? 
Det er synd for dig og især for jeres barn, synes jeg.

Men self er det dit valg!

Ligefrem det værste man kan gøre? Kan du ikke komme på andre ting som er værre? Utroskab er ikke altid li' ' med jordens undergang i et parforhold. I øvrigt tror jeg ikke utroskab altid handler om, at den utro part ikke elsker sin partner. Der kan være så mange andre ting der spiller ind!

Jeg syntes det er mere synd for deres fælles barn, hvis de går fra hinanden, hvis de begge elsker hinanden og gerne vil kæmpe for deres kærlighed og en fremtid sammen. 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg fandt ud af at min mand var mig utro. Jeg havde beviser. Derfor kunne han ikke sige at han ikke havde gjort det og jeg vidste med sikkerhed at han havde haft sex med en anden kvinde.

Vi har et barn sammen. Det gjorder det ikke lettere for mig at tage beslutningen om at forlade ham. Men jeg var fast besluttet for at det var det jeg ville. Jeg pakkede mit og vores barn's sager og da han kom hjem, konfronterede jeg ham. Jeg gjorder det imens vores barn blev passet af en veninde, hjemme ved hende. Han fik en stor reaktion, da jeg sagde at jeg ville skilles. Tårerne trillede ned af hans kinder, han sad på knæ og bedte mig om at tilgive ham og blive hos ham. Men jeg var fast besluttet på at forlade ham. Han tog en kniv og vendte den imod hans hjerte, og truede med at begå selvmord hvis jeg ikke blev. "Bliver du eller går du fra mig?", råbte han til mig imens han græd. Hver gang han spurgte tog han kniven tættere og tættere på hans hud og tilsidst da den rørte hans hud, sagde jeg "ja jeg bliver".

Hele dagen var han simpelthen så sukkersød. Ville gøre alt for at jeg skulle tilgive ham og han gjorder alt for at tilfredsstille mig. Da han var faldet ned på jorden, og vores barn var i seng, sat vi os ned på sofaen. Jeg prøvede at forklare ham stille og rolig, at jeg vil skilles. Han fløj op i det røde felt igen og truede med at springe ud fra vores balkon. Han siger at han ikke kan leve uden mig og hans barn.

Det er ved at være en mdr siden. Han er virkelig så sød ved mig og prøver at gøre alt for at jeg er lykkelig. Jeg elsker ham stadig og holdte aldrig op. Jeg ville nok have gået fra ham, men efter en time-out ville jeg muligvis have kommet tilbage til ham igen. Men syntes ikke det var fair at jeg ikke fik "lov" til at gå. Ville jo ikke være skyld i at min barns far begik selvmord! Jeg tror 100% på at han ville havde gjort det ting han truede med.

Fordi at jeg nok alligevel ville have gået tilbage til ham, skal jeg så bare sætte det hele til side? hvad havde i gjort?

 

 

 

Først skal du have en krammer! 

Dernæst vil jeg råde dig til at få din mand overbevist om, at han behøver hjælp til at tackle hans problemer. Han har tydeligvis store problemer i sit indre, og hvis i skal have en fremtid sammen, så må han søge hjæp. Det er absolut ikke OK, at true med selvmord! 

Jeg forstår godt du er såret over din mands utroskab, men når det er sagt så må du tilgive ham eller forsøge på det, hvis du vil være sammen med ham og kæmpe MED ham. Din mand kan sagtens elske sig trods hans sidespring. Hvis din mand ikke elskede dig, ville han ikke angre, hvilket det lader til at han gør. 

Måske ville det også være en mulighed at du tog nogle dage hjem til dine forældre eller en veninde sammen med jeres fælles barn, så du kunne få tingene lidt på afstand, og du kan tænke nogle ting igennem. 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg fandt ud af at min mand var mig utro. Jeg havde beviser. Derfor kunne han ikke sige at han ikke havde gjort det og jeg vidste med sikkerhed at han havde haft sex med en anden kvinde.

Vi har et barn sammen. Det gjorder det ikke lettere for mig at tage beslutningen om at forlade ham. Men jeg var fast besluttet for at det var det jeg ville. Jeg pakkede mit og vores barn's sager og da han kom hjem, konfronterede jeg ham. Jeg gjorder det imens vores barn blev passet af en veninde, hjemme ved hende. Han fik en stor reaktion, da jeg sagde at jeg ville skilles. Tårerne trillede ned af hans kinder, han sad på knæ og bedte mig om at tilgive ham og blive hos ham. Men jeg var fast besluttet på at forlade ham. Han tog en kniv og vendte den imod hans hjerte, og truede med at begå selvmord hvis jeg ikke blev. "Bliver du eller går du fra mig?", råbte han til mig imens han græd. Hver gang han spurgte tog han kniven tættere og tættere på hans hud og tilsidst da den rørte hans hud, sagde jeg "ja jeg bliver".

Hele dagen var han simpelthen så sukkersød. Ville gøre alt for at jeg skulle tilgive ham og han gjorder alt for at tilfredsstille mig. Da han var faldet ned på jorden, og vores barn var i seng, sat vi os ned på sofaen. Jeg prøvede at forklare ham stille og rolig, at jeg vil skilles. Han fløj op i det røde felt igen og truede med at springe ud fra vores balkon. Han siger at han ikke kan leve uden mig og hans barn.

Det er ved at være en mdr siden. Han er virkelig så sød ved mig og prøver at gøre alt for at jeg er lykkelig. Jeg elsker ham stadig og holdte aldrig op. Jeg ville nok have gået fra ham, men efter en time-out ville jeg muligvis have kommet tilbage til ham igen. Men syntes ikke det var fair at jeg ikke fik "lov" til at gå. Ville jo ikke være skyld i at min barns far begik selvmord! Jeg tror 100% på at han ville havde gjort det ting han truede med.

Fordi at jeg nok alligevel ville have gået tilbage til ham, skal jeg så bare sætte det hele til side? hvad havde i gjort?

 

 

 

Jeg tænker mere på dit eget og dit barns liv!?  Se at komme væk!! Sådan en mand kan jo finde på alt muligt, hvis det var det eneste han havde og sige!!! 

Jeg ville sku selv være gået hvis jeg var dig!

det er på ingen måde acceptabelt, og at han ligefrem truer dig til at blive! Det kan jeg slet ikke li! Du er nødt til at være egoistisk!