Kan ikke forlade ham, selvom det er det jeg vil

Sagen er den at jeg fandt ud af at min mand var mig utro. Jeg havde beviser. Derfor kunne han ikke sige at han ikke havde gjort det og jeg vidste med sikkerhed at han havde haft sex med en anden kvinde.

Vi har et barn sammen. Det gjorder det ikke lettere for mig at tage beslutningen om at forlade ham. Men jeg var fast besluttet for at det var det jeg ville. Jeg pakkede mit og vores barn's sager og da han kom hjem, konfronterede jeg ham. Jeg gjorder det imens vores barn blev passet af en veninde, hjemme ved hende. Han fik en stor reaktion, da jeg sagde at jeg ville skilles. Tårerne trillede ned af hans kinder, han sad på knæ og bedte mig om at tilgive ham og blive hos ham. Men jeg var fast besluttet på at forlade ham. Han tog en kniv og vendte den imod hans hjerte, og truede med at begå selvmord hvis jeg ikke blev. "Bliver du eller går du fra mig?", råbte han til mig imens han græd. Hver gang han spurgte tog han kniven tættere og tættere på hans hud og tilsidst da den rørte hans hud, sagde jeg "ja jeg bliver".

Hele dagen var han simpelthen så sukkersød. Ville gøre alt for at jeg skulle tilgive ham og han gjorder alt for at tilfredsstille mig. Da han var faldet ned på jorden, og vores barn var i seng, sat vi os ned på sofaen. Jeg prøvede at forklare ham stille og rolig, at jeg vil skilles. Han fløj op i det røde felt igen og truede med at springe ud fra vores balkon. Han siger at han ikke kan leve uden mig og hans barn.

Det er ved at være en mdr siden. Han er virkelig så sød ved mig og prøver at gøre alt for at jeg er lykkelig. Jeg elsker ham stadig og holdte aldrig op. Jeg ville nok have gået fra ham, men efter en time-out ville jeg muligvis have kommet tilbage til ham igen. Men syntes ikke det var fair at jeg ikke fik "lov" til at gå. Ville jo ikke være skyld i at min barns far begik selvmord! Jeg tror 100% på at han ville havde gjort det ting han truede med.

Fordi at jeg nok alligevel ville have gået tilbage til ham, skal jeg så bare sætte det hele til side? hvad havde i gjort?

Synes du skal tage en snak med ham om at det er det allermest egoistiske at true med i hele verden!! Det er ganske enkelt ikke fair.. Og for pokker, han var dig utro! Havde han virkelig ikke forventet at du muligvis ville gå fra ham efter sådan et stunt? 

Jeg ved ikke hvad du skal gøre, det må du mærke efter i dit hjerte, men jeg synes helt sikkert du skal forklare ham at hvis det en anden gang køre skævt og du inderligt ønsker en skilsmisse, så er det ikke i orden, hverken for dig eller jeres barn, at han "tvinger" dig til at blive..  

Puha det aldrig nemt. Jeg har været samme sted som dig. (udover at min kæreste ikke troede med selvmord). 

Du skal væk NU han er jo vildt ustabil og lige nu truer han kun med sit eget liv men hvad når det ikke virker mere ??? Så dit eller jeres barn... Når han er så ustabil så kan det gå alle veje og det er ikke sikkert for dig eller jeres barn... Så pak jeres ting og smut mens han er på arbejde og send evt en SMS om at hvis han søger prof. Hjælp så kan I måske overveje det igen men ikke før han har fået det bedre.. Og så er det altså hans ansvar  om han begår selvmord aldrig dit... 

Måske skulle du kontakte hans venner og familie og fortælle dem om hans trusler og at du altså forlader ham og så må de jo tage sig af ham.. 

Men  væk fra ham NU for både din og barnets skyld..... væk 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg fandt ud af at min mand var mig utro. Jeg havde beviser. Derfor kunne han ikke sige at han ikke havde gjort det og jeg vidste med sikkerhed at han havde haft sex med en anden kvinde.

Vi har et barn sammen. Det gjorder det ikke lettere for mig at tage beslutningen om at forlade ham. Men jeg var fast besluttet for at det var det jeg ville. Jeg pakkede mit og vores barn's sager og da han kom hjem, konfronterede jeg ham. Jeg gjorder det imens vores barn blev passet af en veninde, hjemme ved hende. Han fik en stor reaktion, da jeg sagde at jeg ville skilles. Tårerne trillede ned af hans kinder, han sad på knæ og bedte mig om at tilgive ham og blive hos ham. Men jeg var fast besluttet på at forlade ham. Han tog en kniv og vendte den imod hans hjerte, og truede med at begå selvmord hvis jeg ikke blev. "Bliver du eller går du fra mig?", råbte han til mig imens han græd. Hver gang han spurgte tog han kniven tættere og tættere på hans hud og tilsidst da den rørte hans hud, sagde jeg "ja jeg bliver".

Hele dagen var han simpelthen så sukkersød. Ville gøre alt for at jeg skulle tilgive ham og han gjorder alt for at tilfredsstille mig. Da han var faldet ned på jorden, og vores barn var i seng, sat vi os ned på sofaen. Jeg prøvede at forklare ham stille og rolig, at jeg vil skilles. Han fløj op i det røde felt igen og truede med at springe ud fra vores balkon. Han siger at han ikke kan leve uden mig og hans barn.

Det er ved at være en mdr siden. Han er virkelig så sød ved mig og prøver at gøre alt for at jeg er lykkelig. Jeg elsker ham stadig og holdte aldrig op. Jeg ville nok have gået fra ham, men efter en time-out ville jeg muligvis have kommet tilbage til ham igen. Men syntes ikke det var fair at jeg ikke fik "lov" til at gå. Ville jo ikke være skyld i at min barns far begik selvmord! Jeg tror 100% på at han ville havde gjort det ting han truede med.

Fordi at jeg nok alligevel ville have gået tilbage til ham, skal jeg så bare sætte det hele til side? hvad havde i gjort?

 

 

 

Jeg var gået, han slipper meget nemt ud af det ved at være sukkersød og kærlig, men han var dig jo stadig utro, det fjerner ikk det han gjorde at han opføre sig pænt nu. Men jeg kan ikk sige om du skal blive eller ej, det kommer an på hvad du kan leve med, jeg ville altid have det i tankerne, og være nervøs for at han gjorde det igen, og hvorfor han gjorde det og med hvem, det ville jeg ikk kunne leve med.

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg fandt ud af at min mand var mig utro. Jeg havde beviser. Derfor kunne han ikke sige at han ikke havde gjort det og jeg vidste med sikkerhed at han havde haft sex med en anden kvinde.

Vi har et barn sammen. Det gjorder det ikke lettere for mig at tage beslutningen om at forlade ham. Men jeg var fast besluttet for at det var det jeg ville. Jeg pakkede mit og vores barn's sager og da han kom hjem, konfronterede jeg ham. Jeg gjorder det imens vores barn blev passet af en veninde, hjemme ved hende. Han fik en stor reaktion, da jeg sagde at jeg ville skilles. Tårerne trillede ned af hans kinder, han sad på knæ og bedte mig om at tilgive ham og blive hos ham. Men jeg var fast besluttet på at forlade ham. Han tog en kniv og vendte den imod hans hjerte, og truede med at begå selvmord hvis jeg ikke blev. "Bliver du eller går du fra mig?", råbte han til mig imens han græd. Hver gang han spurgte tog han kniven tættere og tættere på hans hud og tilsidst da den rørte hans hud, sagde jeg "ja jeg bliver".

Hele dagen var han simpelthen så sukkersød. Ville gøre alt for at jeg skulle tilgive ham og han gjorder alt for at tilfredsstille mig. Da han var faldet ned på jorden, og vores barn var i seng, sat vi os ned på sofaen. Jeg prøvede at forklare ham stille og rolig, at jeg vil skilles. Han fløj op i det røde felt igen og truede med at springe ud fra vores balkon. Han siger at han ikke kan leve uden mig og hans barn.

Det er ved at være en mdr siden. Han er virkelig så sød ved mig og prøver at gøre alt for at jeg er lykkelig. Jeg elsker ham stadig og holdte aldrig op. Jeg ville nok have gået fra ham, men efter en time-out ville jeg muligvis have kommet tilbage til ham igen. Men syntes ikke det var fair at jeg ikke fik "lov" til at gå. Ville jo ikke være skyld i at min barns far begik selvmord! Jeg tror 100% på at han ville havde gjort det ting han truede med.

Fordi at jeg nok alligevel ville have gået tilbage til ham, skal jeg så bare sætte det hele til side? hvad havde i gjort?

 

 

 

For det første synes jeg godt nok det er tarveligt af ham... Jeg har selv været i en situation, hvor en mand truede med selvmord, fordi jeg ikke lige ville ham... Der var nu ikke noget alvor i det, og han gjorde heller ikke noget ved det, men det er noget af det mest egoistiske man kan sige. Det kan og vil aldrig være din skyld at sådan en mand har sådanne tanker...

Jeg ville nok overveje noget terapi af en art. Sig til din mand, at du synes han har brug for noget hjælp og at du foreslår I finder en psykolog/parterapeut som kan hjælpe jer med jeres problemer. Jeg synes I skal tage afsted sammen, så en skilsmisse eller beslutningen om at blive sammen bliver noget fælles, og noget han får forståelse for. Lige nu virker det som om han ikke helt har opfattet at det er hans egen skyld, og at man ligger som man har redt... Det ville en terapeut kunne hjælpe ham med at indse, og ville også kunne hjælpe jer med at finde den løsning, der er bedst for jer, hvad enten det er skilsmisse eller I skal blive sammen...

Også for jeres barns skyld, for nej man skal jo ikke løbe den risiko at barnet mister sin far fordi han ikke kan holde ud at du går fra ham, men barnet får heller ikke noget ud af at I bliver sammen pga truslerne...

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg fandt ud af at min mand var mig utro. Jeg havde beviser. Derfor kunne han ikke sige at han ikke havde gjort det og jeg vidste med sikkerhed at han havde haft sex med en anden kvinde.

Vi har et barn sammen. Det gjorder det ikke lettere for mig at tage beslutningen om at forlade ham. Men jeg var fast besluttet for at det var det jeg ville. Jeg pakkede mit og vores barn's sager og da han kom hjem, konfronterede jeg ham. Jeg gjorder det imens vores barn blev passet af en veninde, hjemme ved hende. Han fik en stor reaktion, da jeg sagde at jeg ville skilles. Tårerne trillede ned af hans kinder, han sad på knæ og bedte mig om at tilgive ham og blive hos ham. Men jeg var fast besluttet på at forlade ham. Han tog en kniv og vendte den imod hans hjerte, og truede med at begå selvmord hvis jeg ikke blev. "Bliver du eller går du fra mig?", råbte han til mig imens han græd. Hver gang han spurgte tog han kniven tættere og tættere på hans hud og tilsidst da den rørte hans hud, sagde jeg "ja jeg bliver".

Hele dagen var han simpelthen så sukkersød. Ville gøre alt for at jeg skulle tilgive ham og han gjorder alt for at tilfredsstille mig. Da han var faldet ned på jorden, og vores barn var i seng, sat vi os ned på sofaen. Jeg prøvede at forklare ham stille og rolig, at jeg vil skilles. Han fløj op i det røde felt igen og truede med at springe ud fra vores balkon. Han siger at han ikke kan leve uden mig og hans barn.

Det er ved at være en mdr siden. Han er virkelig så sød ved mig og prøver at gøre alt for at jeg er lykkelig. Jeg elsker ham stadig og holdte aldrig op. Jeg ville nok have gået fra ham, men efter en time-out ville jeg muligvis have kommet tilbage til ham igen. Men syntes ikke det var fair at jeg ikke fik "lov" til at gå. Ville jo ikke være skyld i at min barns far begik selvmord! Jeg tror 100% på at han ville havde gjort det ting han truede med.

Fordi at jeg nok alligevel ville have gået tilbage til ham, skal jeg så bare sætte det hele til side? hvad havde i gjort?

 

 

 

For det første virker han lidt psykisk ustabil hvs han virkelig kunne finde på at begå selvmord - så måske har han brug for lidt alene psykolog timer? 

Men du elsker din mand og jeg fornemmer at han er en god far. For at I begge kan komme videre og du på et tidspunkt kan gemvinde tillid til ham, vil jeg foreslå parterapi. I kan blive klogere på årsagen bag utroskab og få noglr værktøjer til at bearbejde det. 

 Har I talt om hvorfor han var utro? 

Rigtig meget held og lykke 

Han har været dig utro, det er det mest forfærdelige man kan gøre.
Synes det er lidt pussi at true med at slå sig selv ihjel, det er ham der har dummet sig og været sammen med en anden kvinde. Synes ikke, at du skal blive ved ham! Hvem ved ikke om han kunne finde på det igen, nu hvor han har været på en anden?
Han elsker dig vel ikke, hvis han kunne finde på det her? 
Det er synd for dig og især for jeres barn, synes jeg.

Men self er det dit valg!

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg fandt ud af at min mand var mig utro. Jeg havde beviser. Derfor kunne han ikke sige at han ikke havde gjort det og jeg vidste med sikkerhed at han havde haft sex med en anden kvinde.

Vi har et barn sammen. Det gjorder det ikke lettere for mig at tage beslutningen om at forlade ham. Men jeg var fast besluttet for at det var det jeg ville. Jeg pakkede mit og vores barn's sager og da han kom hjem, konfronterede jeg ham. Jeg gjorder det imens vores barn blev passet af en veninde, hjemme ved hende. Han fik en stor reaktion, da jeg sagde at jeg ville skilles. Tårerne trillede ned af hans kinder, han sad på knæ og bedte mig om at tilgive ham og blive hos ham. Men jeg var fast besluttet på at forlade ham. Han tog en kniv og vendte den imod hans hjerte, og truede med at begå selvmord hvis jeg ikke blev. "Bliver du eller går du fra mig?", råbte han til mig imens han græd. Hver gang han spurgte tog han kniven tættere og tættere på hans hud og tilsidst da den rørte hans hud, sagde jeg "ja jeg bliver".

Hele dagen var han simpelthen så sukkersød. Ville gøre alt for at jeg skulle tilgive ham og han gjorder alt for at tilfredsstille mig. Da han var faldet ned på jorden, og vores barn var i seng, sat vi os ned på sofaen. Jeg prøvede at forklare ham stille og rolig, at jeg vil skilles. Han fløj op i det røde felt igen og truede med at springe ud fra vores balkon. Han siger at han ikke kan leve uden mig og hans barn.

Det er ved at være en mdr siden. Han er virkelig så sød ved mig og prøver at gøre alt for at jeg er lykkelig. Jeg elsker ham stadig og holdte aldrig op. Jeg ville nok have gået fra ham, men efter en time-out ville jeg muligvis have kommet tilbage til ham igen. Men syntes ikke det var fair at jeg ikke fik "lov" til at gå. Ville jo ikke være skyld i at min barns far begik selvmord! Jeg tror 100% på at han ville havde gjort det ting han truede med.

Fordi at jeg nok alligevel ville have gået tilbage til ham, skal jeg så bare sætte det hele til side? hvad havde i gjort?

 

 

 

ej hvor synes jeg bare at det er mega mega MEGA tarveligt af din mand at han truer sig til at du bliver hos ham!

ikke nok med at han har knaldet udenom, nu skal han så også lige få vendt og drejet situationen til at det er HAM der er et offer i det her??!

jeg er helt måløs... han lyder godt nok ikke som en særlig moden mand. Og jeg håber på ingen måde at jeres barn opfanger nogle af hans selvmords-trusler!

Du er nødt til at sætte ham stolen for døren! Og selvom det lyder hårdt så må han jo så tage sit eget liv hvis det virkelig er det han vil! (og jeg har faktisk ret meget på fornemmelsen at det kun er tomme trusler....)

Det går jo ikke at han styrer jeres liv resten af jeres tid sammen på denne måde. HAN har været dig utro, og HAN har truet med selvmord OG hidset sig op i det røde felt imens der var et barn hjemme... HAN må også betale prisen for hans opførsel nu!

Kan sagtens forstå at der sikkert også er andre grunde til at det kan være svært at gå fra ham, når i jo nu er en lille familie sammen - Men for mig lyder det som om at du med tiden er 100 gange bedre tjent uden ham!

Sender dig et stort kram med på vejen

I praksis har han truet dig til at blive. Det er ikke et sundt grundlag at skulle få samlivet til at fungere på igen.

Jeg tror, det bedste er, hvis du flytter ud - i hvert fald for et stykke tid - så I begge kan få en tænkepause. Det hjælper ikke, at han er sukkersød lige nu, hvis du ikke kan stole på ham, og hvis han truer med de værste konsekvenser, hvis du ikke gør, som han ønsker.

Hvis du gør op med dig selv, at du kommer til at klare at stole på ham, og du virkelig ønsker at arbejde for at få forholdet på benene igen, vil jeg sige, at I skal ud og hente noget proffesionel hjælp. Parterapi eller andet i den gade.