vejer han nok?

Jeg har en på 7, som er 132 cm og vejer 25. Vi har vores hyr med at få ham til at spise. Han trives godt og dyrker idræt, men han spiser alt for lidt, og på det sidste har jeg syntes, at han er bleg og har mørke rande.

Jeg har spurgt lægen om råd, men han havde ikke andet råd end at vi skulle se tiden an, da børnvar meget gode til selv at sørge for, at de spiste det, de havde brug for.

Nu har jeg fået fulde madpakker med hjem siden sommerferien (ergo han spiser ikke mellem 7.15-16) og gider ikke se det an mere!

Din søns vægt lyder ikke alarmerende, men det er godt, du er opmærksom.

min søn har desværre været gennem et hårdt år både psykisk og fysisk, så jeg frygter lidt at det er en reaktion på det hele. 

Anonym skriver:

min søn har desværre været gennem et hårdt år både psykisk og fysisk, så jeg frygter lidt at det er en reaktion på det hele. 

Har han snakket med nogen om det?
Så han kan komme ud med hvis der er noget, der gør ham ked af det.

Det er meget vigtigt at børn får snakket med nogen, der er neutral.

Yurie skriver:

Har han snakket med nogen om det?
Så han kan komme ud med hvis der er noget, der gør ham ked af det.

Det er meget vigtigt at børn får snakket med nogen, der er neutral.

jeg ville gerne have ham til en psykolog (eller lignende professionel), men det nægter hans far fuldt ud. Han mener det er nok at vi taler med ham om de ting der sker omkring ham.

Anonym skriver:

jeg ville gerne have ham til en psykolog (eller lignende professionel), men det nægter hans far fuldt ud. Han mener det er nok at vi taler med ham om de ting der sker omkring ham.

Tror mig, det er det ikke. Jeg fik ikke hjælp da jeg var barn og det betaler jeg med stor sikkerhed for nu.
Hvis børn har oplevet noget, der er voldsomt(Nu ved jeg jo ikke hvad det er) Så er det altså nogle gange bedre at snakke med en neutral, end ens forældre. Især når du mener at det ville være en god ide.

Har du snakket med hans skole, andre der ser ham i hverdagen, hvordan han er, om de har oplevet ham reageret på noget, der kan være en reaktion for det han har oplevet?

Yurie skriver:

Tror mig, det er det ikke. Jeg fik ikke hjælp da jeg var barn og det betaler jeg med stor sikkerhed for nu.
Hvis børn har oplevet noget, der er voldsomt(Nu ved jeg jo ikke hvad det er) Så er det altså nogle gange bedre at snakke med en neutral, end ens forældre. Især når du mener at det ville være en god ide.

Har du snakket med hans skole, andre der ser ham i hverdagen, hvordan han er, om de har oplevet ham reageret på noget, der kan være en reaktion for det han har oplevet?

nej, ikke endnu. men tænkte jeg skulle snakke med hans kontaktpædagog (han er stadig i børnehave) på mandag.

Anonym skriver:

jeg ville gerne have ham til en psykolog (eller lignende professionel), men det nægter hans far fuldt ud. Han mener det er nok at vi taler med ham om de ting der sker omkring ham.

Far må lige pakke sin stolthed væk et øjeblik og erkende at det ikke er alt man kan klare selv. Uanset hvor meget man forsikre sine børn om at de kan sige alt og man ikke bliver sur er der bare nogen ting der er nemmere at sige til en fremmed. Så snak lige med farmand igen og se om ikke i kan blive enige - det handler jo om jeres barn!

Håber i får hjulpet jeres søn igennem så han kan have det godt igen :-)