jeg er klar over at denne debat godt kan gå hen og blive lidt hed... Men nu har jeg på sidelinjen siddet og spekuleret over en del ting omkring bl.a. Råderet over egen krop - ligestilling og "magtfordeling" i et parforhold mellem mand og kvinde.
i mange debatter omkring abort/beholde bliver der ofte lagt op til, at det er kvindens krop og valg og mandens "skyld" at det er gået galt, for i det at han stikker javerten ind "frasiger" han sig alle rettigheder hvis uheldet er ude, for det er kvindens krop og hende der bestemmer hvad den skal bruges til, uden hensyn til påvirkning af mandens liv.
I andre debatter vil kvinden ikke haive børn, men hun vil ikke beskytte sig på den ene eller anden måde, igen gøres manden lidt til "skurk" for han må igen tage konsekvensen af kvindens valg og rette ind på den ene eller anden måde. Her er det så kvinden der "påtvinger" manden enten at gennemgå en sterilisation, eller på anden måde at beskytte sig.
jeg sidder så og tænker: en kvinde vil have ret til at bestemme over egen krop hvad angår graviditet, abort, fødsel og beskyttelse, og opråber sig den ret. Men hvad med manden? Har han ingen ret over eget liv og krop? En sterilisation er vel lige så meget et indgreb i mandens krop som hos kvinden? Og et uønsket barn fylder lige så meget i baghovedet hos manden som en abort hos kvinden... Og manden kan vel også føle tab over et barn som kvinden vælger at fjerne uden mandens samtykke? Og hvad hvis en mand er overgølsom over for visse produkter i kondomer? Hvem skal så "tage en for holdet"?
heg må indrømme at jeg nogen gange stopper op og tænker: er det helt fair at man fratager manden alle former for rettigheder når det kommer til konsekvensen af sex? Er det ikke lige så meget kvindens opgave at sørge for at uheld ikke sker? Hun går jo også med på legen og kender konsekvensen af et uheld. Og lige som man siger: vil manden ikke have et barn lægger vi ansvaret for at det ikke sker på ham, men gælder det så ikke den anden vej rundt? Så må kvinden tage konsekvensen Af sit valg og beskytte sig?
Helt enig.
Jeg tror at vi i høj grad sidder fast i nogle tanke- og rationaliseringsmønstre, som hører fortiden til. Dengang hvor en mand bare kunne sprede sin sæd uhæmmet og skride fra sit ansvar.
Men mange ting har ændret sig siden dengang. Større socialt sikkerhedsnet, mange flere præventionsformer, mænd der i langt højere grad er interesserede i fædreskabet og deres børn. I dag er det f.eks oftere kvinder der forlader deres mænd, end omvendt. Og efterlader de mænd med ringere rettigheder i forhold til børnene.
Jeg har på nært hold oplevet både mænd som er blevet tvunget til faderskab efter en "ups'er", mænd som er blevet dybt ulykkelige efter at kvinden har valgt abort, mænd som kæmper for at få mere tid med deres børn.
Ja, mænd kan være nogle røvhuller, men det kan kvinder så sandelig også. Og det ER i sidste ende os der har magten, fordi vi bestemmer over livet.