Ferie og kontakt til den anden deleforældre

lotchen skriver:

Og med en SMS kommer du også udenom den der 'savner I ikke også far rigtig meget?'-effekt Synes altså også det må være dig, der bestemmer det i sidste ende. Og når behovet ikke er der til hverdag så er det altså lidt noget pjat...

Tak for forståelsen. 

Jeg har snakket med ham, hvor han er uforstående overfor hvad jeg mener med det jeg siger omkring hans effekt af hans opkald. Han ser det slet ikke på samme måde, hvilket jeg heller ikke havde regnet med. Jeg har netop også bare sagt at som udgangspunkt må han ikke forvente opkald, for jeg har heller ikke en ærlig chance for at vide om nettet dernede overhoved er til det. Men at jeg selvfølgelig nok skal holde ham opdateret via sms. 

Jesus, at være fanget i nutidens teknologiske kløer 

Anonym skriver:

Tak for forståelsen. 

Jeg har snakket med ham, hvor han er uforstående overfor hvad jeg mener med det jeg siger omkring hans effekt af hans opkald. Han ser det slet ikke på samme måde, hvilket jeg heller ikke havde regnet med. Jeg har netop også bare sagt at som udgangspunkt må han ikke forvente opkald, for jeg har heller ikke en ærlig chance for at vide om nettet dernede overhoved er til det. Men at jeg selvfølgelig nok skal holde ham opdateret via sms. 

Jesus, at være fanget i nutidens teknologiske kløer 

 

Ja helt ærlig  - hvis han kan tåle lidt drilleri, så sig han kan få en brevdue

Ej, synes faktisk ikke han er fair.... Men godt du ikke har lovet noget. Hvis ungerne så reagerer træls på at ringe, så må han altså leve med en status SMS, færdig slut. 

modesty skriver:

Kan du ikke tale med ham åbent om de her ting? Det lyder til at I har en okay kommunikation, og hvis han hører at hans piger faktisk bliver kede af det over hans savn, kan det måske få ham til at forstå at det ikke er den bedste idé med så hyppige opkald?

Tjae.. Vi har en fin kommunikation, indtil jeg siger ham imod. Så bliver han sur og tvær, som et lille barn. Det betyder så også at der ingen kontakt er i nogle uger efter en evt diskussion/uoverensstemmelse, medmindre når jeg selv henvender mig (og hvor jeg så får meget korte svar tilbage som "ja-nej-ok").

Han har enormt svært ved at se ud over egne behov, hvilket jeg syntes distancere ham fra omverden. incl sine børn..  For alt han gør, er udfra hvad HAN har lyst til, behov for, kan se en mening med. 

Det er blandt andet derfor vi blev skilt. Jeg var naiv og troede det ville ændre sig, når der kom børn ind i billedet dengang jeg blev gravid. 

Anonym skriver:

Tjae.. Vi har en fin kommunikation, indtil jeg siger ham imod. Så bliver han sur og tvær, som et lille barn. Det betyder så også at der ingen kontakt er i nogle uger efter en evt diskussion/uoverensstemmelse, medmindre når jeg selv henvender mig (og hvor jeg så får meget korte svar tilbage som "ja-nej-ok").

Han har enormt svært ved at se ud over egne behov, hvilket jeg syntes distancere ham fra omverden. incl sine børn..  For alt han gør, er udfra hvad HAN har lyst til, behov for, kan se en mening med. 

Det er blandt andet derfor vi blev skilt. Jeg var naiv og troede det ville ændre sig, når der kom børn ind i billedet dengang jeg blev gravid. 

ok 

Anonym skriver:

Hejsa

Jeg står og skal på ferie med mine 2 piger, vi skal være væk i knap 17 dage.

Vi skal til Gran Caneria, da mine svigerforældre har et hus dernede og har været så søde at invitere os derned til sommer. Min kæreste som jeg har været sammen med de sidste to år, har også sin egen datter med som er knap to år ældre end mine piger. Vi glæder os alle sammen enormt meget, og ser frem til vi rigtig skal slappe af, og spise god mad og bare have en vildt hyggelig ferie alle sammen som en familie. Vi bor sammen til daglig.

Mine pigers biologiske far, som har det lidt svært ved at jeg er gået fra ham (tiltrods for det efterhånden er et godt stykke tid siden) har ikke noget problem med vi skal på ferie sammen udtalt, men er ret sikker på det rammer ham utrolig meget at han ikke selv kan være afsted på ferie med os - som den familie han engang selv var del af. Han har sagt før, at han oprigtig er glad for jeg har fundet en kæreste, som er god ved og for vores piger. Når det så er sagt, har biofar stadigvæk svært ved at sige hej/farvel til min kæreste og overhovedet at kigge ham i øjnene, hvis han endelig snakker til ham når de tilfældigvis mødes ved aflevering/afhentning i forbindelse med samvær.

Nu til mit spørgsmål.
Mine pigers biologiske far har fremlagt at han gerne ser at han enten Skyper/ringer til pigerne hver aften til hveranden når vi er på ferien, for at sige godnat og høre hvordan dagen er gået, samt om de har det godt.

Og den har jeg altså lidt svært ved at sluge. Ikke fordi han ikke må snakke med pigerne, mens vi er på ferie - men HVER DAG??
Jeg tænker at det vi skabe en del pjevseri og sådan unødigt "jeg-savner-min-far-fordi-han-lige-har-mindet-mig-om-det".
Jeg syntes at det på ingen måder er pigernes behov, men mere hans eget behov for kontrol.
Er det ikke lidt overdrevet?! Jeg tænkte på vi ville ringe når vi var kommet derned, i midten af ferie og så dagen inden vi skulle hjem.

Er jeg gal på den?
Hvad gør i andre med delebørn ift ferie, og kontakt til den anden forælder?

I hverdagen når de er på hos os hver især på samvær (vi har dem 6/8) er det sjældent at de snakker med den forældre de er væk fra. Det sker kun ved højtider, fødselsdag eller ved behov udover det.
Vores børn trives, tiltrods for vi ikke lever sammen som forældre.

Har læst flere steder, at man skal børnene være der hvor de er, og ikke hele tiden ringe, mm. Det kan give mere savn, end gavn, og børnene skal have lov at være 100 % der hvor de er, uden at føle skyld overfor den anden forældre. 

17 dage er lang tid, så tænker fint at ringe hjem 1-2 gang, men bestemt ikke hver dag. Det er hans behov, ikke børnenes

Ville personligt mene at hver dag er i overkanten også af hensyn til jer . Ved ikke hvad der ville være passende måske 2-3 gange i løbet af ferien . Hvis i ikke normalt har kontakt ved samværd , tænker jeg ikke der er grund til kontakt hver dag . 

Anonym skriver:

Det forstår jeg også fuldt ud, og far skal også have lov til at snakke med sine børn altid hvis der er en mening med det. 

Jeg tror måske også jeg var lidt hurtigt på tasterne igår, da jeg skrev ordet kontrol. For ved jo godt det ikke er kontrol, men det er fordi jeg ved at opkaldende kommer til at lyde lidt a'la

"Far savner jer godt nok meget, jeg glæder mig godt nok meget til i kommer hjem igen. Savner i ikke far? Nu er der kun xx antal dage, til i kommer hjem igen og vi ses. Det er ikke så slemt"

Bio far har som sagt rigtig svært ved at jeg har en ny kæreste, og vi ikke er en familie længere. Det har og udviser jeg (og min kæreste så vidt det muligt) også stor forståelse overfor, syntes jeg.

Vi har haft problemer før, med at far har ringet når de var på samvær hos mig med sådanne opkald, som bare resultere i at jeg står med to piger som er trætte, kede af det og lige pludselig savner deres far enormt meget, fordi de lige bliver mindet om det. Og så skal jeg bruge resten af aftenen på at få dem til ro. Hvor jeg efter det frabedte at han ringende til mig for at snakke med pigerne, hvis det var det eneste han ville, da jeg syntes det var/er enormt synd for pigerne. 

Føler lidt han lægger en bombe med de opkald, som jeg så skal gå og rydde op efter bagefter. Og det gider/orker jeg sgu ikke rigtig på min ferie, meningen er jo netop at vi skal slappe af og koble af. 

 

 

Okay så forstår jeg bedre. Kan du måske tale med faren om det. Anerkend at hans behov for at tale med pigerne når de er så langt væk, men fortæl så hvordan de har reageret de andre gange på opkald og at det ville være synd hvis hver dag i ferien skal slutte med at de bliver kede af det. 

Og så tænker jeg at du kan tilbyde at du skriver en enkel SMS dagligt (så han ved de har det godt) og ellers vil pigerne ringe når de har lyst 

Anonym skriver:

Hejsa

Jeg står og skal på ferie med mine 2 piger, vi skal være væk i knap 17 dage.

Vi skal til Gran Caneria, da mine svigerforældre har et hus dernede og har været så søde at invitere os derned til sommer. Min kæreste som jeg har været sammen med de sidste to år, har også sin egen datter med som er knap to år ældre end mine piger. Vi glæder os alle sammen enormt meget, og ser frem til vi rigtig skal slappe af, og spise god mad og bare have en vildt hyggelig ferie alle sammen som en familie. Vi bor sammen til daglig.

Mine pigers biologiske far, som har det lidt svært ved at jeg er gået fra ham (tiltrods for det efterhånden er et godt stykke tid siden) har ikke noget problem med vi skal på ferie sammen udtalt, men er ret sikker på det rammer ham utrolig meget at han ikke selv kan være afsted på ferie med os - som den familie han engang selv var del af. Han har sagt før, at han oprigtig er glad for jeg har fundet en kæreste, som er god ved og for vores piger. Når det så er sagt, har biofar stadigvæk svært ved at sige hej/farvel til min kæreste og overhovedet at kigge ham i øjnene, hvis han endelig snakker til ham når de tilfældigvis mødes ved aflevering/afhentning i forbindelse med samvær.

Nu til mit spørgsmål.
Mine pigers biologiske far har fremlagt at han gerne ser at han enten Skyper/ringer til pigerne hver aften til hveranden når vi er på ferien, for at sige godnat og høre hvordan dagen er gået, samt om de har det godt.

Og den har jeg altså lidt svært ved at sluge. Ikke fordi han ikke må snakke med pigerne, mens vi er på ferie - men HVER DAG??
Jeg tænker at det vi skabe en del pjevseri og sådan unødigt "jeg-savner-min-far-fordi-han-lige-har-mindet-mig-om-det".
Jeg syntes at det på ingen måder er pigernes behov, men mere hans eget behov for kontrol.
Er det ikke lidt overdrevet?! Jeg tænkte på vi ville ringe når vi var kommet derned, i midten af ferie og så dagen inden vi skulle hjem.

Er jeg gal på den?
Hvad gør i andre med delebørn ift ferie, og kontakt til den anden forælder?

I hverdagen når de er på hos os hver især på samvær (vi har dem 6/8) er det sjældent at de snakker med den forældre de er væk fra. Det sker kun ved højtider, fødselsdag eller ved behov udover det.
Vores børn trives, tiltrods for vi ikke lever sammen som forældre.

Jeg har læst hele tråden, og jeg vil sige at du skal sige til exen, at det må være op til pigerne, de er 6år gamle og det er sku ikke sikkert at de gider ringe til deres far hver aften på en ferie. Mange børn har alt for meget sjovt til at snakke i telefon.
Så må det være op til dem, hvor ofte de vil ringe til deres far. Og det må han acceptere.

Hvis de havde været vant til at ringe til deres far hver aften, ville det havde det været noget andet, men når de reagere som de gør, så nej, så skal de ikke ringe hver aften.

Jeg synes du skal sætte dig ned og sige, at enten ringer de måske 1-2gange om ugen, eller ikke. Forklar hvorfor. Og hvis han ikke kan acceptere det, må han være pigefornærmet...