Ferie og kontakt til den anden deleforældre

FruK skriver:

Så er han jo vant til at de ringer sammen hver dag, og så vil jeg også sige at det er naturligt at bevare den rytme i ferien.

Men det er der jo ikke tale om her.

Det ved jeg, men det var han jo ikke til at starte med

ligemeget et hvad så mener jeg stadig at det ville kunne gavne dem alle sammen

Hejsa

Jeg står og skal på ferie med mine 2 piger, vi skal være væk i knap 17 dage.

Vi skal til Gran Caneria, da mine svigerforældre har et hus dernede og har været så søde at invitere os derned til sommer. Min kæreste som jeg har været sammen med de sidste to år, har også sin egen datter med som er knap to år ældre end mine piger. Vi glæder os alle sammen enormt meget, og ser frem til vi rigtig skal slappe af, og spise god mad og bare have en vildt hyggelig ferie alle sammen som en familie. Vi bor sammen til daglig.

Mine pigers biologiske far, som har det lidt svært ved at jeg er gået fra ham (tiltrods for det efterhånden er et godt stykke tid siden) har ikke noget problem med vi skal på ferie sammen udtalt, men er ret sikker på det rammer ham utrolig meget at han ikke selv kan være afsted på ferie med os - som den familie han engang selv var del af. Han har sagt før, at han oprigtig er glad for jeg har fundet en kæreste, som er god ved og for vores piger. Når det så er sagt, har biofar stadigvæk svært ved at sige hej/farvel til min kæreste og overhovedet at kigge ham i øjnene, hvis han endelig snakker til ham når de tilfældigvis mødes ved aflevering/afhentning i forbindelse med samvær.

Nu til mit spørgsmål.
Mine pigers biologiske far har fremlagt at han gerne ser at han enten Skyper/ringer til pigerne hver aften til hveranden når vi er på ferien, for at sige godnat og høre hvordan dagen er gået, samt om de har det godt.

Og den har jeg altså lidt svært ved at sluge. Ikke fordi han ikke må snakke med pigerne, mens vi er på ferie - men HVER DAG??
Jeg tænker at det vi skabe en del pjevseri og sådan unødigt "jeg-savner-min-far-fordi-han-lige-har-mindet-mig-om-det".
Jeg syntes at det på ingen måder er pigernes behov, men mere hans eget behov for kontrol.
Er det ikke lidt overdrevet?! Jeg tænkte på vi ville ringe når vi var kommet derned, i midten af ferie og så dagen inden vi skulle hjem.

Er jeg gal på den?
Hvad gør i andre med delebørn ift ferie, og kontakt til den anden forælder?

I hverdagen når de er på hos os hver især på samvær (vi har dem 6/8) er det sjældent at de snakker med den forældre de er væk fra. Det sker kun ved højtider, fødselsdag eller ved behov udover det.
Vores børn trives, tiltrods for vi ikke lever sammen som forældre.

Jeg har også dele børn og vi ringer sammen hver dag når vi er hjemme og det er almindelig hverdag, så selvfølgelig gør vi også det når vi er på ferie  Og det er uanset om de er hos mig eller hos deres far

Man kan jo godt have som mål man skyper hver anden dag, men far skal bare også være okay med det kan være de ikke lige vil. 

Jeg ved ikke hvor store dine piger er, men mine to mindste er 4 og 7. Vi har en periode hvor far for første gang er væk på arbejde så han arbejder i jylland 11 dage og kommer hjem 3. Vi skyper hver aften, men drengene er mere interesseret i at se deres eget billede, se om de kan få øjet helt ind i billedet, og nogen gange går de fra fordi de hellere vil lege osv. Den mindste sidder mest bare og griner, og den mellemste synes tit det er en afbrydelse i det han lige havde i tankerne.

Så hvis bare far er med på det kan være de ikke lige lyster når han lyster så ville jeg da synes det var en fin gestus at skype hver anden aften.

2721 skriver:

Jeg syntes det lyder helt okay.

mim søns far og jeg havde et ret hårdt brud og de sås ikke særlig tit med ringede godnat Sammen hverdag. På den måde kunne de dele deres dag og det bibeholdte et bånd. Det var ikke kun fars behov men også noget vores søn så frem til. Her snart 3 år senere, er vi sammen igen, men de ringer stadig godnat til hinanden- far er ofte sent hjemme.

jeg tvivler på det handler om kontrol. Far har det måske blot lidt svært ved at de skal være væk så længe og føler på den måde at det vil gøre det lidt lettere for alle parter og dine piger vil sikkert syntes det er dejligt at ki nne fortælle far om deres dag. 

Og hvis nu du oplever at det gør mere skade end gavn er far vel voksen nok til at forstå det

knus

Men her er det jo ikke noget som nogle af parterne er vant til?

Din situation med din søn og hans far, er jo lidt en anden historie og lidt mere forståeligt.  

mor:) skriver:

Jeg synes der er stor forskel på derhjemme og at børnene er maaange kilometer væk. Jeg tror ikke det er behov for kontrol, men måske behov for at høre at de har det godt pg hygger sig. 

Det forstår jeg også fuldt ud, og far skal også have lov til at snakke med sine børn altid hvis der er en mening med det. 

Jeg tror måske også jeg var lidt hurtigt på tasterne igår, da jeg skrev ordet kontrol. For ved jo godt det ikke er kontrol, men det er fordi jeg ved at opkaldende kommer til at lyde lidt a'la

"Far savner jer godt nok meget, jeg glæder mig godt nok meget til i kommer hjem igen. Savner i ikke far? Nu er der kun xx antal dage, til i kommer hjem igen og vi ses. Det er ikke så slemt"

Bio far har som sagt rigtig svært ved at jeg har en ny kæreste, og vi ikke er en familie længere. Det har og udviser jeg (og min kæreste så vidt det muligt) også stor forståelse overfor, syntes jeg.

Vi har haft problemer før, med at far har ringet når de var på samvær hos mig med sådanne opkald, som bare resultere i at jeg står med to piger som er trætte, kede af det og lige pludselig savner deres far enormt meget, fordi de lige bliver mindet om det. Og så skal jeg bruge resten af aftenen på at få dem til ro. Hvor jeg efter det frabedte at han ringende til mig for at snakke med pigerne, hvis det var det eneste han ville, da jeg syntes det var/er enormt synd for pigerne. 

Føler lidt han lægger en bombe med de opkald, som jeg så skal gå og rydde op efter bagefter. Og det gider/orker jeg sgu ikke rigtig på min ferie, meningen er jo netop at vi skal slappe af og koble af. 

lotchen skriver:

Kunne I mødes på hver 4.aften? Så snakker de med ham 4 gange. Selvom de ikke snakker sammen hver dag almindeligvis, så er det nok tanken om at de er langt væk der gør ondt på far. Men tænker også som dig at det giver mere bøvlet end gavn at de SKAL snakke med ham hver dag. 

Jeg er slet ikke imod at de skal ringes sammen, mens vi er på ferie. Det ville jeg jo også selv foretrække, hvis det var den anden vej rundt. Men jeg ville bare aldrig selv heller have et behov som hed hver dag, jeg ville da hellere nyde mine børn var på ferie og jeg var alene hjemme 

Men det er nemlig fordi at udfaldet af opkaldende er mere bøvl end gavn, at jeg slet ikke kan se meningen med det. 

Vi har været på ferie før, og sidste sommer da vi var væk 14 dage var der ikke et behov for at ringe hver dag. Derfor jeg også finder det mærkeligt/generende. 

Anonym skriver:

Jeg er slet ikke imod at de skal ringes sammen, mens vi er på ferie. Det ville jeg jo også selv foretrække, hvis det var den anden vej rundt. Men jeg ville bare aldrig selv heller have et behov som hed hver dag, jeg ville da hellere nyde mine børn var på ferie og jeg var alene hjemme 

Men det er nemlig fordi at udfaldet af opkaldende er mere bøvl end gavn, at jeg slet ikke kan se meningen med det. 

Vi har været på ferie før, og sidste sommer da vi var væk 14 dage var der ikke et behov for at ringe hver dag. Derfor jeg også finder det mærkeligt/generende. 

Prøv at snakke med ham igen så, kan jo være han er modtagelig for et godt argument. Eller hjælp børnene med at skrive en lille hilsen på SMS hver - hveranden dag, det har været en succes for os de gange vi har været adskilt, hvor det med at ringe ikke har været muligt. Hvis han ved der kommer SMS 'fra dem' kan han måske slække lidt på ringeriet? 

Anyways - rigtig god ferie når I kommer dertil

Og med en SMS kommer du også udenom den der 'savner I ikke også far rigtig meget?'-effekt Synes altså også det må være dig, der bestemmer det i sidste ende. Og når behovet ikke er der til hverdag så er det altså lidt noget pjat...

Mamalou skriver:

Jeg synes umiddelbart, at det lyder af meget. Jeg har selv et delebarn og ville lade min søn være der hvor han er og lade det være op ham om han vil snakke. Men på den anden side, så vil jeg nok ikke rejse i så mange dage. Min søn ville savne sin far alt for meget. 

Jeg synes det afhænger af flere ting. Hvor meget kontakt har han til dem hjemme? Og hvor gammel er jeres piger?

Mvh. Louise

Mine piger er 5 og & 6, til sommer vil de begge være 6 år. 

Vi var ude og rejse sidste sommer også i 14 dage, og der var ingen problemer med at være afsted. Udover det er de vant til at være på ferie hos bedsteforældrerne en uge hver sommer uden hverken mor eller far. Så det er ikke uvant for dem at være på ferie, hvor den ene eller anden forældre ikke er tilstede.

Vi har pigerne 6/8, og det er sjældent vi snakker med børnene, når de er hos den anden forældre. Typisk når pigerne er hos deres far, er de hos ham 4 hverdage, og i weekenden kommer de hjem til deres farmor (Far har psykisk ikke særlig meget overskud til dem, når de ikke kan komme i børnehave, derfor han bruger sin mor)
Far ringede i starten efter skilsmissen mange gange, men det var sådan nogle opkald a'la "Far savner dig godt nok meget idag, savner du også far? Far glæder sig så meget til du kommer herhjem igen, det bliver bare så hyggeligt. Farmor har også en masse slik-agtig"

Det udløste enormt meget uro hos mine børn, og det orker jeg bare ikke på min ferie. Jeg er næsten bombesikker på, at det er noget af det samme han vil ringe og sige, hvis han får lov, nede på ferien. Og ærligt - det syntes jeg bare ikke jeg gider bruge min ferie på. 

Og det er slet ikke fordi jeg ikke vil have de snakker med deres far, når de er hos mig. JO, det må de - mere end gerne. Men det skal bare være på en ordentlig måde, hvor alles behov kan blive mødt, uden nogle  ender med at blive kede af det - børn som voksne. 

Anonym skriver:

Det forstår jeg også fuldt ud, og far skal også have lov til at snakke med sine børn altid hvis der er en mening med det. 

Jeg tror måske også jeg var lidt hurtigt på tasterne igår, da jeg skrev ordet kontrol. For ved jo godt det ikke er kontrol, men det er fordi jeg ved at opkaldende kommer til at lyde lidt a'la

"Far savner jer godt nok meget, jeg glæder mig godt nok meget til i kommer hjem igen. Savner i ikke far? Nu er der kun xx antal dage, til i kommer hjem igen og vi ses. Det er ikke så slemt"

Bio far har som sagt rigtig svært ved at jeg har en ny kæreste, og vi ikke er en familie længere. Det har og udviser jeg (og min kæreste så vidt det muligt) også stor forståelse overfor, syntes jeg.

Vi har haft problemer før, med at far har ringet når de var på samvær hos mig med sådanne opkald, som bare resultere i at jeg står med to piger som er trætte, kede af det og lige pludselig savner deres far enormt meget, fordi de lige bliver mindet om det. Og så skal jeg bruge resten af aftenen på at få dem til ro. Hvor jeg efter det frabedte at han ringende til mig for at snakke med pigerne, hvis det var det eneste han ville, da jeg syntes det var/er enormt synd for pigerne. 

Føler lidt han lægger en bombe med de opkald, som jeg så skal gå og rydde op efter bagefter. Og det gider/orker jeg sgu ikke rigtig på min ferie, meningen er jo netop at vi skal slappe af og koble af. 

 

 

Kan du ikke tale med ham åbent om de her ting? Det lyder til at I har en okay kommunikation, og hvis han hører at hans piger faktisk bliver kede af det over hans savn, kan det måske få ham til at forstå at det ikke er den bedste idé med så hyppige opkald?