Kan man holde op med at elske sit barn!?

Min 2 søn havde kolik, hvor han i 4 mdr skreg hele natten igennem, og jeg synes faktisk det bagefter påvirkede vores forhold POSITIVT, for jeg var så vant til at skulle læse/tolke hver en signal han sendte. Vi var meget tæt forbundne, og han var helt klart meget tryg ved mig.
I dag er han desværre udviklet sig til teenager Men går ud fra at når vi overlever denne krise også, så er vi igen endnu stærkere

Eva skriver:



Ja, det var jo lige præcis det jeg skrev-smiler- at ens forhold til børnene er forskellige og nogle vil man føle sig tættere på visse områder.
Jeg har feks et meget anderledes forhold til min den ældste...han er den første og har været der længst...det handler ikke om at elske mere eller mindre. Men om vores forhold...

Knus Eva.

Det var ogå sådan et jeg opsumerer lige- forstår jeg dig rigtigt indlæg

wamse skriver:

Min 2 søn havde kolik, hvor han i 4 mdr skreg hele natten igennem, og jeg synes faktisk det bagefter påvirkede vores forhold POSITIVT, for jeg var så vant til at skulle læse/tolke hver en signal han sendte. Vi var meget tæt forbundne, og han var helt klart meget tryg ved mig.
I dag er han desværre udviklet sig til teenager Men går ud fra at når vi overlever denne krise også, så er vi igen endnu stærkere

Godt at høre for man kan være tilbøjelig til at tro at man stødes fra hinanden ik? Er glad for at høre at det ikke er tilfældet Og du har helt ret mor kommer på mode igen

mor_sabina skriver:



Godt at høre for man kan være tilbøjelig til at tro at man stødes fra hinanden ik? Er glad for at høre at det ikke er tilfældet Og du har helt ret mor kommer på mode igen

Kan huske at min mor faktisk var lidt jaloux over mit forhold til min søn, for hun sagde at vi altid var/er så indforstået overfor hinanden, altså vi hyggede og puttede altid, vi grinte og lavede sjov på fuldstændig samme måde, og det var 100% altid mig, han henvendte sig sig, ved trøst, omsorg og hvis han havde noget at fortælle. I de 4 mdr han havde kolik, gik jeg ham passet 1 gang, resten af tiden passede jeg ham selv.
Selv om han er teenager på godt og ondt, kender jeg ham ud og ind, jeg kan se på måden hans øjenbryn er om han er trist Jeg kan se på farven på hans kinder om han er sur, og jeg kan se på hans holdning på skulderne om han har brug for en kram.

wamse skriver:



Kan huske at min mor faktisk var lidt jaloux over mit forhold til min søn, for hun sagde at vi altid var/er så indforstået overfor hinanden, altså vi hyggede og puttede altid, vi grinte og lavede sjov på fuldstændig samme måde, og det var 100% altid mig, han henvendte sig sig, ved trøst, omsorg og hvis han havde noget at fortælle. I de 4 mdr han havde kolik, gik jeg ham passet 1 gang, resten af tiden passede jeg ham selv.
Selv om han er teenager på godt og ondt, kender jeg ham ud og ind, jeg kan se på måden hans øjenbryn er om han er trist Jeg kan se på farven på hans kinder om han er sur, og jeg kan se på hans holdning på skulderne om han har brug for en kram.

Åhhh hvor dejligt håber at kunne få samme forhold til min søn. Havde også sådan et fantastisk forhold til min mor som barn

jeg tror ikke kolik born elskes mindre. har aldrig haft et. men har da selv provet at ved ondt for taender eller utilpashed kunne guldklumpen skrige 2 timer uafbrudt og uanset hvad. om jeg hoppede, dansede, rokkede med ham saa hjaelp det intet.

et super godt raad jeg fik hos min skonne laege:

laegen sagde, hvis du har provet alt saa er det helt OK at laegge barnet i krybben og lade det graede der i 15 min med lukket dor! Du kan alligevel ikke gore noget sagde han og tit er 5 min eller 15 min lige hvad du behover for at faa ny energi

samtidig er babyers sanser enormt folsomme og de opfanger stress og tilpashed hos moren lige med det samme, og saa kore en ond cirkel hvor barnet ikke vil holde op med at hyle og du bliver mere og mere traet af det hele og stresset

wamse skriver:

Min 2 søn havde kolik, hvor han i 4 mdr skreg hele natten igennem, og jeg synes faktisk det bagefter påvirkede vores forhold POSITIVT, for jeg var så vant til at skulle læse/tolke hver en signal han sendte. Vi var meget tæt forbundne, og han var helt klart meget tryg ved mig.
I dag er han desværre udviklet sig til teenager Men går ud fra at når vi overlever denne krise også, så er vi igen endnu stærkere

jeg tænkte faktisk lidt i den retning. at man kunne komme til at elske dem endnu mere netop fordi det har været så hårdt.

min ældste søn var meget syg med opkast konstant og selv om det var ekstremt hårdt, så vender man sig til manglen på søvn, men aldrig til at se sit barn lide... så man bliver mere "øm" overfor ham.
min mellemste søn var også indlagt pga. slem eksem og jeg kan ikke tælle hvor mange timer jeg har brugt på at give ham speciel bade, smøre ham, pakke ham ind så han ikke kradsede sig til blods.... og det startede da han var 7 uger.... men nej det påvirkede heller ikke vores forhold negativt.
desværre ved jeg at ...nogen kan stoppe med at elske deres børn. men jeg giver jer ret i at det må være folk der i forvejen har problemer..... hvordan vil man ellers forklare de folk der mishandler deres børn.

Nu har jeg personlig erfaring med et kolikbarn, konstant skrig i 4 mdr. afbrudt af halve timers søvn og ikke nok med det kastede hun alt op der kom ned så det var vask og bad hver gang også prøve igen mm. Læger; sundhedsplejersker mm. kunne ikke give en forklaring men mente jeg skulle amme videre. Først da jeg selv fik nok og gav hende flaske holdt hun maden i sig og blev mæt så hun ikke skreg.

Siden har der været meget bøvl med hende bl.a. fordi vi gik fra hinanden da hun var et år og hun siden har haft samvær med sin far hvor jeg ikke har kunnet påvirke opdragelsen indholdet og det har påvirket hvordan hun var hos mig. Jeg elsker stadig Nadia, det tror jeg aldrig man holder op med, men jeg kan mærke og det er jeg ikke stolt af at nu hvor jeg har Danielle som har været et englebarn fra start til nu og ikke ser sin far så derfor ikke har udfald mm. Jeg elsker Danielle mere og det er forkert, men sådan er det, men det er min hemmelighed. Det er ikke noget nogen af dem nogensinde for at vide de skal behandles ens og mærke den samme kærlighed hvad jeg så føler indeni er ligemeget. Så kærligheden kan ændre sig men ikke forsvinde.

Miamaja skriver:

jeg tror ikke kolik born elskes mindre. har aldrig haft et. men har da selv provet at ved ondt for taender eller utilpashed kunne guldklumpen skrige 2 timer uafbrudt og uanset hvad. om jeg hoppede, dansede, rokkede med ham saa hjaelp det intet.

et super godt raad jeg fik hos min skonne laege:

laegen sagde, hvis du har provet alt saa er det helt OK at laegge barnet i krybben og lade det graede der i 15 min med lukket dor! Du kan alligevel ikke gore noget sagde han og tit er 5 min eller 15 min lige hvad du behover for at faa ny energi

samtidig er babyers sanser enormt folsomme og de opfanger stress og tilpashed hos moren lige med det samme, og saa kore en ond cirkel hvor barnet ikke vil holde op med at hyle og du bliver mere og mere traet af det hele og stresset

Ja det er rigitgt det er utroligt hva de opfanger. Men tænker bare sådan hvis man aldrig har gode stunder med sit barn så må det da være svært at se lyset ind imellem!? Men selvfølgelig tænker alle på at smide dem ud af vinduet ind imellem men man nyder dem bare lidt eksta næste gang de smiler og pludrer lystigt til en og så er det glemt igen.

Sweet1978 skriver:

Nu har jeg personlig erfaring med et kolikbarn, konstant skrig i 4 mdr. afbrudt af halve timers søvn og ikke nok med det kastede hun alt op der kom ned så det var vask og bad hver gang også prøve igen mm. Læger; sundhedsplejersker mm. kunne ikke give en forklaring men mente jeg skulle amme videre. Først da jeg selv fik nok og gav hende flaske holdt hun maden i sig og blev mæt så hun ikke skreg.

Siden har der været meget bøvl med hende bl.a. fordi vi gik fra hinanden da hun var et år og hun siden har haft samvær med sin far hvor jeg ikke har kunnet påvirke opdragelsen indholdet og det har påvirket hvordan hun var hos mig. Jeg elsker stadig Nadia, det tror jeg aldrig man holder op med, men jeg kan mærke og det er jeg ikke stolt af at nu hvor jeg har Danielle som har været et englebarn fra start til nu og ikke ser sin far så derfor ikke har udfald mm. Jeg elsker Danielle mere og det er forkert, men sådan er det, men det er min hemmelighed. Det er ikke noget nogen af dem nogensinde for at vide de skal behandles ens og mærke den samme kærlighed hvad jeg så føler indeni er ligemeget. Så kærligheden kan ændre sig men ikke forsvinde.

Puha det lyder heller ikke som nogen god start Men kunne læse noget med at du fik hende hjem nu!? Så det kan måske ændre ved tingene?