Kan man holde op med at elske sit barn!?

Ja det er nu ikke så slemt som det lyder..
Her til morgen var jeg simpelthen lige ved at gå ud af mit gode skind fordi jeg bare havde sovet dårligt og lillemanden ville bare ikke sove mere uha en masse grimme tanker han kunne være blevet sendt med den første den bedstemen han blev lagt i barnevognen og nu har vi alligevel aft en rigtig hyggelig dag og han har grint og pludret til sin mor så hun blev hel varm om hjertetman bliver bare så ked af at have tænkt de grimme tanker
Men jeg kom simpelthen sådan til at tænke på de stakkels mennesker der har syge børn eller børn med kolik, hvordan formår de at holde fast i de gode oplevelser og "skader" det ens forhold til ens børn?
Håber i forstår spørgsmålet

Jeg tror ikke at et sygt barn, et barn med kolik eller lignende ville kunne skade forholdet mellem forældre og barn.
MEN jeg tror sagten der kan være forældre (syge) der kan stoppe med at elske deres børn, enten af den ene eller den anden grund.
Jeg tror aldrig man helt kan "slukke" for kærligheden, men jeg tror sagtens man kan miste følelser. Dog vil jeg sige at jeg ikke tror det er normalt, og det sker jo formentlig kun for forældre som i forvejen er psykisk belastede.

mor_sabina skriver:

Ja det er nu ikke så slemt som det lyder..
Her til morgen var jeg simpelthen lige ved at gå ud af mit gode skind fordi jeg bare havde sovet dårligt og lillemanden ville bare ikke sove mere uha en masse grimme tanker han kunne være blevet sendt med den første den bedstemen han blev lagt i barnevognen og nu har vi alligevel aft en rigtig hyggelig dag og han har grint og pludret til sin mor så hun blev hel varm om hjertetman bliver bare så ked af at have tænkt de grimme tanker
Men jeg kom simpelthen sådan til at tænke på de stakkels mennesker der har syge børn eller børn med kolik, hvordan formår de at holde fast i de gode oplevelser og "skader" det ens forhold til ens børn?
Håber i forstår spørgsmålet

Du vidst helt og aldeles normal og som de fleste andre mødre.
Jeg tror aldrig man holder op med at elske sine børn, men man kan da blive så forbandet træt af dem og bare synes at de er trælse.
Knus Eva...og godt i fik en god dag trods alt

Eva skriver:



Du vidst helt og aldeles normal og som de fleste andre mødre.
Jeg tror aldrig man holder op med at elske sine børn, men man kan da blive så forbandet træt af dem og bare synes at de er trælse.
Knus Eva...og godt i fik en god dag trods alt

Ja man hører jo historien fra andre om og om igen, ak for din omsorg Men mit spørgsmål drejer sig egentlig mere om: tror du folk med børn som har kolik får et dårligere forhold til deres børn på sigt, jeg tænker bare at der jo virkelig er langt imellem de gode stunder indimellem!?

mor_sabina skriver:



Ja man hører jo historien fra andre om og om igen, ak for din omsorg Men mit spørgsmål drejer sig egentlig mere om: tror du folk med børn som har kolik får et dårligere forhold til deres børn på sigt, jeg tænker bare at der jo virkelig er langt imellem de gode stunder indimellem!?

Nej, det tror jeg ikke...men jeg tror tilgengæld man får meget forskellige forhold til sine børn, alt efter hvordan man passer sammen med dem i forhold til temperament og interesser.
Selvom det er børn der kommer af en er de jo stadig selvstændige og unikke små mennesker,
Knus Eva..

Loppe skriver:

Jeg tror ikke at et sygt barn, et barn med kolik eller lignende ville kunne skade forholdet mellem forældre og barn.
MEN jeg tror sagten der kan være forældre (syge) der kan stoppe med at elske deres børn, enten af den ene eller den anden grund.
Jeg tror aldrig man helt kan "slukke" for kærligheden, men jeg tror sagtens man kan miste følelser. Dog vil jeg sige at jeg ikke tror det er normalt, og det sker jo formentlig kun for forældre som i forvejen er psykisk belastede.

Nej det håber jeg da heller ikke. Tænkte bare at man måske ikke havde den samme grundlag for et godt forhold som hvis man hjavde haft et raskt barn og ikke alle de skrigture? forstår du hvad jeg mener?

Eva skriver:



Nej, det tror jeg ikke...men jeg tror tilgengæld man får meget forskellige forhold til sine børn, alt efter hvordan man passer sammen med dem i forhold til temperament og interesser.
Selvom det er børn der kommer af en er de jo stadig selvstændige og unikke små mennesker,
Knus Eva..

Elsker er et meget svært ord at måle og børn er jo så forskellige så forskellige børn og personligheder er måske i sidste ende mere et spørgsmål om hvem man matcher bedst frem for hvem man elsker mest?

mor_sabina skriver:



Nej det håber jeg da heller ikke. Tænkte bare at man måske ikke havde den samme grundlag for et godt forhold som hvis man hjavde haft et raskt barn og ikke alle de skrigture? forstår du hvad jeg mener?

Ja jeg forstår det sagtens. Hmm jeg tror nu alligevel ikke, at det vil påvirke forholdet og den tætte tilknytning. Altså kun hvis man i forvejen er i farezonen for "ikke at kunne elske sit barn".

Åhh det kender jeg godt og ja man får så dårlig somvittighed men nogen gange har man sgu bare brug for at sove. 

Knus Diana som håber i får en bedre nat i nat.

mor_sabina skriver:

Elsker er et meget svært ord at måle og børn er jo så forskellige så forskellige børn og personligheder er måske i sidste ende mere et spørgsmål om hvem man matcher bedst frem for hvem man elsker mest?

Ja, det var jo lige præcis det jeg skrev-smiler- at ens forhold til børnene er forskellige og nogle vil man føle sig tættere på visse områder.
Jeg har feks et meget anderledes forhold til min den ældste...han er den første og har været der længst...det handler ikke om at elske mere eller mindre. Men om vores forhold...

Knus Eva.