Hvor meget leger i med jeres barn/børn

Alt for lidt!!! Jeg ville så gerne være en 'lege-mor'. Min egen mor var rigtig god til at lege, og vi kunne lege sammen i timevis, nu er jeg selv blevet 'voksen-kedelig' og kan slet ikke finde ud af at lege. Jeg kan slet ikke blive opslugt af det og bare hengive mig til legen. Der går max 5 minutter, så keder jeg mig bragt. Heldigvis bor min mor tæt på og hun kommer tit og leger med børnene. Hun kan stadig lege i timevis og synes det er skønt, og det kan børnene jo mærke. Så jeg prøver at affinde mig med at jeg er en 'læse-højt-mor', 'bage-boller-mor' og hvad jeg nu ellers kan finde ud af.

Jeg elskede, som barn at min mor var så god til at lege og lovede mig selv mange gange, at sådan ville jeg også være som voksen. Jeg ville i hvert fald ikke være som mine veninders mødre, de legede aldrig med deres børn, men sådan skulle det ikke gå!

Det meste af dagen på den ene eller den anden måde, med mindre jeg er optaget af pligter hvor han ikke kan/gider deltage.

han er 4,6 år og passet hjemme. Jeg nyder at bygge huler, lege med LEGO ect. Selvfølgelig kan jeg også blive træt af det, men i det store hele er jeg nok stadig lidt af et legenden

Spændende at læse de forskellige svar. Nu er jeg selv pædagog og arbejder i en vuggestue. Når jeg kommer hjem er jeg brugt. Meen det kan min lille dreng jo ikke forstå jeg siger selvfølgelig til ham nogle gange at jeg ikke har lyst til at læge, men så spørger han bare far Og som pæd. Ved jeg jo at man skal både lege med børnerne og lære dem at lege selv, da begge ting udvikler dem. Skal i gang med at vænne ham til at lege selv  

Begge vores piger er rigtig gode til at lege selv. De er knap 2 og 4 år. Da de begge var tæt på 1 år, måtte vi ikke bare være med i lege mere, og lod dem selv styre det omkring os. Vi har legetøj i stuen. Kalder de, så kommer vi.

2721 skriver:

Det meste af dagen på den ene eller den anden måde, med mindre jeg er optaget af pligter hvor han ikke kan/gider deltage.

han er 4,6 år og passet hjemme. Jeg nyder at bygge huler, lege med LEGO ect. Selvfølgelig kan jeg også blive træt af det, men i det store hele er jeg nok stadig lidt af et legenden

Passer du dit barn hjemme til skolestart? 

EnGodMor skriver:

Passer du dit barn hjemme til skolestart? 

Ja, det gør jeg

Meandu skriver:

Jeg undre mig over hvor meget i leger med jeres barn/børn? Vi har en på 2,5 år. Og der er altid en af os som er på gulvet med ham. Lige dor tiden gider han ikke lege selv. Men det er måske også lidt vores skyld når vi altid leger med ham. 

Min datter leger meget selv. Det mener jeg er sundt for kreativiteten.  Men vi sætter os ind i mellem ned ved hende og inviterer hun os ind i legen deltager vi selvfølgelig  gerne. Hun er også 2,5 

2721 skriver:

Ja, det gør jeg

Fantastisk

Må du ikke høre meget for det? 

Vi nævnte det på et tidspunkt, at vi måske ville passe vores hjemme til skolestart, og hold nu fast det blev mødt med en masse negative svar tilbage.

Der var rigtig mange som fik ondt i rumpen over det

EnGodMor skriver:

Fantastisk

Må du ikke høre meget for det? 

Vi nævnte det på et tidspunkt, at vi måske ville passe vores hjemme til skolestart, og hold nu fast det blev mødt med en masse negative svar tilbage.

Der var rigtig mange som fik ondt i rumpen over det

Der har været en del der har følt for at ytre deres mening, men de har hurtigt erfaret at jeg er ligeglad og andre har indset at det er det rette for os. De fleste havde mest havde mest travlt da han var yngre, nu er det sjældent jeg høre for det, andet en uskyldig undren

og de kan se at min søn trives, er veludviklet i sproget, motorisk osv.

samtidig er de fleste i min vennekreds af samme holdning som jeg, så vi er jo i samme båd Og deres børn er så også hjemmepasset og vi mødes i legestuen og i hverdagen og hjælper hinanden

2721 skriver:

Der har været en del der har følt for at ytre deres mening, men de har hurtigt erfaret at jeg er ligeglad og andre har indset at det er det rette for os. De fleste havde mest havde mest travlt da han var yngre, nu er det sjældent jeg høre for det, andet en uskyldig undren

og de kan se at min søn trives, er veludviklet i sproget, motorisk osv.

samtidig er de fleste i min vennekreds af samme holdning som jeg, så vi er jo i samme båd Og deres børn er så også hjemmepasset og vi mødes i legestuen og i hverdagen og hjælper hinanden

 

Hvor fantastisk vi hører så stadigvæk enormt meget negativt fra familie og venner, om hvor dårligt det er for børn at blive passet hjemme.

Men jeg er  nået dertil at jeg faktisk ikke høre hvad de siger, og tænker bare at det må være svært at være misundelig