Forelsket eller blot en rigtig god ven?

Jeg har brug for lige at få vendt noget med jer herinde...

Jeg er i et forhold hvor jeg elsker min kæreste rigtig højt. Jeg kan slet ikk forestille mig et liv uden ham. Men har haft en periode følelsesmæssigt som har været rigtig rigtig hård, og i den periode er der samtidig den her fyr på arbejdet (en midlertidig stilling som er endt her i dec.), som var (stadig er) så sød, og som greb mig på en eller anden måde. Han er en type som jeg ville kigge efter hvis ikke jeg var i et forhold. Vi skrev og snakkede sammen, venskabligt, og han var rigtig god til at komme med mange komplimenter. Jeg følte mig set på en måde som jeg ikk er vant til, at fyre normalt ser mig. På en sexet måde. Men samtidig synes jeg også, at vi snakkede rigtig godt sammen. Som en god ven. Men skal også være ærlig og sige, at jeg synes han er meget tiltrækkende.

Jeg elsker dog min kæreste meget højt og fik dårlig samvittighed over, at jeg fandt en anden fyr så tiltrækkende som jeg fandt ham her. Så har indtil videre droppet videre kontakt med ham (nu arbejder jeg heller på arbejdet mere, så lige nu er det meget naturligt, at vi ikke snakker så meget sammen). Men jeg er i tvivl om det er okay, at jeg er ven med ham? Og jeg er faktisk i tvivl om jeg er forelsket i den her fyr (jeg tror på, at selvom man er i et forhold hvor man elsker hinanden meget højt, at så kan man sagtens falde for andre - og man kan også falde for andre set med venskabsøjne - altså at finde en slags "soulmate" i en ven også). Er det det jeg oplever med ham fyren eller er jeg forelsket? Jeg er i tvivl fordi jeg føler jeg tænker en del på ham - men føler også, at noget af det jeg tænker på ham omkring er det her med, at jeg ville være ked af at miste ham som ven. Jeg har kun en drengeven (og der har ikke været nogen fysisk tiltrækning), så jeg er slet ikk vant til dette og til at have venner af det modsatte køn. Er i tvivl om jeg overanalysere, om jeg er blind, om det er okay at være venner med ham, osv.

Hvad tænker I?

Anonym skriver:

Jeg har brug for lige at få vendt noget med jer herinde...

Jeg er i et forhold hvor jeg elsker min kæreste rigtig højt. Jeg kan slet ikk forestille mig et liv uden ham. Men har haft en periode følelsesmæssigt som har været rigtig rigtig hård, og i den periode er der samtidig den her fyr på arbejdet (en midlertidig stilling som er endt her i dec.), som var (stadig er) så sød, og som greb mig på en eller anden måde. Han er en type som jeg ville kigge efter hvis ikke jeg var i et forhold. Vi skrev og snakkede sammen, venskabligt, og han var rigtig god til at komme med mange komplimenter. Jeg følte mig set på en måde som jeg ikk er vant til, at fyre normalt ser mig. På en sexet måde. Men samtidig synes jeg også, at vi snakkede rigtig godt sammen. Som en god ven. Men skal også være ærlig og sige, at jeg synes han er meget tiltrækkende.

Jeg elsker dog min kæreste meget højt og fik dårlig samvittighed over, at jeg fandt en anden fyr så tiltrækkende som jeg fandt ham her. Så har indtil videre droppet videre kontakt med ham (nu arbejder jeg heller på arbejdet mere, så lige nu er det meget naturligt, at vi ikke snakker så meget sammen). Men jeg er i tvivl om det er okay, at jeg er ven med ham? Og jeg er faktisk i tvivl om jeg er forelsket i den her fyr (jeg tror på, at selvom man er i et forhold hvor man elsker hinanden meget højt, at så kan man sagtens falde for andre - og man kan også falde for andre set med venskabsøjne - altså at finde en slags "soulmate" i en ven også). Er det det jeg oplever med ham fyren eller er jeg forelsket? Jeg er i tvivl fordi jeg føler jeg tænker en del på ham - men føler også, at noget af det jeg tænker på ham omkring er det her med, at jeg ville være ked af at miste ham som ven. Jeg har kun en drengeven (og der har ikke været nogen fysisk tiltrækning), så jeg er slet ikk vant til dette og til at have venner af det modsatte køn. Er i tvivl om jeg overanalysere, om jeg er blind, om det er okay at være venner med ham, osv.

Hvad tænker I?

Hej,

Sikke noget..

Jeg tænker at det at få komplimenter at et han køn som ikke er ens kæreste, kan give en en slags åbenbaring om at andre også synes man er skøn og ikke kun ens kæreste. Tror du skal tænke over om det er det spændende og det ar få komplimenterer af et andet hankøn er det du forveksler med at være forelsket i ham.

Jeg ville lige som du har gjort, lade være med at have kontakt med ham - hvis det er gengældt enten forelskelse eller venskab så vil han kontakte dig.

Hvor længe har I kendt hinanden?

Alting er grønnere på den anden side og tror du skal passe på ikke at gå og dagdrømme om den anden - da det kan ødelægge dit nuværende forhold, tænker du må vælge om du vi fokusere på dit forhold eller ham den anden - som jeg hører det kan I ikke være venner når du måske er forelsket i ham.

Håber mine tænker giver lidt mening 

synes du overanalyserer

han er en god ven der har støttet dig på et tidspunkt du havde brug for det ekstra...

Snak med kæresten åbent om det at du synes fyren har været en god ven

Mulle0802 skriver:

Hej,

Sikke noget..

Jeg tænker at det at få komplimenter at et han køn som ikke er ens kæreste, kan give en en slags åbenbaring om at andre også synes man er skøn og ikke kun ens kæreste. Tror du skal tænke over om det er det spændende og det ar få komplimenterer af et andet hankøn er det du forveksler med at være forelsket i ham.

Jeg ville lige som du har gjort, lade være med at have kontakt med ham - hvis det er gengældt enten forelskelse eller venskab så vil han kontakte dig.

Hvor længe har I kendt hinanden?

Alting er grønnere på den anden side og tror du skal passe på ikke at gå og dagdrømme om den anden - da det kan ødelægge dit nuværende forhold, tænker du må vælge om du vi fokusere på dit forhold eller ham den anden - som jeg hører det kan I ikke være venner når du måske er forelsket i ham.

Håber mine tænker giver lidt mening 

Jeg er godt klar over, at alting er grønnere på den anden side. Det er også derfor jeg ikke bare står og er ved at gå fra min kæreste, bare fordi jeg er lidt forvirret... Men derfor synes jeg faktisk stadig det er ret hårdt. For jeg ville være rigtig ked af hvis jeg ikk kom til at se fyren her igen... Savner at snakke med ham. Men ja... Er virkelig i tvivl om jeg savner ham fordi han er god ven eller fordi jeg er forelsket i ham... 

Min kæreste og jeg har været sammen i 5,5 år, og ham fyren og jeg har kendt hinanden siden starten af nov. 2014.

Wampires skriver:

synes du overanalyserer

han er en god ven der har støttet dig på et tidspunkt du havde brug for det ekstra...

Snak med kæresten åbent om det at du synes fyren har været en god ven

Det kan godt være du har ret...

Jeg har faktisk snakket med min kæreste om det, og sagt det mere eller mindre som det er, og umiddelbart er han okay med, at vi er venner... Jeg ved bare ikk 100% selv om jeg er okay med det - set i forhold til hvis nu jeg er forelsket? Så ville jeg have det dårligt med at se ham - og omvendt ikke vide 100% hvad det egentlig betyder... 

Anonym skriver:

Jeg er godt klar over, at alting er grønnere på den anden side. Det er også derfor jeg ikke bare står og er ved at gå fra min kæreste, bare fordi jeg er lidt forvirret... Men derfor synes jeg faktisk stadig det er ret hårdt. For jeg ville være rigtig ked af hvis jeg ikk kom til at se fyren her igen... Savner at snakke med ham. Men ja... Er virkelig i tvivl om jeg savner ham fordi han er god ven eller fordi jeg er forelsket i ham... 

Min kæreste og jeg har været sammen i 5,5 år, og ham fyren og jeg har kendt hinanden siden starten af nov. 2014.

Synes det er hurtigt at savne en ven du "kun" har haft i 2 måneder. Har du spurgt ham hvilke øjne han ser på dig med eller hentydet til "hvis du ikke havde kæreste på så..." 

Mulle0802 skriver:

Synes det er hurtigt at savne en ven du "kun" har haft i 2 måneder. Har du spurgt ham hvilke øjne han ser på dig med eller hentydet til "hvis du ikke havde kæreste på så..." 

Det er ikk hurtigt for mig... Jeg er en type der hurtigt knytter mig til folk - min kæreste og jeg flyttede også hurtig sammen, osv.

Men forstår godt hvad du mener... Men som sagt er det ikk hurtigt for mig.

Han har også kæreste på, men han har sagt, at hvis ikke han havde kæreste på, ville jeg også være en han kiggede efter og være interesseret i...

Det er ikk hurtigt for mig... Jeg er en type der hurtigt knytter mig til folk - min kæreste og jeg flyttede også hurtig sammen, osv.

Men forstår godt hvad du mener... Men som sagt er det ikk hurtigt for mig.

Han har også kæreste på, men han har sagt, at hvis ikke han havde kæreste på, ville jeg også være en han kiggede efter og være interesseret i...

Okay, jeg hæfter mig i at du skriver "hvis han ikke havde kæreste på, ville jeg også være en han kiggede efter" betyder det at du har sagt det samme til ham? 

Ved din kæreste også at han har sagt det? spørger fordi hvis min kæreste vidste det om en af mine venner ville han ikke ønske jeg snakkede meget med ham, men det er jo meget forskelligt hvordan man har det med sådan noget. 

Prøv evt. at vend det hele om, hvis det var din kæreste der stod i denne situation med en pige, hvad ville du synes der var det rigtige han skulle gøre? Med alt du ved om dig og din ven.

Mulle0802 skriver:

Okay, jeg hæfter mig i at du skriver "hvis han ikke havde kæreste på, ville jeg også være en han kiggede efter" betyder det at du har sagt det samme til ham? 

Ved din kæreste også at han har sagt det? spørger fordi hvis min kæreste vidste det om en af mine venner ville han ikke ønske jeg snakkede meget med ham, men det er jo meget forskelligt hvordan man har det med sådan noget. 

Prøv evt. at vend det hele om, hvis det var din kæreste der stod i denne situation med en pige, hvad ville du synes der var det rigtige han skulle gøre? Med alt du ved om dig og din ven.

Ja... Det har jeg sagt til ham...

Og nej, min kæreste ved det ikk.... Jeg har også forsøgt at tænke på hvordan jeg ville have det hvis det var omvendt. Og jeg ville ikke have det godt med det, omvendt ville jeg ønske, at min kæreste havde mulighed for at finde ud af hvad han "ville", så at sige... Men jeg har ikke lyst til at tænke på det selv - fordi jeg er bange for, at jeg får "analyseret" mig frem til, at jeg rent faktisk er forelsket i ham - og hvad betyder det så? Jeg har ikk lyst til at miste alt det jeg har med min kæreste og kan slet ikk forestille mig et liv uden ham. Men er også ked af at måske miste det jeg havde med ham fyren...

Anonym skriver:

Ja... Det har jeg sagt til ham...

Og nej, min kæreste ved det ikk.... Jeg har også forsøgt at tænke på hvordan jeg ville have det hvis det var omvendt. Og jeg ville ikke have det godt med det, omvendt ville jeg ønske, at min kæreste havde mulighed for at finde ud af hvad han "ville", så at sige... Men jeg har ikke lyst til at tænke på det selv - fordi jeg er bange for, at jeg får "analyseret" mig frem til, at jeg rent faktisk er forelsket i ham - og hvad betyder det så? Jeg har ikk lyst til at miste alt det jeg har med min kæreste og kan slet ikk forestille mig et liv uden ham. Men er også ked af at måske miste det jeg havde med ham fyren...

Jeg synes måske ikke du har fortalt din kæreste alt til at han kan vurdere om han vil give dig lov eller ej.

Jeg tror personligt det er fordi det er spændende. Har selv været i sådan en situation efter kort tid venskab. Det var utroligt spændende, min kæreste bemærkede at jeg skrev meget sammen med en og var ikke glad for det. Jeg besluttede så jeg måtte finde ud af hvad jeg troede mest på. Jeg valgte at stoppe al kontakt med den anden, ser ham en gang i mellem på arbejdet (vi arbejder samme sted på en stor arbejdsplads) men da jeg stoppede med at skrive skrev han ikke selv. Så tolkede det som at jeg havde valgt rigtigt og at jeg måske havde dagdrømt (han havde også vist interesse for mig, var single).