sofji skriver:
Hej. Jeg skriver fordi jeg står i et kæmpe dilemma og synes ærlig talt det et helvede lige nu. Jeg skrev for nogle måneder siden en tråd der hed: anden religion + børn som jeg dog ikke lige kan linke til.. jeg skrev på daværende tidspunkt omkring det at jeg er sammen med en muslimsk mand som jeg elsker virkelig højt, men at jeg var i tvivl om jeg skulle gå med til at acceptere Ingen svinekød til børn i fremtiden. Er ikke gravid men det er jo selvfølgelig vigtig at komme ind på den slags. Og da jeg skrev den tråd, var jeg faktisk meget i tvivl men da det ikke er noget der kan diskuteres fra hans side valgte jeg at sige okay så, for så slemt synes jeg Heller ikke det var da jeg så bare også Ville have han accepterede mit must = Ingen omskæring. Det har jeg også skrevet i tråden .. fordi troede jeg virkelig. Men nu er der vendt op og ned på det hele og han kan under ingen omstændigheder acceptere en søn der ikke blev omskåret. Han ville ikke føle sig hel indeni som han sagde .. vi gik faktisk fra hinanden i juleferien pga det her i nogle dage, og har aldrig følt mig SÅ forvirret. Jeg ved jo inderst inde godt hvad min holdning er til det, at det synes jeg ikke jeg vil bestemme på mit barn vegne og samtidig udsætte min søn for den risiko. Og forstår virkelig ikke hvorfor det er så vigtigt for ham, og var også derfor jeg valgte at sige stop fordi så begynder tankerne os.. hvad kommer ellers ? Selvom vi har diskuteret en masse ting som tørklæde osv, som han siger det er eget valg for en kommende datter og at vi også sagtens kunne blive gift i en kirke os.. i hverdagen mærker jeg ikke noget til hans tro og vi har bsre så meget kærlighed til hinanden.. ; ( men aligevel.. føler ikke han kan gå på kompromis overhovedet for noget der betyder meget for mig blev jeg chokeret over han sagde han respekterede min holdning men at så kunne vi ikke få det til at fungere. Pga. En omskæring.. jeg valgte så at give efter og sige jeg ville tænke over det og se på det til hans søsters søn skal omskæres til april (der diskussionen startede ) men jeg tror kun jeg gjorde det fordi jeg ikke kunne bære tanken om at være uden ham og at det var DET der skulle skille os ad.. der fået 4 dage nu siden vi fandt sammen igen og kan mærke jeg ikke føler mig hel.. brød sammen idag på arbejdet og snakkede med en kollega om det og tog derefter hjem .. jeg elsker ham så pisse højt og kan mærke jeg snart ik ved hvad jeg føler mere . 
Det kun mig der kan tage valget men jeg er så Meget i tvivl og har det forfærdeligt. Har været dejligt at være tilbage i vores lejlighed med med ham igen, men føler som sagt noget ik er som det skal være. Og at det er så usikkert lige pludseligt gør jeg ikke kan være oprigtig glad.. Nogle der har stået i samme situation ? :/
Kan huske at jeg læste din tidligere tråd.
Jeg ville ikke kunne acceptere omskæring på nogen måde! Du har accepteret nul svinekød, og det syntes jeg er fint, det ville jeg også kunne gå med til, hvis jeg stod i dine sko, men ingen skulle skære i min lille dreng!
Det er lidt svært at råde og vejlede, når der er religion inde over, fordi udover dette dilemma i har her, virker det til at i ellers har haft det godt. Men dette er så vigtigt at have HELT på plads inden i sætter børn i verden, fordi er der først børn, så fanger bordet, og din kæreste har lige så meget at skulle have sagt som dig. Det ville være synd for både dig og et kommende barn. Kan kun sige at havde det været mig, havde jeg ikke fået børn med ham. Kulturforskellen mellem jer, tror jeg er for stor, og din kæreste vil ikke gå på kompromis. Du behøver ikke strække dig længere end du har gjort.
Anmeld
