Du ejer selv huset, når det kun er dit navn, der står på skødet, men når man bliver gift får man formuefællesskab (ikke fælleseje). Det betyder, at I hver især stadig ejer, de ting I selv har købt, men værdien af disse skal deles, hvis man bliver skilt og i dit tilfælde med huset, betyder det, at såfremt der er friværdi i huset, skal du dele denne med din mand ved en skilsmisse.
Rent praktisk vil man ved en skilsmisse se på, hvilke værdier i hver især har og trække jeres eventuelle gæld fra. Herefter skal I så hver gå ud af ægteskabet med lige mange værdier, hvilket betyder, at hvis du har værdier for f.eks. 200.000 og din mand har for 100.000 skal du betale 50.000 til ham, så I går ud af ægteskabet med lige mange værdier medmindre nogen af jer har særeje på nogle af tingene.
Så kort sagt: nej han har ikke krav på selve huset, men han har på en evt. friværdi.
Anmeld