kan jeg gøre noget?

Princesspigen skriver:

Jeg ville fortælle faren min store bekymring, og fortælle at jeg overvejer at søge om at få ham hjem da det påvirker barnet meget.. 

Bede far om at tage ham til psykolog og gør far det ikke ville jeg forsøge selv om jeg kunne.. 

Jeg prøvede at fortælle min eks om mareridtene og at det måske var en psykisk reaktion, men fik at vide at det var det ikke og de har talt om det derhjemme.

Det er for mig ikke godt nok.

Anonym skriver:

Jeg prøvede at fortælle min eks om mareridtene og at det måske var en psykisk reaktion, men fik at vide at det var det ikke og de har talt om det derhjemme.

Det er for mig ikke godt nok.

Det ville det heller ikke være for mig.. 

Min kæreste og jeg har en oplevelse der minder lidt om det samme og så alligevel langt fra.. 

Det sidste år er der sket meget hos os, vi gået fra hinanden, hans andre kærester, fundet sammen igen og skal nu flytte samme.. 

Øen dag jeg var med tøsen hos far kom hans mor og far forbi for at hente noget.. Vores datter var i badebassing under opsyn af mig og naboen, farmor og farfar vælger så at gå uden at sige farvel til vores datter... Efter noget tid registrerer vores datter at farfar og farmor ikke er der mere.. Hun reagerer så kraftigt så vi i flere uger måtte gøre meget ud af at fortælle hvor vi var, hvor vi gik hen i huset og alle måtte sige meget tydeligt til hende hvis de gik... 

Jeg tog det meget alvorligt og var meget opmærksom på hende hvor hendes far ikke mente det var noget særligt.. 

Mænd ser ikke altid det samme som os kvinder, eller tænker tit at det er ik noget fordi de ikke selv viser følelser. 

Jeg mener du gør rigtigt i at være opmærksom på jeres søn og når far ikke mener det er noget ville jeg nok selv undersøge hvad der er af muligheder for at tage sønnen til psykolog... Har i sammen forældremyndighed tror jeg ikke der sku være noget i vejen for du tager sønnen til psykolog.. 

Men når nu du er bekymret for jeres søn også på andre punkter ville jeg med eller uden fars samtygge søge om at få sønnen hjem.. Men husk på, dette kan starte den helt store "krig" så hvis ikke du er klar til at tage kampen og måske mindste jeres venskab så mad være... 

Gør hvad du finder bedst for jeres søn, ikke dig eller din x.. 

Princesspigen skriver:

Det ville det heller ikke være for mig.. 

Min kæreste og jeg har en oplevelse der minder lidt om det samme og så alligevel langt fra.. 

 

Det sidste år er der sket meget hos os, vi gået fra hinanden, hans andre kærester, fundet sammen igen og skal nu flytte samme.. 

Øen dag jeg var med tøsen hos far kom hans mor og far forbi for at hente noget.. Vores datter var i badebassing under opsyn af mig og naboen, farmor og farfar vælger så at gå uden at sige farvel til vores datter... Efter noget tid registrerer vores datter at farfar og farmor ikke er der mere.. Hun reagerer så kraftigt så vi i flere uger måtte gøre meget ud af at fortælle hvor vi var, hvor vi gik hen i huset og alle måtte sige meget tydeligt til hende hvis de gik... 

Jeg tog det meget alvorligt og var meget opmærksom på hende hvor hendes far ikke mente det var noget særligt.. 

 

Mænd ser ikke altid det samme som os kvinder, eller tænker tit at det er ik noget fordi de ikke selv viser følelser. 

Jeg mener du gør rigtigt i at være opmærksom på jeres søn og når far ikke mener det er noget ville jeg nok selv undersøge hvad der er af muligheder for at tage sønnen til psykolog... Har i sammen forældremyndighed tror jeg ikke der sku være noget i vejen for du tager sønnen til psykolog.. 

 

Men når nu du er bekymret for jeres søn også på andre punkter ville jeg med eller uden fars samtygge søge om at få sønnen hjem.. Men husk på, dette kan starte den helt store "krig" så hvis ikke du er klar til at tage kampen og måske mindste jeres venskab så mad være... 

Gør hvad du finder bedst for jeres søn, ikke dig eller din x.. 

Jeg har faktisk ingen kontakt med min eks medmindre det drejer sig om vores barn.

Han vil helst ikke have at jeg har barnet udover det samvær der er skrevet på aftalen.

Jeg er heldigvis blevet stærkere efter at jeg fik talt hele forløbet omkring bruddet igennem med en professionel og senere mødte min nuværende kæreste. 

Anonym skriver:

Jeg har faktisk ingen kontakt med min eks medmindre det drejer sig om vores barn.

Han vil helst ikke have at jeg har barnet udover det samvær der er skrevet på aftalen.

 

Jeg er heldigvis blevet stærkere efter at jeg fik talt hele forløbet omkring bruddet igennem med en professionel og senere mødte min nuværende kæreste. 

Så ville jeg nok i din situation starte en sag op gennem stats amtet om at få sønnen hjem, især på baggrund af din bekymring af fars sygdom og sønnens reaktion.. Det er ikke optimalt at sønnen skal finde far faldet om.. 

Princesspigen skriver:

Så ville jeg nok i din situation starte en sag op gennem stats amtet om at få sønnen hjem, især på baggrund af din bekymring af fars sygdom og sønnens reaktion.. Det er ikke optimalt at sønnen skal finde far faldet om.. 

vi har også skrevet en bekymring som vi sender til statsamtet og til kommunens familiecenter...

så må vi se hvad de siger... 

Anonym skriver:

vi har også skrevet en bekymring som vi sender til statsamtet og til kommunens familiecenter...

så må vi se hvad de siger... 

Et fornuftigt valg  

held og lykke med det hele 

Ud fra hvad du skriver, så syntes jeg det er en kæmpe egoistisk beslutning, som du gerne vil tage. 

Det virker mere som om du er indebrændt på faderen, og derfor prøver at få lidt kontrol ved at søge bopæl over jeres fælles barn. 

 Rust i stedet barnet til, hvordan man skal agere på at have en syg far som fra tid til anden kan falde om i den forbindelse. Det behøver jo ikke at  betyde bål og brand....... 

Min far har selv suukkersyge, både min lillebror og jeg har i en tidlig alder lært hvad vi kan/skal gøre hvis han fik det dårligt, og min lillebror har også fundet ham 2 forskellige gange, hvor han har været faldet om. 

Det har nu hverken krævet psykologhjælp eller taget hårdt på nogen af os, at se vores far sådan. Vil nærmere påstå at jeg har en bredere forståelsesramme og handler når jeg ser nogle falde om, i stedet for bare at stå og glo.