kan jeg gøre noget?

Du spørger om du bare kan "skide på din ex´s følelser og søge at blive bopælsforælder". Jeg mener ikke det er at skide på hans følelser, men at tage ansvar for jeres barn og dets behov for tryghed. Kender ikke reglerne for psykolog hjælp, men synes du skal overveje om det er i dit barns interesse at please din ex i denne sag.

Ønsker dig held og lykke

Anonym skriver:

Jeg har et dejligt barn på 7 år som af økonomiske årsager blev hos sin far efter vores brud.

Nu er min eks gået hen og blevet alvorligt syg og han er flere gange faldet bevidstløs om. Sidste gang var det vores barn der fandt ham. Den eneste grund til at jeg kender til anfaldet er fordi h*n fortalte mig det da h*n var her på samvær kort tid efter.

Efter at h*n fandt sin far har h*n haft nogle forfærdelige mareridt hvor h*n græder hjerteskærende og ender med at måtte sove i vores seng. Heldigvis kan h*n ikke huske noget næste morgen. Min svigermor var her sidste gang h*n havde mareridt og sagde at det kan være en psykisk reaktion på at have fundet sin far.

Når jeg snakker med min eks om hans anfald taler han så afslappet om det som havde det været om at han havde sparket til en stol, og hver gang lover han at han nok skal fortælle hvis han har haft et anfald kort før samvær så vi er forberedte - men vi hører aldrig noget.

Er det mon muligt for mig som samværsformer at søge psykolog til barnet? Eller skal jeg hellere bare skide på min eks' følelser og så ansøge om at blive bopælsforælder (dette er ikke det eneste han gør som ikke er i barnets tarv)

Bor han alene med barnet, eller bor der en kæreste også?
For hvis der bor en kæreste, er barnet jo ikke alene med faren hele tiden?

Men jeg ville helt sikkert tage fat i dit barns læge, (Ja, selvfølgelig kan du få tid, det er jo dit barns læge. Det har jo ikke noget med dig at gøre) og fortælle at du mener at dit barn skal snakke med en, der kan hjælpe barnet, for et barn skal have hjælp, for ellers kan det bide barnet bag i, senere i livet.

mor:) skriver:

Altså hvad hvis man var alenemor/far med epillepsi - hvor skulle barnet så henne? Eller hvad hvis man er er et par, men det også sker når den ene forældet ikke er hjemme. 

Jeg synes ikke barnet skal skifte bopæl hvis han ellers trives. Det kan dog være far og barn skal have hjælp til hvordan det håndteres og hvordan man taler med et barn om det. 

At han ikke vil fortælle dig så meget fordi han mener du er manipulerende, kan vi jo ikke udtale os om, da vi ikke kender dig. 

 

jeg mener heller ikke at h*n skal flytte hjem til os bare fordi far er syg - jeg overvejer det fordi far ikke tager sin medicin og jeg har oplevet at han ikke ville give vores barn medicin fordi h*n "jo ikke har ondt"

Anonym skriver:

jeg mener heller ikke at h*n skal flytte hjem til os bare fordi far er syg - jeg overvejer det fordi far ikke tager sin medicin og jeg har oplevet at han ikke ville give vores barn medicin fordi h*n "jo ikke har ondt"

Hvordan ved du om far tager sin medicin - I taler jo ikke sammen? 

Og bu ved jeg ikke hvilken type børnemedicin du taler om og hvorvidt man kan undlade at give det. 

Frederikke80 skriver:

Du spørger om du bare kan "skide på din ex´s følelser og søge at blive bopælsforælder". Jeg mener ikke det er at skide på hans følelser, men at tage ansvar for jeres barn og dets behov for tryghed. Kender ikke reglerne for psykolog hjælp, men synes du skal overveje om det er i dit barns interesse at please din ex i denne sag.

Ønsker dig held og lykke

tak for svaret.

jeg har desværre været slem til at please ham.

Yurie skriver:

Bor han alene med barnet, eller bor der en kæreste også?
For hvis der bor en kæreste, er barnet jo ikke alene med faren hele tiden?

Men jeg ville helt sikkert tage fat i dit barns læge, (Ja, selvfølgelig kan du få tid, det er jo dit barns læge. Det har jo ikke noget med dig at gøre) og fortælle at du mener at dit barn skal snakke med en, der kan hjælpe barnet, for et barn skal have hjælp, for ellers kan det bide barnet bag i, senere i livet.

 

der har boet en kæreste, men kun i kort tid.

mor:) skriver:

Hvordan ved du om far tager sin medicin - I taler jo ikke sammen? 

Og bu ved jeg ikke hvilken type børnemedicin du taler om og hvorvidt man kan undlade at give det. 

det var mens vi boede sammen han brugte undskyldningen "jamen, jeg har jo ikke anfald" (epilepsi) men jeg har flere gange mens vi var i forhold oplevet ham have små anfald og kort tid før bruddet havde han et stort anfald der fik ham indlagt.

Anonym skriver:

det var mens vi boede sammen han brugte undskyldningen "jamen, jeg har jo ikke anfald" (epilepsi) men jeg har flere gange mens vi var i forhold oplevet ham have små anfald og kort tid før bruddet havde han et stort anfald der fik ham indlagt.

Jamen så var du jo klar over fars tilstand, da du overlod ham barnet "af økonomiske årsager"?

Hvad er anderledes nu?

hesøth skriver:

Jamen så var du jo klar over fars tilstand, da du overlod ham barnet "af økonomiske årsager"?

Hvad er anderledes nu?

Dengang havde jeg en mild depression, så hvis jeg skulle vælge imellem at give ham hans vilje og der var fred eller sige min mening og tage kampen - ja, så endte det med at jeg gav mig.

Jeg prøvede også at bilde mig selv ind at han da selvfølgelig nok skulle fortsætte med den medicin han kom på efter det store anfald. Det gjorde han også i starten hvor vi stadigvæk kunne tale pænt sammen, men så fik han kæreste og hun overtog hurtigt kontrol over ham, hverken jeg, mine forældre eller mit barns farmor måtte komme ind.

Jeg ville fortælle faren min store bekymring, og fortælle at jeg overvejer at søge om at få ham hjem da det påvirker barnet meget.. 

Bede far om at tage ham til psykolog og gør far det ikke ville jeg forsøge selv om jeg kunne..