kan jeg gøre noget?

Jeg har et dejligt barn på 7 år som af økonomiske årsager blev hos sin far efter vores brud.

Nu er min eks gået hen og blevet alvorligt syg og han er flere gange faldet bevidstløs om. Sidste gang var det vores barn der fandt ham. Den eneste grund til at jeg kender til anfaldet er fordi h*n fortalte mig det da h*n var her på samvær kort tid efter.

Efter at h*n fandt sin far har h*n haft nogle forfærdelige mareridt hvor h*n græder hjerteskærende og ender med at måtte sove i vores seng. Heldigvis kan h*n ikke huske noget næste morgen. Min svigermor var her sidste gang h*n havde mareridt og sagde at det kan være en psykisk reaktion på at have fundet sin far.

Når jeg snakker med min eks om hans anfald taler han så afslappet om det som havde det været om at han havde sparket til en stol, og hver gang lover han at han nok skal fortælle hvis han har haft et anfald kort før samvær så vi er forberedte - men vi hører aldrig noget.

Er det mon muligt for mig som samværsformer at søge psykolog til barnet? Eller skal jeg hellere bare skide på min eks' følelser og så ansøge om at blive bopælsforælder (dette er ikke det eneste han gør som ikke er i barnets tarv)

Hej

kan han ikke se det fornuftige i at jeres barn bor hos dig, det kan umuligt være godt at finde sin far bevidstløs! Det viser jeres barn jo allerede tegn på. 

Prøv evt at snakke med dit barns læge om oplevelsen og se om der kan bevilges psykolog den vej?

Snoopy77 skriver:

Hej

kan han ikke se det fornuftige i at jeres barn bor hos dig, det kan umuligt være godt at finde sin far bevidstløs! Det viser jeres barn jo allerede tegn på. 

Prøv evt at snakke med dit barns læge om oplevelsen og se om der kan bevilges psykolog den vej?

jeg har ikke snakket med min eks om at h*n evt. flytter hjem til os da bare det at vi ønsker ferie (som vi ellers har ret til ifølge den skriftlige aftale i statsamtet) er nok til at få ham til at stejle. 

kan jeg bare ringe til mit barns læge og sige at sådan er det hjemme hos far, kan man gøre noget? jeg har nemlig ikke samme læge som mit barn

Anonym skriver:

jeg har ikke snakket med min eks om at h*n evt. flytter hjem til os da bare det at vi ønsker ferie (som vi ellers har ret til ifølge den skriftlige aftale i statsamtet) er nok til at få ham til at stejle. 

kan jeg bare ringe til mit barns læge og sige at sådan er det hjemme hos far, kan man gøre noget? jeg har nemlig ikke samme læge som mit barn

Jeg har heller ikke samme læge som min datter men går til lægen med hende. Det gør hendes far også, selvom hun har bopæl hos mig. Jeg ville få en tid og forklare situationen. De kan jo ikke gøre noget ved samvær men ved evt psykolog. Og så er der vel SF til at snakke med om at jeres barn evt skal bo hos dig. Du kan jo udfylde ansøgningen rådgivning derinde og så tage den derfra. 

Snoopy77 skriver:

Jeg har heller ikke samme læge som min datter men går til lægen med hende. Det gør hendes far også, selvom hun har bopæl hos mig. Jeg ville få en tid og forklare situationen. De kan jo ikke gøre noget ved samvær men ved evt psykolog. Og så er der vel SF til at snakke med om at jeres barn evt skal bo hos dig. Du kan jo udfylde ansøgningen rådgivning derinde og så tage den derfra. 

vil jeg kunne få tid hos lægen når det ikke er min læge? vi har ikke engang læge i samme by?

udfylde "ansøgningen rådgivning"? Tænker du på den der ansøgning statsforvaltningen har til et rådgivende møde hvor det kun er en ansat fra statsforvaltningen, min eks og så jeg?

Anonym skriver:

vil jeg kunne få tid hos lægen når det ikke er min læge? vi har ikke engang læge i samme by?

udfylde "ansøgningen rådgivning"? Tænker du på den der ansøgning statsforvaltningen har til et rådgivende møde hvor det kun er en ansat fra statsforvaltningen, min eks og så jeg?

Ja jeg kan ikke se hvorfor du ikke skal kunne gå til lægen med dit barn? Hvad hvis barnet var syg og far ikke kunne? 

Jeg tænker bare at rådgivning er en mulighed hvis du vil undgå at gå direkte efter bopæl. Så kan det være din eks får en forståelse for din bekymring?

Snoopy77 skriver:

Ja jeg kan ikke se hvorfor du ikke skal kunne gå til lægen med dit barn? Hvad hvis barnet var syg og far ikke kunne? 

Jeg tænker bare at rådgivning er en mulighed hvis du vil undgå at gå direkte efter bopæl. Så kan det være din eks får en forståelse for din bekymring?

jeg har flere gange forsøgt at få ham i tale med et af de der rådgivningssamtaler, men han nægter det fordi jeg åbentbart er manipulerende

min eks ville ikke engang fortælle mig da han flyttede sammen med sin kæreste - det kom vores barn hjem og fortalte.

Anonym skriver:

jeg har flere gange forsøgt at få ham i tale med et af de der rådgivningssamtaler, men han nægter det fordi jeg åbentbart er manipulerende

 

min eks ville ikke engang fortælle mig da han flyttede sammen med sin kæreste - det kom vores barn hjem og fortalte.

Kan man nægte at tage til samtalerne eller siger han bare ikke noget når I er der?

Altså hvad hvis man var alenemor/far med epillepsi - hvor skulle barnet så henne? Eller hvad hvis man er er et par, men det også sker når den ene forældet ikke er hjemme. 

Jeg synes ikke barnet skal skifte bopæl hvis han ellers trives. Det kan dog være far og barn skal have hjælp til hvordan det håndteres og hvordan man taler med et barn om det. 

At han ikke vil fortælle dig så meget fordi han mener du er manipulerende, kan vi jo ikke udtale os om, da vi ikke kender dig. 

Snoopy77 skriver:

Kan man nægte at tage til samtalerne eller siger han bare ikke noget når I er der?

jeg har fået at vide at når det er rådgivende samtaler kan de kun  indbyde, det vil sige at han kan sige nej tak men til de der samtaler hvor man kan have bisidder med bliver man indkaldt, så dem kan man ikke sige nej til uden risiko for det ene og det andet.

vi har et par gange været til de der samtaler med bisidder og der har han altid sin mor med og hvis hun kunne bestemme havde jeg ikke engang lov til at se mit barn (hun gjorde det samme mod sin eksmand)