Sissel skriver:
Er der nogen der har prøvet det?
Min JM sagde i sidste uge, at det ville hun klart anbefale mig. Var så til samtale hos en fødselslæge i går, og hun ville gå med til at sætte mig igang en uge før termin. Dvs 28 dec.
Jeg er alene med to børn, på 3 og 5. Og jeg har været nødt til at leje en bil, for at jeg kan køre dem i børnhave, der ligger 200 m væk. Jeg er så smerteplaget, og der er INGEN hjælp at hente nogen steder fra. (Bor i Horsens) så jeg har været nødt til selv at købe krykker, en kørestol og en badebænk. Jeg kan ikke selv handle, lave mad, bade ungerne eller noget som helst. Min grænse er virkelig nået, og så er 2 1/2 uge altså lang tid.. Jeg kan mærke hvordan det mørke kommer kravlende og sætter sig på mine skuldre. Har haft fødselsdepressioner efter begge tidligere fødsler og frygter helt sikkert at det er der det bærer hen igen. Jeg er bange for at hvis der går 2 1/2 uge før jeg føder, at så har jeg simpelthen ikke kræfterne til det. Og jeg er bange for at jeg kommer til at skubbe hende (babyen) væk. Og jeg er bange for hvordan min krop skal komme sig oven på så slem en gang bækkenløsning.
Ved scanningen i går, blev hun vurderet til at være 23 % større end gennemsnittet. Og der er ikke noget jeg hellere vil, end at lade naturen gå sin gang, og lade hende komme ud af sig selv. Men jeg kan simpelthen ikke mere. Jeg har trukket på alle dem jeg har at trække på. Der er ikke mere hjælp for mig at få.
Hvad skal jeg gøre?
Jeg blev sat igang 37+6 med vores andet barn.
Jeg havde så slem bækkenløsning at jeg ikke kunne mærke min ben nogle dage, sad i kørestol on/off i 4 mdr og fast i 2 mdr.. Lægerne frygtede at jeg aldrig nogensinde ville komme til at gå normalt og frarådede mig og gør stadig at blive gravid igen nogensinde, da jeg risikere at blive invalid af endnu en graviditet..
Alligevel var de ikke meget for at sætte mig igang, de så helst jeg ventede, men da det gik op for lægen, hvor smerteplaget jeg var, hun ville have jeg skulle flytte på mig, sendte hun mig op, men kun fordi jeg af mig selv havde født 37+3 2 år tidligere og vores ældste søn kom ud og var sund og rask og stor.. Jeg blev dog gjort opmærksom på at en igangsættelse af en umoden og lukket livmoderhals kunne gøre hele mit forløb meget værre, end det allerede var, da jeg kunne få flere og unødige smerter.. Jeg var dog "heldig", jeg var dagen forinden blevet undersøgt til at være max. 0,5 cm åben og have 1,5-2 cm livmoderhals tilbage og den nye undersøgelse under 24 timer efter, viste jeg var 2 cm åben og havde 0,5 cm livmoderhals tilbage, så fik lagt klyx og beordret ud og gå det jeg nu kunne og da vi kom tilbage var jeg 3 cm åben og ingen livmoderhals, fik derfor prikket vandet og åbnede mig straks til 5 cm.. Fik dog af vide at jeg var en af de heldige..
Jeg går stadig ikke 100% normalt, på trods af at det snart er 2 år siden jeg fødte, jeg skulle have rigtig meget hjælp i starten efter fødslen og jeg har stadig dage, hvor benene ikke altid vil som de skal
