vred 4 årig

qp skriver:



Øhh jo...   kender du den der "mine forældre bandt en snor om halsen på mig og hang et stk kød i snoren så hunden gad, at lege med mig"!!
Det er faktisk en joke!?
Jeg kan godt fortælle dig, at du ALDRIG ville få lov til, at passe mit barn med sådan en holdning!!!!

Kh Mariann

Jeg tror vi har misforstået hinanden? Er jo ikke fordi hunden eller katten skal tvinges til at lege, det er jo noget barnet skal lærer. Men så er der noget barnet kan gå op i..
Det hjalp min fætter enormt meget da han var lille, derfor jeg kom med forslaget.

nutche skriver:



vi har faktisk både hund, kanin og marsvin.... men han er ikke int. i nogle af dem.
jeg tænker bare på at i børnehaven har han jo netop mulighed for at lege med nogen på hans alder så man sku tro han ville nyde det i stedet for.
en anden ting vi har tænkt på er at han er en meget videbegærlig lille dreng, så om han måske ikke får udfordringer nok.
han elsker at hjælpe med at bage, dække bord og lege med tal og remser, og han er meget hurtig til at lære.

Tror jeg da måske godt i kunne have ret i.. Flere udfordringer vil måske også gøre at han føler at han har noget at gå op i, for han skal jo "være super god til det, så mor og far kan se hvor dygtig han er"

Så det syntes jeg da helt klart i skal prøve på

nej, nej, nej. det er noget af det vaerste raad at give synes jeg. et dyr kan og maa ikke anskaffes paa det grundlag (det vil en hver psykolog, dyrelaege  og terapaut sige og fraraader konstant), og et dyr vil ikke mirakulost kunne tage alle problemerne vaek. det er onske taenkning og det kan man slet ikke byde isaer dyret!

Vil ikke sige at de skal skaffe dyret på det grundlag, men måske du har ret? Må indrømme at jeg jo ikke er psykolog eller noget.
Ved det hjalp min fætter enormt, men var nu ikke udelukkende fordi det skulle hjælpe ham, det var fordi hele familien ønskede sig det.

Han hjalp med at gå tur, fodre, og fik ansvar, som han var enormt stolt af.. Og det styrkede ham enormt..

Men som sagt, er jo ikke proff. så skal ikke kunne sige om du har ret, at det er dumt.
Var blot et forslag ud fra egen erfaring..

Mener heller ikke at et dyr bare er løsningen på alt, men skulle blot være en hjælp..

Ser vist ud til at jeg har forklaret mig lidt forkert i det indlæg
Holder meget af dyr, og mente det i den bedste mening. Mener ikke at man skal give den 4-årige en hund, men en hund til hele familien, som de kan være sammen om, og bruge kvalitetstid sammen med..

Vi har lidt det samme problem her hjemme.
efter vi har fået louise er lærke ikke helt sig selv.
lærke er en glad pige på 3½ år, hun er altid smilende og er genneralt en nem pige
Men hun kan selvfølgelig skabe sig som et hvert andet barn
Hun har aldrig været super ud af vendt..
Hun er typen der lige skal se folk an, inden hun lukker dem ind. Hun er en tro kopi af sin far der..

Nå men altså her efter vi har fået Louise er Lærke begyndt at skabe sig helt vildt når feks hun skal sove.. Hun vil ikke ligge sig til og sove og sidder bare i sengen og skriger/ græder helt hysterisk.. Og det er ren hysteri..
altså forstået ppå den måde at det er meget tydeligt at det er en måde hun tester grænser på.
Og hun vil ikke i børnehave.. Hun skaber sig når vi skal afsted, men når først hun er der oppe, ja så hygger hun sig helt vildt og er bare glad..
Og når jeg kommer for og hente hende, ja så har hun næsten ikke tid og skal med hjem..
Pædagoerne fortæller at det svinger lidt hvor vidt hun vil lege med nogle, men at det er meget normalt i den alder..
Men de kan da godt mærke lidt på hende, at vi tumler med lidt her hjemme, men ikke noget de syntes vi skal råbe vagt i gevær om.
De mener det er den helt narturlige reaktion Lærke har på , at hun er blevet store søster..

Samtidig er hun blevet mega meget mor syg og det er lige knap far overhovdet kan få lov til at hjælpe hende med nogen ting..
Hun råber bare han skal gå væk..

Vil lige tilføje at Lærke elsker Louise..
Og det er endda selvom Louise har grædt rigtig meget .. Louise er ti uger nu og har grædt det meste af tiden..

Vi har talt med sp, lægen og pædagoerne, fordi jeg havde overvejet om vi skulle tale med en børnepsykolog.
Jeg bryder mig nemlig ikke om, at Lærke ikke virker som den Lærke vi kender...
Men alle tre steder har vi fået af vide, at det slet ikke er nødvendigt.

Vi er blevet rådet til, at give Lærke noget alene tid..
Tid hvor hun er alene med mig ( det kan lade sig gøre nu hvor Louiser er flaskebarn).
Tid alene med far og tid alene med os begge to uden Louise.

samtidig har vi fået nogle gode redskaber til hvordan vi skal snakke til hende når hun har skrigeture ved sengetid..
i stedet for og sige nu skal du stoppe med og skrige/skabe dig.
så skal vi feks sige: det er ok at være ked af det... det kan vi godt forstå du er.. det er også ok og græde. Dog skal du lige lade være med og skrige så højt..
Vi kan godt forstå at du syntes det er træls at man skal sove.. men det skal du.. nu er dagen omme og når mor og far siger godnat, så skal man sove.
Man vokser sig stor og stærk når man sover og får ny energi til dagen i morgen..
Det hele siges med en fast, men rolig stemme..

Det har allerede hjulpet suverænt.

Har ingen gode råd til hvordan i lige skal takle situation med jeres søn.
Kan jo godt se det er noget mere ekstremt end her hjemme..
Men prøv evt og snakke med din sp og lad hende komme på besøg mens du har din søn hjemme..

Håber i finder noget brug bart for jer og jeres søn..

Kh Pia.

Pia skriver:

Vi har lidt det samme problem her hjemme.
efter vi har fået louise er lærke ikke helt sig selv.
lærke er en glad pige på 3½ år, hun er altid smilende og er genneralt en nem pige
Men hun kan selvfølgelig skabe sig som et hvert andet barn
Hun har aldrig været super ud af vendt..
Hun er typen der lige skal se folk an, inden hun lukker dem ind. Hun er en tro kopi af sin far der..

Nå men altså her efter vi har fået Louise er Lærke begyndt at skabe sig helt vildt når feks hun skal sove.. Hun vil ikke ligge sig til og sove og sidder bare i sengen og skriger/ græder helt hysterisk.. Og det er ren hysteri..
altså forstået ppå den måde at det er meget tydeligt at det er en måde hun tester grænser på.
Og hun vil ikke i børnehave.. Hun skaber sig når vi skal afsted, men når først hun er der oppe, ja så hygger hun sig helt vildt og er bare glad..
Og når jeg kommer for og hente hende, ja så har hun næsten ikke tid og skal med hjem..
Pædagoerne fortæller at det svinger lidt hvor vidt hun vil lege med nogle, men at det er meget normalt i den alder..
Men de kan da godt mærke lidt på hende, at vi tumler med lidt her hjemme, men ikke noget de syntes vi skal råbe vagt i gevær om.
De mener det er den helt narturlige reaktion Lærke har på , at hun er blevet store søster..

Samtidig er hun blevet mega meget mor syg og det er lige knap far overhovdet kan få lov til at hjælpe hende med nogen ting..
Hun råber bare han skal gå væk..

Vil lige tilføje at Lærke elsker Louise..
Og det er endda selvom Louise har grædt rigtig meget .. Louise er ti uger nu og har grædt det meste af tiden..

Vi har talt med sp, lægen og pædagoerne, fordi jeg havde overvejet om vi skulle tale med en børnepsykolog.
Jeg bryder mig nemlig ikke om, at Lærke ikke virker som den Lærke vi kender...
Men alle tre steder har vi fået af vide, at det slet ikke er nødvendigt.

Vi er blevet rådet til, at give Lærke noget alene tid..
Tid hvor hun er alene med mig ( det kan lade sig gøre nu hvor Louiser er flaskebarn).
Tid alene med far og tid alene med os begge to uden Louise.

samtidig har vi fået nogle gode redskaber til hvordan vi skal snakke til hende når hun har skrigeture ved sengetid..
i stedet for og sige nu skal du stoppe med og skrige/skabe dig.
så skal vi feks sige: det er ok at være ked af det... det kan vi godt forstå du er.. det er også ok og græde. Dog skal du lige lade være med og skrige så højt..
Vi kan godt forstå at du syntes det er træls at man skal sove.. men det skal du.. nu er dagen omme og når mor og far siger godnat, så skal man sove.
Man vokser sig stor og stærk når man sover og får ny energi til dagen i morgen..
Det hele siges med en fast, men rolig stemme..

Det har allerede hjulpet suverænt.

Har ingen gode råd til hvordan i lige skal takle situation med jeres søn.
Kan jo godt se det er noget mere ekstremt end her hjemme..
Men prøv evt og snakke med din sp og lad hende komme på besøg mens du har din søn hjemme..

Håber i finder noget brug bart for jer og jeres søn..

Kh Pia.

hvor er jeg glad for at læse dit svar.
det er...lidt dejligt at han ikke er den enste der har det sådan. ikke forstået på den måde at det er rart at i kæmper med det..... bare dejligt at min søn ikke er den eneste.

vi har brugt lang tid på at sidde på gulvet i hans værelse og tale med ham. efter hans anfald bliver han tit meget træt og kælen, så jeg har nogen gange sat mig ind til ham med en bog, læst den og derefter taget en snak med ham.
jeg har svært ved at tro at det "kun" er jalousi, både fordi det startede længe før Rasmus blev født, men også fordi det optræder så mange gange i løbet af en dag.
idag var han fx. super glad da han vågnede (det er han for det meste) men selv om jeg fortæller ham at nu er der 5 min til du skal ha tøj på, så bliver han stadig vred fordi han så faktisk skal blive på hans værelse og tage det på istedet for at rende frem og tilbage i gangen.
det virker som om at hver eneste gang vi stiller det mindste krav til ham så bliver han sur.
og det er vitterligt små krav vi stiller.

nutche skriver:



hvor er jeg glad for at læse dit svar.
det er...lidt dejligt at han ikke er den enste der har det sådan. ikke forstået på den måde at det er rart at i kæmper med det..... bare dejligt at min søn ikke er den eneste.

vi har brugt lang tid på at sidde på gulvet i hans værelse og tale med ham. efter hans anfald bliver han tit meget træt og kælen, så jeg har nogen gange sat mig ind til ham med en bog, læst den og derefter taget en snak med ham.
jeg har svært ved at tro at det "kun" er jalousi, både fordi det startede længe før Rasmus blev født, men også fordi det optræder så mange gange i løbet af en dag.
idag var han fx. super glad da han vågnede (det er han for det meste) men selv om jeg fortæller ham at nu er der 5 min til du skal ha tøj på, så bliver han stadig vred fordi han så faktisk skal blive på hans værelse og tage det på istedet for at rende frem og tilbage i gangen.
det virker som om at hver eneste gang vi stiller det mindste krav til ham så bliver han sur.
og det er vitterligt små krav vi stiller.

Kunne du evt gøre det at når han som i dag vågner og er glad, så laver du det og få tøj på til noget sjovt.
Lærke vil heller ikke have tøj på, for så ved hun jo godt at det betyder at nu skal der snart ske noget andet..
Så jeg laver det genneralt til noet sjovt, når hun skal have tøj på.

I burde jo også kunne stille krav til ham.
Og som du selv skriver er det jo små krav..

Min sp sagde at det var et spørgsmål om og sige tingene med en fast men rolig stemme.
Men samtidig sige til børnene at det er ok at syntes ting er træls og det er ok at være ked af det nogle gange..
Men du skal sove, du skal i tøjet osv når mor siger det. Men jeg kan godt forstå du syntes det er træls.. Jeg kan også sommetider syntes nogle ting er trælse..
Altså snak så de kan forstå det, men med en fast stemme så de også forstår vi menre det..

Har han evt ondt nogen steder??
Noget han ikke kan give udtryk for??

Min søsters pige blir syg hver gang de når sidst på månenden..
Og hun har også haft en meget mærkelig udvikling igennem længere tid.
De har så været ved en børne specialist og det viser sig at der er flere ting med hende..
Hun har for lavet jern tal ( derfor er hun alltdi træt og pyldret)
Hun har en virus i kroppen ( derfor er hun sjældent helt frisk og derfor syntes hun oftes at alting er træls).
Og der var flere ting som jeg altså ikke lige kan huske nu.

Siger ikke at din søn er syg. Men børn i den alder kan jo virkelig have svært ved og sige hva der er i vejen og hvor det gør ondt henne...

Man kan jo ikke rigtig gøre andet end og starte fra en ende af og så der ved bruge udelukkelse metoden..

Kh Pia.

Pia skriver:



Kunne du evt gøre det at når han som i dag vågner og er glad, så laver du det og få tøj på til noget sjovt.
Lærke vil heller ikke have tøj på, for så ved hun jo godt at det betyder at nu skal der snart ske noget andet..
Så jeg laver det genneralt til noet sjovt, når hun skal have tøj på.

I burde jo også kunne stille krav til ham.
Og som du selv skriver er det jo små krav..

Min sp sagde at det var et spørgsmål om og sige tingene med en fast men rolig stemme.
Men samtidig sige til børnene at det er ok at syntes ting er træls og det er ok at være ked af det nogle gange..
Men du skal sove, du skal i tøjet osv når mor siger det. Men jeg kan godt forstå du syntes det er træls.. Jeg kan også sommetider syntes nogle ting er trælse..
Altså snak så de kan forstå det, men med en fast stemme så de også forstår vi menre det..

Har han evt ondt nogen steder??
Noget han ikke kan give udtryk for??

Min søsters pige blir syg hver gang de når sidst på månenden..
Og hun har også haft en meget mærkelig udvikling igennem længere tid.
De har så været ved en børne specialist og det viser sig at der er flere ting med hende..
Hun har for lavet jern tal ( derfor er hun alltdi træt og pyldret)
Hun har en virus i kroppen ( derfor er hun sjældent helt frisk og derfor syntes hun oftes at alting er træls).
Og der var flere ting som jeg altså ikke lige kan huske nu.

Siger ikke at din søn er syg. Men børn i den alder kan jo virkelig have svært ved og sige hva der er i vejen og hvor det gør ondt henne...

Man kan jo ikke rigtig gøre andet end og starte fra en ende af og så der ved bruge udelukkelse metoden..

Kh Pia.

har faktisk aldrig overvejet muligheden for at der ku være noget fysisk galt med ham.
han havde som helt lille et stort problem med eksem. han var indlagt og fik konstateret børneeksem i særlig svær grad. han kæmper stadig med det, dog i  væsentlig mildere grad end før.
vi har prøvet at gøre det sjovt for ham, både at spise, tage tøj på og rydde op... men i et hus med 4 børn er det svært at finde overskud til at gøre alt til en leg, selv om jeg virkelig gerne ville.
en anden ting er at han ofte står op lang tid før mig, så på den måde har jeg ikke mulighed for lige at fange ham så han får tøj på fra starten af.

Senia skriver:




Jeg tror vi har misforstået hinanden? Er jo ikke fordi hunden eller katten skal tvinges til at lege, det er jo noget barnet skal lærer. Men så er der noget barnet kan gå op i..
Det hjalp min fætter enormt meget da han var lille, derfor jeg kom med forslaget.

Ja men du skriver jo, at en hund eller kat kunne være en løsning?
Hvad mener du da med det?

Ja men du skriver jo, at en hund eller kat kunne være en løsning?
Hvad mener du da med det?

Tænker at et dyr måske gør at han får fjernet lidt fokus, og så er der noget familien kan være sammen om, lufte osv. Så de laver noget sammen, og så han føler han har fået sig en god ven, og han får den opmærksomhed som han har brug for.
Samtidig med syntes jeg ofte at dyr hjælper en til at forstå, tale om og udtrykke følelser.

Senia skriver:




Tænker at et dyr måske gør at han får fjernet lidt fokus, og så er der noget familien kan være sammen om, lufte osv. Så de laver noget sammen, og så han føler han har fået sig en god ven, og han får den opmærksomhed som han har brug for.
Samtidig med syntes jeg ofte at dyr hjælper en til at forstå, tale om og udtrykke følelser.

Din tanke gang er ikke helt ved siden af der..
Dyret skal ikke bruges som en erstatning for noget, men som et samlingspunkt for familien og fælles tid..

Vores venner har en hyper aktiv dreng.. De havde længe talt om at de gerne ville have hund.
En dag da de talte med en psykolog nede i børnehaven nævner de så det med hunden..
Hun sagde at hun bestemt mente det kunne være en god ting, For så var der jo så netop et samlings punkt.
Vores venners dreng har så meget glæde af hunden nu..
Han elsker og løbe rundt med den ude i haven og på den måde får han brændt noget af alt den energi af, som han har.
Samtidig er det en stor hund, så den kræver gode lufteture.
Det gør de så på skift med sønnen.
Så får de talt med ham og igen bruger han en masse energi, da han enten cykler, eller løber på løbehjul eller bare render rundt ved siden af og han nyder det så meget.

Men den er på ingen måde en erstatning for at han ikke skal lege med nogen eller have opmørksomhed.
Men i de der sene eftermiddags timer, hvor hele huset skal hænge sammen og hvor man måske ikke lige har mulighed for og være 100% sammen med ungerne.
Ja det er så der vores venners søn bruger "krudtet" ude i haven med hunden og så er han bare så glad og tilpas..

¨Til qp der er jo noget helt specielt over dyr.
Har da set mange udsendelser hvor de bruger dyr som terapi feks til udviklingshæmmende..
Men det er jo ikke noget der gør fordi det så skal forståes på den måde som du skriver længee oppe.
  "mine forældre bandt en snor om halsen på mig og hang et stk kød i snoren så hunden gad, at lege med mig"!!


Pia.