vred 4 årig

nutche skriver:



uha ja... der er sket mange ting. i vilkårlig rækkefølge kommer de her:
jeg var gravid da det startede. hans bror stoppede med at lege med ham og begyndte mere og mere at være "en af de store" hvilket betød at den lille mand følte sig mere alene herhjemme.
og sidst men ikke mindst så flyttede hans bonus bror hjem til moderen.

det vi hælder mest til er at han savner opmærksomheden fra hans bror som tidligere har været hans tro følgesvend. det ville forklare hvorfor der er problemer herhjemme.... men ikke hvorfor det nu også optræder i børnehaven.

 hm... så han savner en at lege med på hans eget niveau, og en at lege med derhjemme. Har i mulighed for evt. at skaffe hund eller kat? Det kunne måske være en løsning?

Tror han slæber sit problem med i børnehaven fordi det jo er så frustrerende for ham..

Senia skriver:




 hm... så han savner en at lege med på hans eget niveau, og en at lege med derhjemme. Har i mulighed for evt. at skaffe hund eller kat? Det kunne måske være en løsning?

Tror han slæber sit problem med i børnehaven fordi det jo er så frustrerende for ham..

vi har faktisk både hund, kanin og marsvin.... men han er ikke int. i nogle af dem.
jeg tænker bare på at i børnehaven har han jo netop mulighed for at lege med nogen på hans alder så man sku tro han ville nyde det i stedet for.
en anden ting vi har tænkt på er at han er en meget videbegærlig lille dreng, så om han måske ikke får udfordringer nok.
han elsker at hjælpe med at bage, dække bord og lege med tal og remser, og han er meget hurtig til at lære.

Hvis du virkelig vil hjælpe din søn er du nødt til, at se og høre ham - lyt/spørg ind til hvordan han har det... indled til samtale men sørg for der er TID så det ikke virker for overfladisk. Tag evt i zoo med ham (KUN jer to) og prøv og kom ind på de ting, fortæl ham hvordan du oplever ham, spørg ham om det er "derfor eller derfor" - inde i ham handler det blot om en følelse, det er sket ikke sikkert, at han selv er bevidst om problemet, det er jo netop derfor der findes voksne som os der har til opgave, at sætte ord på deres følelser.

Kh Mariann

PS.... Jeg kan godt forstå han er vred udfra de ting du skriver, men den eneste måde i når igennem ham på er ved, at få ham selv til, at sætte ord på de følelser han ligger inde med. Og når han så har gjort det må du kommunikere MED ham og finde en løsning sammen med ham.

jeg synes det er rigtig vigtigt i prover at 'gaa tilbage' med ham i hans udvikling i denne situation. dvs gor tingene for ham. lad ham vaere lille. og gor det ikke som en haan men med kaerlighed.

det er en psykologisk maade at haandtere denne situation naar barnet foler sig meget paavirket af et eller andet. det kan ihvertfald ikke skade


og ta' ham ud

qp skriver:

Hvis du virkelig vil hjælpe din søn er du nødt til, at se og høre ham - lyt/spørg ind til hvordan han har det... indled til samtale men sørg for der er TID så det ikke virker for overfladisk. Tag evt i zoo med ham (KUN jer to) og prøv og kom ind på de ting, fortæl ham hvordan du oplever ham, spørg ham om det er "derfor eller derfor" - inde i ham handler det blot om en følelse, det er sket ikke sikkert, at han selv er bevidst om problemet, det er jo netop derfor der findes voksne som os der har til opgave, at sætte ord på deres følelser.

Kh Mariann

PS.... Jeg kan godt forstå han er vred udfra de ting du skriver, men den eneste måde i når igennem ham på er ved, at få ham selv til, at sætte ord på de følelser han ligger inde med. Og når han så har gjort det må du kommunikere MED ham og finde en løsning sammen med ham.

tro mig... vi har gjort netop de ting du beskriver.
hver eneste gang han eksplodere...og det er vitterligt det han gør, så spørger vi ind til ham. både herhjemme og i børnehaven har vi brugt lang tid på først at tale ham til ro, og derefter at prøve at finde ud af hvad den lille mand dog kæmper med siden han har behov for at reagere så kraftigt.
men han ved det ikke selv.... hvis vi spørger " er det derfor eller derfor" svarer han bare ja eller det ved jeg ikke.
vi bruger lang tid på at kramme ham, han er en meget kælen lille dreng og han får meget tid alene med en af os, netop fordi vi synes det er synd at de andre ikke gider lege med ham.
jeg aflevere ham sidst, henter ham først, og tager ham ofte med på små ekstra ture fx. inden han bliver afleveret i børnehave... eller inden vi henter de store.
lige nu er det så slemt at han er til gene for de andre børn, han kradsede en dreng i hele ansigtet idag og herhjemme havde han perioder hvor han smed med hans legetøj så hårdt at der kom mærker i døren.

Miamaja skriver:

jeg synes det er rigtig vigtigt i prover at 'gaa tilbage' med ham i hans udvikling i denne situation. dvs gor tingene for ham. lad ham vaere lille. og gor det ikke som en haan men med kaerlighed.

det er en psykologisk maade at haandtere denne situation naar barnet foler sig meget paavirket af et eller andet. det kan ihvertfald ikke skade


og ta' ham ud

ja den har jeg også tænkt på.
vi er begyndt at hjælpe ham lidt med at "kordinere" hans aftensmad fordi han ikke kan koncentrere sig om at spise. han har fået en mindre tallerken og vi hjælper ham med at øse op så han ikke altid er den sidste der sidder ved bordet. det har nemlig også gjort ham frustreret.

Senia skriver:




 hm... så han savner en at lege med på hans eget niveau, og en at lege med derhjemme. Har i mulighed for evt. at skaffe hund eller kat? Det kunne måske være en løsning?

Tror han slæber sit problem med i børnehaven fordi det jo er så frustrerende for ham..

nej, nej, nej. det er noget af det vaerste raad at give synes jeg. et dyr kan og maa ikke anskaffes paa det grundlag (det vil en hver psykolog, dyrelaege  og terapaut sige og fraraader konstant), og et dyr vil ikke mirakulost kunne tage alle problemerne vaek. det er onske taenkning og det kan man slet ikke byde isaer dyret!

nutche skriver:



tro mig... vi har gjort netop de ting du beskriver.
hver eneste gang han eksplodere...og det er vitterligt det han gør, så spørger vi ind til ham. både herhjemme og i børnehaven har vi brugt lang tid på først at tale ham til ro, og derefter at prøve at finde ud af hvad den lille mand dog kæmper med siden han har behov for at reagere så kraftigt.
men han ved det ikke selv.... hvis vi spørger " er det derfor eller derfor" svarer han bare ja eller det ved jeg ikke.
vi bruger lang tid på at kramme ham, han er en meget kælen lille dreng og han får meget tid alene med en af os, netop fordi vi synes det er synd at de andre ikke gider lege med ham.
jeg aflevere ham sidst, henter ham først, og tager ham ofte med på små ekstra ture fx. inden han bliver afleveret i børnehave... eller inden vi henter de store.
lige nu er det så slemt at han er til gene for de andre børn, han kradsede en dreng i hele ansigtet idag og herhjemme havde han perioder hvor han smed med hans legetøj så hårdt at der kom mærker i døren.

Udfra de ting du skriver tyder det jo på, at du virkelig prøver at gøre hvad du kan. Men der må være noget du ikke har gjort - hvad det er, er så spørgsmålet.
Var det mig selv og jeg på ingen måde kunne nå igennem min søn efter, at have forsøgt alt ville jeg opsøge en børnepsykolog. Det er bedst, at få styr på det hurtigst muligt inden dette når "at lægge sig".
Håber det bedste for jer... og husk og holde os orienteret - man kan jo altid bruge gode råd og dermed også dele ud af dem ....

Kh Mariann

Senia skriver:




 hm... så han savner en at lege med på hans eget niveau, og en at lege med derhjemme. Har i mulighed for evt. at skaffe hund eller kat? Det kunne måske være en løsning?

Tror han slæber sit problem med i børnehaven fordi det jo er så frustrerende for ham..

Øhh jo...   kender du den der "mine forældre bandt en snor om halsen på mig og hang et stk kød i snoren så hunden gad, at lege med mig"!!
Det er faktisk en joke!?
Jeg kan godt fortælle dig, at du ALDRIG ville få lov til, at passe mit barn med sådan en holdning!!!!

Kh Mariann

vi havde egentligt valgt at vente en måneds tid...men da alt gennem kommunen tager meget lang tid, har jeg her til morgen aftalt et møde med børnehaven for at se hvad vi kan gøre for at hjælpe ham.
har overvejet at begynde at skrive "dagbog" over hans dage for at se om der er noget mønster i hans opførsel og vrede.