Skal, skal ikke?

Wik skriver:

Jeg skal lige finde ud af hvorfor det genere mig, om det er fødselsdagen, at være alene med 3 børn (der har brug for forskellige former for omsorg) eller måske noget 3. fx at det ALDRIG er mig der kan slippe og give mig hen til noget andet bare en dag eller to. 

Måske er det mere et princip i, at det igen er mig der står alene med ungerne og skal tilsidesætte mine behov for fødselsdag mv. 

Det er bestemt ikke første gang jeg er alene en weekend eller en uge det har jeg været hvert år siden vi fik børn. Dog aldrig med 3 børn.

Jeg er rigtig glad for alle input begge veje.

Hej med dig

Min første indskydelse var: Afsted med ham, det lyder som en fed mulighed. Så må du hente lidt aflastning til børnene hos familie eller venner - og en fødselsdag er ikke vigtigere end at den kan holdes på et tidspunkt. når det passer lidt bedre sammen. 

MEN... når jeg så læser dine restererende kommentarer, så får jeg lyst til at tage det tilbage. For det lyder på dig som om at der er noget andet, som stikker under. Som om du egentlig føler dig lidt forbigået og overset - og at det måske i virkeligheden mere er dig som har brug for at komme afsted på en lækker ferie i en uge.

Hvis det er sådan du har det, så synes jeg at du skal sige det til din mand. Du skal ikke "give dig" på grund af en afstemning herinde, og hvis du føler at du løfter for stor en "del af læsset" derhjemme, så er det med at komme ud med det, før frustrationerne (og ja, bitterheden) overtager. 

Mærk efter - du er ikke en dum kælling bare fordi du ikke orker at han er fraværende i en hel uge og du står alene tilbage med det hele. 

Og så til sidst - stort tillykke med de 30 år 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Hej med dig

Min første indskydelse var: Afsted med ham, det lyder som en fed mulighed. Så må du hente lidt aflastning til børnene hos familie eller venner - og en fødselsdag er ikke vigtigere end at den kan holdes på et tidspunkt. når det passer lidt bedre sammen. 

MEN... når jeg så læser dine restererende kommentarer, så får jeg lyst til at tage det tilbage. For det lyder på dig som om at der er noget andet, som stikker under. Som om du egentlig føler dig lidt forbigået og overset - og at det måske i virkeligheden mere er dig som har brug for at komme afsted på en lækker ferie i en uge.

Hvis det er sådan du har det, så synes jeg at du skal sige det til din mand. Du skal ikke "give dig" på grund af en afstemning herinde, og hvis du føler at du løfter for stor en "del af læsset" derhjemme, så er det med at komme ud med det, før frustrationerne (og ja, bitterheden) overtager. 

Mærk efter - du er ikke en dum kælling bare fordi du ikke orker at han er fraværende i en hel uge og du står alene tilbage med det hele. 

Og så til sidst - stort tillykke med de 30 år 

Jo tak, der er heldigvis lidt tid endnu  

Jeg tror jeg vil lade tiden vise hvad der skal ske. Jeg er træt og i 36. uge, og bruger meget tid på studiet der først er færdig efter jul, så måske jeg skal se tiden an, og ikke se så mange begrænsninger. 

Han ved ikke om det er 100 sikkert han skal afsted, ved ikke om han har ferie der mv. Så måske jeg bare skal vente og lade ham tage afsted hvis det bliver til noget. Og ja så må jeg få lidt igen efterfølgende.

Jeg er desværre ikke den der tager en weekend tur med veninderne væk fra børnene for at få mig tid, så det er delvist selvforskyldt at jeg står for alt for meget herhjemme. 

Jeg vil summe lidt over det og ikke være for bitter, som du nævner  

Wik skriver:

Jo tak, der er heldigvis lidt tid endnu  

Jeg tror jeg vil lade tiden vise hvad der skal ske. Jeg er træt og i 36. uge, og bruger meget tid på studiet der først er færdig efter jul, så måske jeg skal se tiden an, og ikke se så mange begrænsninger. 

Han ved ikke om det er 100 sikkert han skal afsted, ved ikke om han har ferie der mv. Så måske jeg bare skal vente og lade ham tage afsted hvis det bliver til noget. Og ja så må jeg få lidt igen efterfølgende.

Jeg er desværre ikke den der tager en weekend tur med veninderne væk fra børnene for at få mig tid, så det er delvist selvforskyldt at jeg står for alt for meget herhjemme. 

Jeg vil summe lidt over det og ikke være for bitter, som du nævner  

Jeg håber at I finder ud af det hele - og synes at du fortjener en lille bitte smule jeg-tid, uanset hvordan det ender 

Kh Signe

www.ErDuHerIkkeSnart.wordpress.com 

Wik skriver:

Min mand er blevet tilbudt at tage med som handicaphjælper en uge til sommer, på noget lækkert 4 stjernet udenlands tingeltangel. Et job han tjener dobbelt fuldtid altså 37*2 timer på den uge. 

Hvis jeg siger ok til det er jeg alene med vores tre børn den uge, en på 8 mdr. en på 2 år og en på knap 5. Herudover fylder jeg 30 den uge, og var begyndt at glæde mig til at fejre det med hhv. veninder/venner og familie, hvilket ikke bliver en realitet når min mand ikke er hjemme. 

Sidste gang jeg var alene en uge med to børn, havde de begge skoldkopper og det var et helvede at stå i alene. Det kommer ikke til at ske, men der er ingen garanti for syge børn jo  

 

Hvad ville I gøre sige: 

Afsted med dig, eller bliv hjemme tjen de penge på en andne måde?

Din mand skal overhovedet ingen steder. Du skal ikke stå med tre børn alene - du har nok at se til!

Penge er ikke alt - og i skal da være sammen som familie i ferien!