utryghed i hus

Havde det sådan hele min opvækst ude på landet! Og har det stadig hvis vi passer mine forældres hus  

Så ingen råd her.  tænker dog - du siger rækkehus - kan i slet ikke høre naboerne skramle rundt?

vi vil meget gerne have et fritlæggende hus engang (bor i lejlighed nu) men det skal være med naboer lige på den anden side af hækken, og et område hvor der jævnligt kommer forbipasserende. Kan ikke det der med at der kun kommer en bil eller 2 i timen, der skal være noget liv!  

Nu bor jeg godt nok i lejlighed. Men i stueetagen. Og helt nede i et hjørne. Da min eks flyttede og jeg pludselig stod alene med min datter i denne lejlighed, var jeg også ret utryg i starten. Men det er med tiden gået over af sig selv. Men må så også indrømme at jeg har et baseball bat til at stå ved siden af min seng

men en dag snakkede jeg med en der var tidligere indbrudstyv. Og han sagde at en indbrudstyv vælger ikke og gå ind i et hus hvis der er nogen hjemme. Ved godt der er nogen der er udsat for hjemmerøveri, men det er ikke ret mange. Han sagde at en indbrudstyv vælger helst et sted hvor han ved der ingen er hjemme. Og det finder han ud af ved at enten ringe  på døren eller kigge ind af vinduerne. Og hvis han får øje på nogen jamen så løber han. 

Så hvis du f.eks lader lidt lys stå tændt i f.eks stuen eller fjernsynet så er sensynligheden for besøg meget lille. 

Men kan sagtens sætte mig ind i dit sted har jo selv været der. Men det er blevet bedre, men nu er jeg så også alene her sammen med min datter 24/7. Så dit kan måske tage noget længere tid.

Jeg har det lidt på samme måde når jeg er alene i huset. Vi har boet der i 7½ år, og det bliver nemmere og nemmere for hver gang  Vi bor i Hvidovre - heldigvis med naboer meget tæt på - og min mand er i Jylland måske 1 gang om måneden ca i én nat. Jeg føler mig så sårbar når jeg er alene med to små børn, for én ting er at nogen bryder ind og røver mig eller hvad de nu kan finde på, men mine børn...  Nå, men - som sagt, jeg synes det bliver nemmere. Jeg har altid en lampe tændt i gangen, så man fra gaden kan se at der er nogen hjemme. Så sørger jeg for at have min mobiltlf. tæt på, og jeg har naturligvis kodet de tætteste naboers numre ind, så de hurtigt kan ringes til. Min mand har spurgt om han skal sætte en slags overfaldsalarm op, så hvis jeg trykker på den, så vil den ringe ham op, og så kan han jo kontakte vores naboer. Den er ikke kommet op, og jeg ved heller ikke om jeg synes det er for hysterisk.

Det er jo egentlig ret fjollet og irrationelt. For hvad er sandsynligheden for at nogen bryder ind i huset mens man er alene hjemme? Jeg tror hellere de vil bryde ind mens vi ikke er hjemme. Men frygt/angst er jo ofte irrationelt, så det kan være svært at gøre noget ved, uanset hvor fjollet det end kan være.

Nå, men jeg ved hvordan det er, og det er ikke sjovt at være bange hjemme hos sig selv. Men man kan vænne sig til det. Eller også kan man købe en stor hund der kan gø højt