Klar eller ikke?

Hej alle. 

Jeg håber på at kunne få nogle gode råd og ingen nedladende kommentarer, tak. 

Jeg er en pige på 21. Jeg har været sammen med min skønne kæreste igennem 5 ½ år. Han er 22. Vi står i den situation at vi inderligt ønsker os et barn og er i fuld gang med at få det til at lykkes (Vi har prøvet i 5 mdr.)  

Nu til sagen. Vi har fortalt vores forældre om det og der kom faktisk kun negative kommentarer fra begge sider. De siger vi ikke er gamle nok, og vi ikke kan tage det ansvar mv. men hvornår ved man at man er klar?

Jeg føler mig så meget klar. Vi har økonomien til det og vi flytter i rækkehus pr. 1/3 2015, så vi får mere plads. Vi er begge to indstillet på at det er hårdt osv osv, men vi har snakket om det 1000 gange og vi er begge to klar til at tage det ansvar det kræver. Men jeg synes bare heller ikke det er sjovt når der ikke er andre end os der ser det positive i det.  

Tankerne flyver rundt inde i hovedet, man har snart ikke lyst til at fortælle når det lykkedes. Jeg har altid ønsket at det skulle være en lykkelig begivenhed, og det er det også herhjemme, men ikke blandt vores forældre. Tanker er blandt andet: Er vi ikke gamle nok? Hvad hvis det lykkes, vil h*n så ikke blive elsket af mormor/morfar & farmor/farfar? 

Jeg håber inderligt at det ikke er os der er noget galt med. 

vBirgitte skriver:

Hej alle. 

Jeg håber på at kunne få nogle gode råd og ingen nedladende kommentarer, tak. 

Jeg er en pige på 21. Jeg har været sammen med min skønne kæreste igennem 5 ½ år. Han er 22. Vi står i den situation at vi inderligt ønsker os et barn og er i fuld gang med at få det til at lykkes (Vi har prøvet i 5 mdr.)  

Nu til sagen. Vi har fortalt vores forældre om det og der kom faktisk kun negative kommentarer fra begge sider. De siger vi ikke er gamle nok, og vi ikke kan tage det ansvar mv. men hvornår ved man at man er klar?

Jeg føler mig så meget klar. Vi har økonomien til det og vi flytter i rækkehus pr. 1/3 2015, så vi får mere plads. Vi er begge to indstillet på at det er hårdt osv osv, men vi har snakket om det 1000 gange og vi er begge to klar til at tage det ansvar det kræver. Men jeg synes bare heller ikke det er sjovt når der ikke er andre end os der ser det positive i det.  

Tankerne flyver rundt inde i hovedet, man har snart ikke lyst til at fortælle når det lykkedes. Jeg har altid ønsket at det skulle være en lykkelig begivenhed, og det er det også herhjemme, men ikke blandt vores forældre. Tanker er blandt andet: Er vi ikke gamle nok? Hvad hvis det lykkes, vil h*n så ikke blive elsket af mormor/morfar & farmor/farfar? 

Jeg håber inderligt at det ikke er os der er noget galt med. 

 

Hej

For mig lyder det som om I har tænkt over og talt om tingene og I er jo ikke børn længere 

Så Hop I i kanen og se at få lavet nogle babyer 

Jeg tror at jeres forældre nok skal ændre holdning når først du er gravid 

Held og lykke 

Jeg synes I skal springe ud i det, blive ved med at prøve, lige pludselig så er den der.. 

Jeg var 23, da jeg blev gravid med den første, der fik jeg heller ikke just de flotteste kommentarer.. Familien accepterede det ligeså stille hen af vejen og kunne se at opgaven som forældre klarede vi jo fantastisk.. 

Det kan i jo kun selv afgøre! 

Hvad med jeres job uddannelses situation?

Hej, 

Jeg vil bare sige at jeg synes det lyder som en dejlig og velovervejet beslutning 

Det er jeres beslutning, og jeg er sikker på at hele familien kommer til at blive rigtig glade og elske barnebarnet. Tænker at jeres familier er blevet overrasket, de havde måske ikke lige set det komme - og reagerede så uheldigt. 

Følg jeres hjerter og gør det som gør jer lykkelige  

Stabel skriver:

Hej

For mig lyder det som om I har tænkt over og talt om tingene og I er jo ikke børn længere 

Så Hop I i kanen og se at få lavet nogle babyer 

Jeg tror at jeres forældre nok skal ændre holdning når først du er gravid 

 

Held og lykke 

Tusind tak for svar. Det er rart at hører at det ikke bare er os det er gået fra forstandet. Og dejligt at hører noget positiv fra en anden også 

Vi  og håber på den snart er der, det kunne være rart at teste positiv den 5 december, en rigtig julenyhed 

Stjerneskud84 skriver:

Jeg synes I skal springe ud i det, blive ved med at prøve, lige pludselig så er den der.. 

Jeg var 23, da jeg blev gravid med den første, der fik jeg heller ikke just de flotteste kommentarer.. Familien accepterede det ligeså stille hen af vejen og kunne se at opgaven som forældre klarede vi jo fantastisk.. 

Mange tak for den positive kommentar, kan jo se at det ikke er os der er noget galt med  

Mor til Ella skriver:

Det kan i jo kun selv afgøre! 

Hvad med jeres job uddannelses situation?

Min kæreste er selvstændig med en indtægt på ca 40.000 i mdr. og jeg er lige droppet ud af min uddannelse, da det ikke var mig alligevel og leder derfor efter fast arbejde / elevplads  Jeg har et deltidsarbejde lige nu hvor jeg tjener omkring 7000 i mdr. Så selv når alle udgifterne er betalt har vi et rigtig godt overskud. 

Jeg har altid været meget ækonomisk anlagt, så der har aldrig været problemer der. 

Altså jeg vil ikke mene at det er jer, den er gal med. Tror bare at der er mange der ikke forstår det  altså min kæreste vil være 20-21 og jeg 19-20 når vi starter. Og det er egentlig bare fordi det føles som det rigtige tidspunkt for os  og der tvivler jeg på at vores forældre vil juble 

Spirrevip skriver:

Altså jeg vil ikke mene at det er jer, den er gal med. Tror bare at der er mange der ikke forstår det  altså min kæreste vil være 20-21 og jeg 19-20 når vi starter. Og det er egentlig bare fordi det føles som det rigtige tidspunkt for os  og der tvivler jeg på at vores forældre vil juble 

Det er altid rart at vide at det ikke er os det er gået fra forstanden Held og lykke til jer, vi håber på at den er der den 5 december