Det er ultimativt Statsforvaltningen, der tager stilling til, hvem der skal overtage forældremyndigheden, hvis I går bort. Statsforvaltningen giver som udgangspunkt forrang til en biologiske forælder, hvis der er sådan en. Da det ikke lyder til, at der er det i dit tilfælde, behøver du ikke skrive, at du ikke ønsker din bror A, men udelukkende at du ønsker bror B. Statsforvaltningen vil som udgangspunkt, kun gå imod et børnetestamente, hvis dette strider imod hensynet til barnet. Det er dog en god ide, at indsætte flere personer i prioriteret rækkefølge, således at de vil overtage forældremyndigheden, hvis første prioriteten enten ikke kan eller ønsker at overtage forældremyndigheden på tidspunktet for jeres dødsfald. Dette vil give en ekstra sikkerhed i forhold til bror A, da der således vil være et alternativt valg, hvis bror B ikke kan eller vil overtage forældremyndigheden, hvis i går bort.
Endelig er det altid en god ide, at snakke med de personer man indsætter, således at de er forberedte, da de ikke er forpligtede til at overtage forældremyndigheden, og således kan sige nej, hvis de ikke ønsker det.
Håber det hjalp på dine overvejelser.
Mvh,
Simon
www.Legaldesk.dk
Anmeld