Er der "noget" med vores dejlige dreng? :(

Anonym skriver:

Tusind tak for svar

Hvordan var "symptomerne" fra jeres dreng på ADHD?

Har en faktisk to nevøer der er diagnosticeret med ADHD (kun den ene er biologisk nevø) og derfor er man jo desværre også hurtig til at sammenligne hvilket for os har været en ulempe

Jeg synes jo på nogle punkter sagtens man kunne tænke ADHD, men på mange andre punkter er han bare så langt fra de "almindelige" tegn på dette

Vi har talt med dem flere gange om at det simpelthen er så hårdt at hver eneste dag når man går ind af døren til børnehaven så modtager man negativ information Det er næsten altid mig der henter herhjemme, da min mand arbejder sent, og derfor er det også bare ekstra hårdt når jeg altid er den der modtager informationen De siger jo selv at der er masser af gode episoder også, men det som om at der lige går et par dage hvor de fortæller om de gode dage og så er det tilbage ved det gamle Ofte hvis man spørg kan de også komme med kommentarer som "Jo han har haft en fin dag, der har været nogle få konflikter, men ikke som vi ofte ser andre dage" eller noget i den dur, og det er bare hårdt at der aldrig kommer en besked som fx "Ham og x har bare leget så godt i dag"  

Det blev langt, men er simpelthen så ked af det indeni ligenu, og med graviditetshormoner oveni er jeg en ren "hylebombe"

Der har altid været "gang i" vores dreng. Han havde svært ved, at vente på tur, havde svært ved at side stille, udreagerende, små episioder blev hurtigt til store mv.

Det kom stille og roligt, men vi var ikke i tvivl, da han startede i skole sidste år. Vi endte med, at tage ham ud igen og så er han startet igen i år. Han er i mellemtiden blevet udredt for ADHD.

Vores søns fætter har også fået konstateret ADHD.

Man kan have ADHD i mange grader og med forskellige symtomer.

Min svigerinde troede ikke på, at vores dreng havde ADHD, da han ikke havde de symtomer hun troede man skulle have. Men som min mand sagde, så er det ikke bare noget man får konstateret efter 1 møde. Der er mange test og samtaler til. Jeg mener det var 10 gange over 2 mdr.

Det er også for det meste mig som har afleveret og hentet. Det blev bare for meget for mig på et tidspunkt og sagde til bh "jeg ved godt, at vores søn kan være en udfordring, men jeg har som mor brug for, at hører de gode historier og ikke kun de negative". Jeg har efterfølgende sagt det samme både til SFO og skole. Det var som om de bare have brug for, at læsse af.

MoarHvidovre skriver:

Der har altid været "gang i" vores dreng. Han havde svært ved, at vente på tur, havde svært ved at side stille, udreagerende, små episioder blev hurtigt til store mv.

Det kom stille og roligt, men vi var ikke i tvivl, da han startede i skole sidste år. Vi endte med, at tage ham ud igen og så er han startet igen i år. Han er i mellemtiden blevet udredt for ADHD.

Vores søns fætter har også fået konstateret ADHD.

Man kan have ADHD i mange grader og med forskellige symtomer.

Min svigerinde troede ikke på, at vores dreng havde ADHD, da han ikke havde de symtomer hun troede man skulle have. Men som min mand sagde, så er det ikke bare noget man får konstateret efter 1 møde. Der er mange test og samtaler til. Jeg mener det var 10 gange over 2 mdr.

Det er også for det meste mig som har afleveret og hentet. Det blev bare for meget for mig på et tidspunkt og sagde til bh "jeg ved godt, at vores søn kan være en udfordring, men jeg har som mor brug for, at hører de gode historier og ikke kun de negative". Jeg har efterfølgende sagt det samme både til SFO og skole. Det var som om de bare have brug for, at læsse af.

Tak fordi du vil dele jeres episode med mig

Vi har flere gange spurgt i både børnehave og også ved sidste fokusgruppemøde (der spurgte vi psykologen) og hver gang har vi fået af vide at de ikke synes hans adfærd virker til at bunde i en diagnose, men nærmere umodenhed

Men jeg vil tage det op igen til næste møde Det er en "hård" tanke at der skulle "være noget galt" med vores søn, men hvis der virkelig er noget "galt" skal der jo også bare gøres noget - jeg vil gøre alt for at han får det godt En ting er jo at han er en udfordring for BH, noget andet er at man kan mærke at han er i total konflikt med sig selv

Jeg overvejer lidt at få ham til en børnepsykolog eller måske i noget sandplay terapi for at finde ud af om nogle af de ting han har oplevet kan være årsag til hans adfærd fx hans mormors tilstand

Anonym skriver:

Tak fordi du vil dele jeres episode med mig

Vi har flere gange spurgt i både børnehave og også ved sidste fokusgruppemøde (der spurgte vi psykologen) og hver gang har vi fået af vide at de ikke synes hans adfærd virker til at bunde i en diagnose, men nærmere umodenhed

Men jeg vil tage det op igen til næste møde Det er en "hård" tanke at der skulle "være noget galt" med vores søn, men hvis der virkelig er noget "galt" skal der jo også bare gøres noget - jeg vil gøre alt for at han får det godt En ting er jo at han er en udfordring for BH, noget andet er at man kan mærke at han er i total konflikt med sig selv

Jeg overvejer lidt at få ham til en børnepsykolog eller måske i noget sandplay terapi for at finde ud af om nogle af de ting han har oplevet kan være årsag til hans adfærd fx hans mormors tilstand

Det var så lidt

PPR kan lave en test som viser, hvor han ligger adfærdsmæssigt. Jeg kan ikke på stående fod huske, hvad den hedder. Vores søn lå højt på den og derefter blev han henvist til, at blive udredt. Men vi måtte kæmpe lidt for den test, da PPR ikke mente der var noget galt i første omgang! hm.

Jeg blev lettet, da vores dreng fik konstateret ADHD. Det var ikke mig som der havde gjort noget forkert samtidig med, at det åbnede noge døre for hjælp.

Men ligegyldig hvad skal jeres søn have den hjælp han har brug for. Det er ikke nemt, at være 4 år og have det som ham og føle verden går mod en

MoarHvidovre skriver:

Det var så lidt

PPR kan lave en test som viser, hvor han ligger adfærdsmæssigt. Jeg kan ikke på stående fod huske, hvad den hedder. Vores søn lå højt på den og derefter blev han henvist til, at blive udredt. Men vi måtte kæmpe lidt for den test, da PPR ikke mente der var noget galt i første omgang! hm.

Jeg blev lettet, da vores dreng fik konstateret ADHD. Det var ikke mig som der havde gjort noget forkert samtidig med, at det åbnede noge døre for hjælp.

Men ligegyldig hvad skal jeres søn have den hjælp han har brug for. Det er ikke nemt, at være 4 år og have det som ham og føle verden går mod en

Endnu en gang tak

Vil prøve at snakke med børnehaven om eventuel indstilling til PPR, og ja fuldstændig enig.. Bare han kan få det godt så er alt andet ligemeget Man går nemlig hele tiden og dunker sig selv i hovedet og spørg sig selv hvad man kunne have gjort anderledes

Anonym skriver:

Det er bare så hårdt! Og så også fordi man jo begynder at tvivle helt vildt på sig selv, for er det bare en følelse vi har fordi han jo er vores kæreste guld?

Vi har fået hans ører tjekket ved vores egen læge netop fordi vi tænkte at det måske kunne bunde i noget der især også fordi han er meget følsom over for lyde og der skal ikke meget til før end han holder sig for ørerne, men hun kunne ikke se noget og så slog vi det egentlig lidt hen, men ville ørelægen kunne se noget alm læge ikke kan?

ja egen læge kan kun se trommehinden..Ørelægen kan måle om der er væske i ørerne, det giver nedsat hørelse, som om de er i en klokke.

Held og lykke med ham.

lisbeth jess skriver:

ja egen læge kan kun se trommehinden..Ørelægen kan måle om der er væske i ørerne, det giver nedsat hørelse, som om de er i en klokke.

Held og lykke med ham.

 

Så vil jeg da fluks kontakte en ørelæge

Tusind tak for svar

Anonym skriver:

Tusind tak for svar

Det er så ubeskriveligt hårdt for man vil jo sine børn det bedste, og det ødelægger mit hjerte at se han ikke trives

Vi skal til endnu et fokusgruppemøde hvor der bla. også er en børnepsykolog med til mødet, så er spændt på hvad hun kan sige om det hele.. Men det er jo bare en kort samtale, og vi har faktisk overvejet en børnepsykolog selv, men hvordan får man sådan noget igennem? Skal det igennem lægen eller?

Det spørgsmål kunne du måske stille til mødet i fokusgruppen? - Det er jeg sikker på at fagpersonerne til mødet kan svare dig på...

*Heidi* skriver:

Det spørgsmål kunne du måske stille til mødet i fokusgruppen? - Det er jeg sikker på at fagpersonerne til mødet kan svare dig på...

Vil jeg helt sikkert spørge ind til :-)

En strø tanke. 

Jeg har læst hele tråden og det der virkelig slår mig er, pædagogerne mener det hele bunder i umodenhed, så må de jo møde ham der hvor han er og ikke der han "burde" være, forstå mig ret jeg kritisere ikke dit barn overhoved! Men hvis han er et anden sted i livet må de møde ham der. 

Selfølgelig skal din dreng have hjælp, men han skal jo heller ikke føle han er forkert, hvis han konstant prøver at udtrykke sig med sit sprog og værende og han hele tiden bliver afvist/ikke forstået, må de ned i børne højde og møde ham der hvor han er og hjælpe ham med at skabe relationer (evt med lidt yngre børn?) 

Og så vil jeg råde dig som mor til at støtte om venskaber, få den dreng han hyggede med sidst på besøg, lav faste lege aftaler, og guide ham i "du leger med den, han leger med den) så han guides hen mod at dele og ikke gære så egocentreret, jeg gør det samme med min søn på 2 år jeg ved selfølgelig ikke om du gør sådan i forvejen, det er bare tanker og erfaringer herfra

Mami skriver:

En strø tanke. 

Jeg har læst hele tråden og det der virkelig slår mig er, pædagogerne mener det hele bunder i umodenhed, så må de jo møde ham der hvor han er og ikke der han "burde" være, forstå mig ret jeg kritisere ikke dit barn overhoved! Men hvis han er et anden sted i livet må de møde ham der. 

Selfølgelig skal din dreng have hjælp, men han skal jo heller ikke føle han er forkert, hvis han konstant prøver at udtrykke sig med sit sprog og værende og han hele tiden bliver afvist/ikke forstået, må de ned i børne højde og møde ham der hvor han er og hjælpe ham med at skabe relationer (evt med lidt yngre børn?) 

Og så vil jeg råde dig som mor til at støtte om venskaber, få den dreng han hyggede med sidst på besøg, lav faste lege aftaler, og guide ham i "du leger med den, han leger med den) så han guides hen mod at dele og ikke gære så egocentreret, jeg gør det samme med min søn på 2 år jeg ved selfølgelig ikke om du gør sådan i forvejen, det er bare tanker og erfaringer herfra

Tusind tak for svar 

Det eneste punkt de mener han er umoden på er omkring hans selvcentrering tror jeg På mange punkter er han nærmere fremmelig - har talt fuldstændig flydende siden han var to og er stærk på mange andre punkter også Feks meget godt til bogstaver/tal og har det sidste år lavet puslespil på 100 brikker det sidste år :-) Så det er hans sociale færdigheder der halter lidt :/ Men jo giver dig helt ret i at de skal møde ham hvor han er :/ Det hele er så  svært ligenu og føler at ligemeget hvad vi siger til dem misforstår de eller snakker udenom

Når vi leger herhjemme øver vi meget i at ikke kun han skal bestemme i legen, men at vi skiftes osv

Vi har snakket med hans legekammerats mor om at de bestemt skal lege sammen igen :-)