Er der "noget" med vores dejlige dreng? :(

Anonym skriver:

Tusind tak for svar

Vi overvejer selv rigtig meget at få en psykolog ind over

Og ja jeg har også en bekymring omkring børnehaveskiftet, men tror samtidig at vores samarbejde med nuværende børnehave er svær at redde, da vi føler den er så haltende og mangelfuld, så det svært at rette op på

Han havde for et par uger siden en kammerat med hjemme for første gang og det gik rigtig godt.. Han vil stadig gerne bestemme, men tænker også at det var første gang han havde en med hjemme der skulle lege med "hans" legesager Men vi vil bestemt benytte os af det igen og se om det kan gøre noget for ham

Det med at han vil bestemme, er bestemt ikke unormalt - det har jeg oplevet både ved min egen søn og hans venner.

Det er mere det at han skal lære at sætte ord på hvad han føler

Selvfølgelig ud fra hvad du skriver

aarhusmor skriver:

Det med at han vil bestemme, er bestemt ikke unormalt - det har jeg oplevet både ved min egen søn og hans venner.

Det er mere det at han skal lære at sætte ord på hvad han føler

Selvfølgelig ud fra hvad du skriver

 

I børnehaven får de det bare til at lyde helt unormalt i hans alder, og mener han er meget bagud på det punkt fordi sådan en "selvcentreret" adfærd oftest ses ved børn i vuggestuealderen Jeg har selv arbejdet i børnehave og synes jo ofte at have set samme adfærd hos andre :/

Ja herhjemme prøver vi rigtig meget at tale med ham efter hans vredesudbrud og tit kan han faktisk godt sætte ord på som feks. den dag hvor han sagde han troede vi ikke ville have ham

Det er bare så frustrerende hvad han bliver så vred over og hvor den voldsomme vrede kommer fra

Anonym skriver:

I børnehaven får de det bare til at lyde helt unormalt i hans alder, og mener han er meget bagud på det punkt fordi sådan en "selvcentreret" adfærd oftest ses ved børn i vuggestuealderen Jeg har selv arbejdet i børnehave og synes jo ofte at have set samme adfærd hos andre :/

Ja herhjemme prøver vi rigtig meget at tale med ham efter hans vredesudbrud og tit kan han faktisk godt sætte ord på som feks. den dag hvor han sagde han troede vi ikke ville have ham

Det er bare så frustrerende hvad han bliver så vred over og hvor den voldsomme vrede kommer fra

Det må være så frustrerende at føle ens barn bliver stigmatiseret! På den anden side ville jeg dog heller ikke helt afskrive det børnehaven siger, for jeg antager, at de har en klar interesse i, at jeres søn skal trives. For dem vil det jo ikke have nogen fordel med vilje og uden belæg at sætte ham i et dårligt lys, indkalde en masse ekstra ressourcer osv. Det tænker jeg ikke, at det ville gøre, hvis hans reaktioner var helt som de nu nogen gange er hos et barn på den alder. Det der med at gå hen og tæske løs på en fremmed, tænker jeg for eksempel ikke lyder specielt "normalt" (synes normalt er et træls ord at bruge, men du ved hvad jeg mener ). Selvfølgelig skal børnehaven arbejde på at fortælle jer om de gode ting også. Måske har de her ting bare fyldt så meget, at det er det, der har ligget dem mest på sinde, når de har skulle tale med jer om jeres søn. Derudover tænker jeg også, at vi helst vil se vores børn i det mest positive lys, og derfor godt kan have en tendens til at bortforklare og afskrive kritik af dem overfor os selv. Vores børn er ofte på en anden måde i institutionen end de er derhjemme.

Det er ikke for at give børnehaven 100% medhold, jeg kender jo ingen af jer, og kan kun gå ud fra det du skriver, og det var lige noget, jeg kom til at tænke over.

Hvordan er jeres rutiner derhjemme morgen og aften? Har i meget struktur og faste rammer? Taler i med ham om hans dag? Hvordan håndterer i det, hvis han bryder sammen og den slags?  

Janne T. skriver:

Det må være så frustrerende at føle ens barn bliver stigmatiseret! På den anden side ville jeg dog heller ikke helt afskrive det børnehaven siger, for jeg antager, at de har en klar interesse i, at jeres søn skal trives. For dem vil det jo ikke have nogen fordel med vilje og uden belæg at sætte ham i et dårligt lys, indkalde en masse ekstra ressourcer osv. Det tænker jeg ikke, at det ville gøre, hvis hans reaktioner var helt som de nu nogen gange er hos et barn på den alder. Det der med at gå hen og tæske løs på en fremmed, tænker jeg for eksempel ikke lyder specielt "normalt" (synes normalt er et træls ord at bruge, men du ved hvad jeg mener ). Selvfølgelig skal børnehaven arbejde på at fortælle jer om de gode ting også. Måske har de her ting bare fyldt så meget, at det er det, der har ligget dem mest på sinde, når de har skulle tale med jer om jeres søn. Derudover tænker jeg også, at vi helst vil se vores børn i det mest positive lys, og derfor godt kan have en tendens til at bortforklare og afskrive kritik af dem overfor os selv. Vores børn er ofte på en anden måde i institutionen end de er derhjemme.

Det er ikke for at give børnehaven 100% medhold, jeg kender jo ingen af jer, og kan kun gå ud fra det du skriver, og det var lige noget, jeg kom til at tænke over.

Hvordan er jeres rutiner derhjemme morgen og aften? Har i meget struktur og faste rammer? Taler i med ham om hans dag? Hvordan håndterer i det, hvis han bryder sammen og den slags?  

Synes absolut heller ikke det er normal adfærd at gå hen og tæske løs på en fremmed, men mener der er en grund til et barn gør.. Børn laver jo ikke "ballade" bare fordi de synes det er sjovt - tværtimod..

Er fuldstændig godt klar over at man som forældre altid ser sine børn som det bedste og har også selv tit oplevet det i den vuggestue jeg selv har været i og det er jo netop også derfor jeg er i tvivl om vores fornemmelser er rigtige eller ej..

Men det ændrer ikke på at det ikke er i orden at der fra børnehavens side kun fortælles om de negative ting om de så fylder eller ej.. Hvis det er det eneste fokus de har er det jo klart han ikke trives? Et barn der altid ses på som ballademageren bliver ballademageren Jeg mener heller ikke personalet gør noget som helst for bevidst at "skade" ham, men ofte kan det sidde i en uden man selv opdager det og ofte er det først ved observationer udefra man bliver klar over hvordan man egentlig handler

Jeg vil bare gerne have min søn trives og får det godt igen.. Og vil gøre alt for det..

Herhjemme forsøger vi at have meget fast struktur.. Faste afleveringstider i BH, rimelig faste spisetider og fast puttetid hvis det er det du mener? Herhjemme taler vi altid om det efter et vredesudbrud - nogle gange kan han sætte meget præcis ord på hvorfor han gør som han gør og andre gange ikke

Min bekymring bunder jo i bund og grund i at man bliver i tvivl om som forældre om der skal en udredning i gang.. Men det er svært når de "vildeste" episoder sker i BH og ikke hjemme

Anonym skriver:

Synes absolut heller ikke det er normal adfærd at gå hen og tæske løs på en fremmed, men mener der er en grund til et barn gør.. Børn laver jo ikke "ballade" bare fordi de synes det er sjovt - tværtimod..

Er fuldstændig godt klar over at man som forældre altid ser sine børn som det bedste og har også selv tit oplevet det i den vuggestue jeg selv har været i og det er jo netop også derfor jeg er i tvivl om vores fornemmelser er rigtige eller ej..

Men det ændrer ikke på at det ikke er i orden at der fra børnehavens side kun fortælles om de negative ting om de så fylder eller ej.. Hvis det er det eneste fokus de har er det jo klart han ikke trives? Et barn der altid ses på som ballademageren bliver ballademageren Jeg mener heller ikke personalet gør noget som helst for bevidst at "skade" ham, men ofte kan det sidde i en uden man selv opdager det og ofte er det først ved observationer udefra man bliver klar over hvordan man egentlig handler

Jeg vil bare gerne have min søn trives og får det godt igen.. Og vil gøre alt for det..

Herhjemme forsøger vi at have meget fast struktur.. Faste afleveringstider i BH, rimelig faste spisetider og fast puttetid hvis det er det du mener? Herhjemme taler vi altid om det efter et vredesudbrud - nogle gange kan han sætte meget præcis ord på hvorfor han gør som han gør og andre gange ikke

Min bekymring bunder jo i bund og grund i at man bliver i tvivl om som forældre om der skal en udredning i gang.. Men det er svært når de "vildeste" episoder sker i BH og ikke hjemme

Syntes også det ville være godt med en udefra, der kunne komme og observere, det har vi prøvet ved våres datter, da hun ikke snakkede i vuggestuen, de kunne dog hører hende, ude på gangen når jeg hentede, så de viste hun godt kunne.

Det at der kom en udefra, gjorde en stor forskeld, hun observerede  våres datter i samspil med de andre børn og pædagogerne, derefter fortalte hun pædagogerne hvad hun havde set, ting de havde overset (der er jo mange børn) da de blev opmærksomme på at give hende tid begyndte hun også at snakke med dem, i starten helst i meget små grupper.

Selv om det er forskellige reaktionsmønstre våres børn har og har haft, tænker jeg stadigt det muligvis kunne belyse, de små tegn der går forud før en opstået konflikt.

og også lige et knus fra mig

Det lyder tungt, og sorgfuldt at ens kæreste barn bliver mødt på den måde.

Du beskriver hans vrede. Bag den ligger der en masse umødte behov. han ved dem sikkert ikke, så der skal hjælp til at finde ud af hvad det handler om. Gæt og han vil rette dig når du rammer forkert.

Jeg tænkte om hans hørelse er ok? Ofte når børn reagerer voldsomt er det ,fordi de ikke opfatter, hvad der bliver sagt og så kommer vreden og frustrationen. Jeg vil ANBEFALE AT FÅ HANS HØRELSE CHECKET HOS ØRELÆGEN. Sender stort knus og håber det går den rette vej, nemlig fremad.

Jeg vil anbefale jer, at få PPR indenover.

Vi har en dreng på 7 år med ADHD og vi har været hele møllen igennem.

Det er meget normalt, at børn opfører sig forskelligt i forhold til, hvor de befinder sig. Vores dreng er helt anderledes i skolen end han er hjemme. De problemer der er i skolen ser vi aldrig hjemme.

Et andet råd er, at gøre børnehaven klar over, at I vil selvfølgelig gerne vide, hvordan jeres dreng har det. Men I har ikke behov for, at man hver dag får noget negativt at vide. Det er vigtigt, at I gentagne gange siger, at I også gerne vil have de godt historier af vide. Vi sagde det både til SFO og skole før de gode historier kom. For de er der selvfølgelig også og skal ikke falde i skyggen af de dårlige.

Så sørg for, at der bliver taget referat af ALLE møder.

esiuol22 skriver:

Syntes også det ville være godt med en udefra, der kunne komme og observere, det har vi prøvet ved våres datter, da hun ikke snakkede i vuggestuen, de kunne dog hører hende, ude på gangen når jeg hentede, så de viste hun godt kunne.

Det at der kom en udefra, gjorde en stor forskeld, hun observerede  våres datter i samspil med de andre børn og pædagogerne, derefter fortalte hun pædagogerne hvad hun havde set, ting de havde overset (der er jo mange børn) da de blev opmærksomme på at give hende tid begyndte hun også at snakke med dem, i starten helst i meget små grupper.

Selv om det er forskellige reaktionsmønstre våres børn har og har haft, tænker jeg stadigt det muligvis kunne belyse, de små tegn der går forud før en opstået konflikt.

og også lige et knus fra mig

Tusind tak for svar

Kunne også rigtig godt tænke mig at få en udefra indover, men ved ikke hvordan sådan noget fungerer?

Nu skal vi til sådan et fokusmøde igen nu her, og der er jo også en psykolog med, så tror jeg vil nævne den dag om det kunne være gavnligt at en psykolog eller lignende måske laver en observation af ham

lisbeth jess skriver:

Det lyder tungt, og sorgfuldt at ens kæreste barn bliver mødt på den måde.

Du beskriver hans vrede. Bag den ligger der en masse umødte behov. han ved dem sikkert ikke, så der skal hjælp til at finde ud af hvad det handler om. Gæt og han vil rette dig når du rammer forkert.

Jeg tænkte om hans hørelse er ok? Ofte når børn reagerer voldsomt er det ,fordi de ikke opfatter, hvad der bliver sagt og så kommer vreden og frustrationen. Jeg vil ANBEFALE AT FÅ HANS HØRELSE CHECKET HOS ØRELÆGEN. Sender stort knus og håber det går den rette vej, nemlig fremad.

 

 

 

 

Det er bare så hårdt! Og så også fordi man jo begynder at tvivle helt vildt på sig selv, for er det bare en følelse vi har fordi han jo er vores kæreste guld?

Vi har fået hans ører tjekket ved vores egen læge netop fordi vi tænkte at det måske kunne bunde i noget der især også fordi han er meget følsom over for lyde og der skal ikke meget til før end han holder sig for ørerne, men hun kunne ikke se noget og så slog vi det egentlig lidt hen, men ville ørelægen kunne se noget alm læge ikke kan?

MoarHvidovre skriver:

Jeg vil anbefale jer, at få PPR indenover.

Vi har en dreng på 7 år med ADHD og vi har været hele møllen igennem.

Det er meget normalt, at børn opfører sig forskelligt i forhold til, hvor de befinder sig. Vores dreng er helt anderledes i skolen end han er hjemme. De problemer der er i skolen ser vi aldrig hjemme.

Et andet råd er, at gøre børnehaven klar over, at I vil selvfølgelig gerne vide, hvordan jeres dreng har det. Men I har ikke behov for, at man hver dag får noget negativt at vide. Det er vigtigt, at I gentagne gange siger, at I også gerne vil have de godt historier af vide. Vi sagde det både til SFO og skole før de gode historier kom. For de er der selvfølgelig også og skal ikke falde i skyggen af de dårlige.

Så sørg for, at der bliver taget referat af ALLE møder.

 

Tusind tak for svar

Hvordan var "symptomerne" fra jeres dreng på ADHD?

Har en faktisk to nevøer der er diagnosticeret med ADHD (kun den ene er biologisk nevø) og derfor er man jo desværre også hurtig til at sammenligne hvilket for os har været en ulempe

Jeg synes jo på nogle punkter sagtens man kunne tænke ADHD, men på mange andre punkter er han bare så langt fra de "almindelige" tegn på dette

Vi har talt med dem flere gange om at det simpelthen er så hårdt at hver eneste dag når man går ind af døren til børnehaven så modtager man negativ information Det er næsten altid mig der henter herhjemme, da min mand arbejder sent, og derfor er det også bare ekstra hårdt når jeg altid er den der modtager informationen De siger jo selv at der er masser af gode episoder også, men det som om at der lige går et par dage hvor de fortæller om de gode dage og så er det tilbage ved det gamle Ofte hvis man spørg kan de også komme med kommentarer som "Jo han har haft en fin dag, der har været nogle få konflikter, men ikke som vi ofte ser andre dage" eller noget i den dur, og det er bare hårdt at der aldrig kommer en besked som fx "Ham og x har bare leget så godt i dag"  

Det blev langt, men er simpelthen så ked af det indeni ligenu, og med graviditetshormoner oveni er jeg en ren "hylebombe"