Er der "noget" med vores dejlige dreng? :(

Hej!

Af hensyn til min søn og personalet i hans børnehave vælger jeg at være anonym..

Jeg er simpelthen så frustreret og ked af det

Vi har en dejlig dreng på 4,2 år, som har en rigtig svær tid

Han har altid været meget følsom, og der skal ikke meget ændring i hans liv til før vi kan mærke det..

Han har i perioder især i børnehaven haft det svært, og helt tilbage til først på året holdt vi samtale med børnehaven og fokusgruppemøde fordi han pludselig var meget hård ved de andre (slog osv) og vi fik af vide at de andre børn faktisk til tider var bange for ham Herhjemme er han også strid indimellem, men slet ikke på samme måde som de fortæller i børnehaven - herhjemme er det ikke mere end jeg tænker han er en dreng med stort D og derfor er en tumlegøj som der er fart på.. Efter  sommerferien gik det meget bedre og de fortalte i børnehaven at man kunne mærke han var blevet ældre og mere moden.. Dette varede ikke mere end nogle måneder og nu er den "gal" igen.. Det virker som om han har en vrede inden i sig, som vi ikke ved hvor kommer fra.. Han er meget bestemmesyg i børnehaven og pædagogerne mener han er bagud for sin alder rent følelsesmæssig, da han stadig er i det stadig hvor han er meget jeg centreret.. Han bliver hurtigt meget meget vred og nu er det pædagogerne der få et dab og en dag havde han råbt meget højt ind i hovedet på en anden dreng i børnehaven

Igår da jeg kom og hentede kom lederen i børnehaven og spurgte om hun lige måtte tale med mig og fortalte at de var blevet meget forskrækkede tidligere på dagen. Hun var kommet ind på stuen med en brandinspektør som var på besøg i huset og børnene sad alene mens deres pædagog hentede formiddagsmad.. Børnene sad alle pænt, men da de trådte ind hoppede vores søn ned fra stolen og styrtede ned og tog gæsten om benet og begyndte at tæske løs på ham så de fysisk måtte fjerne ham Vi har ALDRIG oplevet noget lignende herhjemme Jeg er så frustreret og ved ikke hvad jeg skal stille op.. Jeg ved han ikke trives, og han ved udemærket godt når han har gjordt noget "galt".. Det er ikke mere end en uge siden vi havde samtale med hans to pædagoger hvor vi snakkede om hvad begge parter kan gøre bedre for at vores dejlige dreng kommer til at trives

Herhjemme skal der ikke meget til før han opgiver og råber højt hvis tingene ikke vil som han eller hvis han feks taber maden fra gaflen, ikke kan finde ud af noget legetøj osv. Han opgiver lynhurtigt og har ikke det virker ikke til han har meget tro på sig selv.. Der skal i tiden heller ikke meget til før vi er dumme, irriterende og han hader os  Tidligere på året omtalte han tit at han ingen venner havde og ingen ville lege med ham - det er dog ovre nu.. Vi synes dog ikke udover dette han har "unormal" adfærd af en 4 årig følsom dreng at være..

Han har været meget igennem i hans korte liv, da hans mormor som han er meget knyttet til har et helbred der svinger meget op og ned og han derfor ofte har oplevet hende meget syg og indlagt meget ofte.. Derudover arbejder hans far meget, da han er i lære som kok og dette kan tydeligt mærkes på ham

Til sidst skal det nævnes at han skal være storebror og vi påtænker om det kan være noget af grunden til hans adfærd lige i tiden, da han en dag hvor vi talte om hans vrede fortalte at han nogen gange er bange for vi ikke vil have ham

Derudover skal det lige nævnes at vi længe har været utilfredse med børnehaven da vi føler lidt de har stigmatiseret ham fra starten af og ikke kan se noget godt i ham mere, hvilket de selvfølgelig afviser blankt..Vi får aldrig de gode episoder at vide og dette talte vi også om til sidste møde, hvor de sagde at selvfølgelig havde han også masser gode lege og god tid i børnehaven og det skulle de selvfølgelig blive bedre til at fortælle, men det er for os som om det bare er tomme ord Og så bliver man jo samtidig i tvivl om, om det bare er os der er for følsomme, for han er jo vores dyrebareste guld, men personalet er bare så lidt anerkendende

Puha det blev langt og rodet og ved egentlig ikke hvad jeg vil med det - bare ud med det tror jeg.. Jeg er så ked af det og vil bare så gerne have at min dejlige dreng bliver en glad og harmonisk dreng igen, i stedet for en vred lille dreng som ikke kan finde ud af at være sammen med andre

Hilsen en frustreret og knust mor

Anonym skriver:

Hej!

Af hensyn til min søn og personalet i hans børnehave vælger jeg at være anonym..

Jeg er simpelthen så frustreret og ked af det

Vi har en dejlig dreng på 4,2 år, som har en rigtig svær tid

Han har altid været meget følsom, og der skal ikke meget ændring i hans liv til før vi kan mærke det..

Han har i perioder især i børnehaven haft det svært, og helt tilbage til først på året holdt vi samtale med børnehaven og fokusgruppemøde fordi han pludselig var meget hård ved de andre (slog osv) og vi fik af vide at de andre børn faktisk til tider var bange for ham Herhjemme er han også strid indimellem, men slet ikke på samme måde som de fortæller i børnehaven - herhjemme er det ikke mere end jeg tænker han er en dreng med stort D og derfor er en tumlegøj som der er fart på.. Efter  sommerferien gik det meget bedre og de fortalte i børnehaven at man kunne mærke han var blevet ældre og mere moden.. Dette varede ikke mere end nogle måneder og nu er den "gal" igen.. Det virker som om han har en vrede inden i sig, som vi ikke ved hvor kommer fra.. Han er meget bestemmesyg i børnehaven og pædagogerne mener han er bagud for sin alder rent følelsesmæssig, da han stadig er i det stadig hvor han er meget jeg centreret.. Han bliver hurtigt meget meget vred og nu er det pædagogerne der få et dab og en dag havde han råbt meget højt ind i hovedet på en anden dreng i børnehaven

Igår da jeg kom og hentede kom lederen i børnehaven og spurgte om hun lige måtte tale med mig og fortalte at de var blevet meget forskrækkede tidligere på dagen. Hun var kommet ind på stuen med en brandinspektør som var på besøg i huset og børnene sad alene mens deres pædagog hentede formiddagsmad.. Børnene sad alle pænt, men da de trådte ind hoppede vores søn ned fra stolen og styrtede ned og tog gæsten om benet og begyndte at tæske løs på ham så de fysisk måtte fjerne ham Vi har ALDRIG oplevet noget lignende herhjemme Jeg er så frustreret og ved ikke hvad jeg skal stille op.. Jeg ved han ikke trives, og han ved udemærket godt når han har gjordt noget "galt".. Det er ikke mere end en uge siden vi havde samtale med hans to pædagoger hvor vi snakkede om hvad begge parter kan gøre bedre for at vores dejlige dreng kommer til at trives

Herhjemme skal der ikke meget til før han opgiver og råber højt hvis tingene ikke vil som han eller hvis han feks taber maden fra gaflen, ikke kan finde ud af noget legetøj osv. Han opgiver lynhurtigt og har ikke det virker ikke til han har meget tro på sig selv.. Der skal i tiden heller ikke meget til før vi er dumme, irriterende og han hader os  Tidligere på året omtalte han tit at han ingen venner havde og ingen ville lege med ham - det er dog ovre nu.. Vi synes dog ikke udover dette han har "unormal" adfærd af en 4 årig følsom dreng at være..

Han har været meget igennem i hans korte liv, da hans mormor som han er meget knyttet til har et helbred der svinger meget op og ned og han derfor ofte har oplevet hende meget syg og indlagt meget ofte.. Derudover arbejder hans far meget, da han er i lære som kok og dette kan tydeligt mærkes på ham

Til sidst skal det nævnes at han skal være storebror og vi påtænker om det kan være noget af grunden til hans adfærd lige i tiden, da han en dag hvor vi talte om hans vrede fortalte at han nogen gange er bange for vi ikke vil have ham

Derudover skal det lige nævnes at vi længe har været utilfredse med børnehaven da vi føler lidt de har stigmatiseret ham fra starten af og ikke kan se noget godt i ham mere, hvilket de selvfølgelig afviser blankt..Vi får aldrig de gode episoder at vide og dette talte vi også om til sidste møde, hvor de sagde at selvfølgelig havde han også masser gode lege og god tid i børnehaven og det skulle de selvfølgelig blive bedre til at fortælle, men det er for os som om det bare er tomme ord Og så bliver man jo samtidig i tvivl om, om det bare er os der er for følsomme, for han er jo vores dyrebareste guld, men personalet er bare så lidt anerkendende

Puha det blev langt og rodet og ved egentlig ikke hvad jeg vil med det - bare ud med det tror jeg.. Jeg er så ked af det og vil bare så gerne have at min dejlige dreng bliver en glad og harmonisk dreng igen, i stedet for en vred lille dreng som ikke kan finde ud af at være sammen med andre

Hilsen en frustreret og knust mor

Først, skal du have et KÆMPE kram- det tror jeg, du trænger til!

Har din søn prøvet at tegne sine følelser? Det kan være der på den måde, kommer noget frem.

Jeg har ikke rigtig nogen forslag, men ville ikke smutte, uden at efterlade en besked til dig! 

DortheL skriver:

Først, skal du have et KÆMPE kram- det tror jeg, du trænger til!

Har din søn prøvet at tegne sine følelser? Det kan være der på den måde, kommer noget frem.

Jeg har ikke rigtig nogen forslag, men ville ikke smutte, uden at efterlade en besked til dig! 

Tusind tak

Nej det har han ikke - hvordan griber man sådan noget an?

Sætter man ham "bare" til at tegne eller beder man ham om at tegne hvordan han har det?

Anonym skriver:

Hej!

Af hensyn til min søn og personalet i hans børnehave vælger jeg at være anonym..

Jeg er simpelthen så frustreret og ked af det

Vi har en dejlig dreng på 4,2 år, som har en rigtig svær tid

Han har altid været meget følsom, og der skal ikke meget ændring i hans liv til før vi kan mærke det..

Han har i perioder især i børnehaven haft det svært, og helt tilbage til først på året holdt vi samtale med børnehaven og fokusgruppemøde fordi han pludselig var meget hård ved de andre (slog osv) og vi fik af vide at de andre børn faktisk til tider var bange for ham Herhjemme er han også strid indimellem, men slet ikke på samme måde som de fortæller i børnehaven - herhjemme er det ikke mere end jeg tænker han er en dreng med stort D og derfor er en tumlegøj som der er fart på.. Efter  sommerferien gik det meget bedre og de fortalte i børnehaven at man kunne mærke han var blevet ældre og mere moden.. Dette varede ikke mere end nogle måneder og nu er den "gal" igen.. Det virker som om han har en vrede inden i sig, som vi ikke ved hvor kommer fra.. Han er meget bestemmesyg i børnehaven og pædagogerne mener han er bagud for sin alder rent følelsesmæssig, da han stadig er i det stadig hvor han er meget jeg centreret.. Han bliver hurtigt meget meget vred og nu er det pædagogerne der få et dab og en dag havde han råbt meget højt ind i hovedet på en anden dreng i børnehaven

Igår da jeg kom og hentede kom lederen i børnehaven og spurgte om hun lige måtte tale med mig og fortalte at de var blevet meget forskrækkede tidligere på dagen. Hun var kommet ind på stuen med en brandinspektør som var på besøg i huset og børnene sad alene mens deres pædagog hentede formiddagsmad.. Børnene sad alle pænt, men da de trådte ind hoppede vores søn ned fra stolen og styrtede ned og tog gæsten om benet og begyndte at tæske løs på ham så de fysisk måtte fjerne ham Vi har ALDRIG oplevet noget lignende herhjemme Jeg er så frustreret og ved ikke hvad jeg skal stille op.. Jeg ved han ikke trives, og han ved udemærket godt når han har gjordt noget "galt".. Det er ikke mere end en uge siden vi havde samtale med hans to pædagoger hvor vi snakkede om hvad begge parter kan gøre bedre for at vores dejlige dreng kommer til at trives

Herhjemme skal der ikke meget til før han opgiver og råber højt hvis tingene ikke vil som han eller hvis han feks taber maden fra gaflen, ikke kan finde ud af noget legetøj osv. Han opgiver lynhurtigt og har ikke det virker ikke til han har meget tro på sig selv.. Der skal i tiden heller ikke meget til før vi er dumme, irriterende og han hader os  Tidligere på året omtalte han tit at han ingen venner havde og ingen ville lege med ham - det er dog ovre nu.. Vi synes dog ikke udover dette han har "unormal" adfærd af en 4 årig følsom dreng at være..

Han har været meget igennem i hans korte liv, da hans mormor som han er meget knyttet til har et helbred der svinger meget op og ned og han derfor ofte har oplevet hende meget syg og indlagt meget ofte.. Derudover arbejder hans far meget, da han er i lære som kok og dette kan tydeligt mærkes på ham

Til sidst skal det nævnes at han skal være storebror og vi påtænker om det kan være noget af grunden til hans adfærd lige i tiden, da han en dag hvor vi talte om hans vrede fortalte at han nogen gange er bange for vi ikke vil have ham

Derudover skal det lige nævnes at vi længe har været utilfredse med børnehaven da vi føler lidt de har stigmatiseret ham fra starten af og ikke kan se noget godt i ham mere, hvilket de selvfølgelig afviser blankt..Vi får aldrig de gode episoder at vide og dette talte vi også om til sidste møde, hvor de sagde at selvfølgelig havde han også masser gode lege og god tid i børnehaven og det skulle de selvfølgelig blive bedre til at fortælle, men det er for os som om det bare er tomme ord Og så bliver man jo samtidig i tvivl om, om det bare er os der er for følsomme, for han er jo vores dyrebareste guld, men personalet er bare så lidt anerkendende

Puha det blev langt og rodet og ved egentlig ikke hvad jeg vil med det - bare ud med det tror jeg.. Jeg er så ked af det og vil bare så gerne have at min dejlige dreng bliver en glad og harmonisk dreng igen, i stedet for en vred lille dreng som ikke kan finde ud af at være sammen med andre

Hilsen en frustreret og knust mor

Sikke mange ting og tanker der fylder hos dig. Det må virkelig være hårdt!
I mine ører lyder det som om, at din søn har svært ved at rumme alle de stimuli han bliver udsat for. Børn er ikke født voldelige og onde, men bruger (desværre) fysisk udadreagerende adfærd når de ikke føler at de ellers kan få et budskab ud. Det er det samme med børn der bider. 
Jeg tænker, at det måske kunne være en idé at snakke med en børnepsykolog. Det kan være svært at vide, hvor man skal starte og hvordan man skal starte. Tænker også, at du som mor kunne have brug for at tale med en der kender børns sind og ikke dømmer ham. 

Rigtig meget held og lykke.  

*Heidi* skriver:

Sikke mange ting og tanker der fylder hos dig. Det må virkelig være hårdt!
I mine ører lyder det som om, at din søn har svært ved at rumme alle de stimuli han bliver udsat for. Børn er ikke født voldelige og onde, men bruger (desværre) fysisk udadreagerende adfærd når de ikke føler at de ellers kan få et budskab ud. Det er det samme med børn der bider. 
Jeg tænker, at det måske kunne være en idé at snakke med en børnepsykolog. Det kan være svært at vide, hvor man skal starte og hvordan man skal starte. Tænker også, at du som mor kunne have brug for at tale med en der kender børns sind og ikke dømmer ham. 

Rigtig meget held og lykke.  

Tusind tak for svar

Det er så ubeskriveligt hårdt for man vil jo sine børn det bedste, og det ødelægger mit hjerte at se han ikke trives

Vi skal til endnu et fokusgruppemøde hvor der bla. også er en børnepsykolog med til mødet, så er spændt på hvad hun kan sige om det hele.. Men det er jo bare en kort samtale, og vi har faktisk overvejet en børnepsykolog selv, men hvordan får man sådan noget igennem? Skal det igennem lægen eller?

Så mange har luret, men kun 2 har noget at sige til det hele

Åh, jeg ville nok skifte institutionen ud, før jeg ville overveje om der var noget ' i vejen' med min dreng.

Tænk at være 4 år gammel og være omgivet af voksne som man er dybt afhængige af, og så blive set skævt til! Det må være rædselsfuldt!!!

Nu ved jeg ikke om han har 1 eller 2 år tilbage i børnehaven, men uanset hvad, så ville jeg skifte!

Mumto3 skriver:

Åh, jeg ville nok skifte institutionen ud, før jeg ville overveje om der var noget ' i vejen' med min dreng.

Tænk at være 4 år gammel og være omgivet af voksne som man er dybt afhængige af, og så blive set skævt til! Det må være rædselsfuldt!!!

Nu ved jeg ikke om han har 1 eller 2 år tilbage i børnehaven, men uanset hvad, så ville jeg skifte!

Tusind tak for svar

Det har vi også overvejet rigtig rigtig mange gange.. Læser selv til pædagog og ved hvor stor betydning det kan have for et barn hvis det stigmatiseres fra starten af

Vi står og skal flytte og derfor kommer det helt naturligt at han fra marts/april næste år skal skifte børnehave og det er vi selvfølgelig meget spændte på hvordan kommer til at gå

Enten kan det være han bliver en helt anden dreng eller også bliver skiftet hårdt for ham og hans adfærd forværres

Jeg vil gøre alt for det dyrebareste jeg har bliver en glad dreng i trivsel

Jeg tænker at det er vigtigt at få ham socialiseret ind i en lille gruppe hvor han er tryg. Det kan du evt gøre ved at invitere nogen af vennerne fra børnehaven, og laver noget hygge sammen. Det kunne være juleklip.

Jeg ville som i indlægget ovenfor overveje om der fandtes en børnehave der kunne se på ham med nye øjne i stedet for at være låst fast i hvad de ved. Men omvendt ville jeg også bekymre mig om, hvorvidt han kan klare så massiv en omvæltning. Derfor synes jeg det lyder fornuftigt med en børnepsykolog.

Jeg tænker også at hvis han har svært ved at komme ud med hvad han føler, så ville det også være godt for ham at lære at sætte ord på hvad han føler - evt. i form af psykologen, men også med træning derhjemme, hvor du siger: Jeg kan godt se du er gal, eller jeg kan godt se du er glad - altså hvor du sætter ord på det han viser han føler.

aarhusmor skriver:

Jeg tænker at det er vigtigt at få ham socialiseret ind i en lille gruppe hvor han er tryg. Det kan du evt gøre ved at invitere nogen af vennerne fra børnehaven, og laver noget hygge sammen. Det kunne være juleklip.

Jeg ville som i indlægget ovenfor overveje om der fandtes en børnehave der kunne se på ham med nye øjne i stedet for at være låst fast i hvad de ved. Men omvendt ville jeg også bekymre mig om, hvorvidt han kan klare så massiv en omvæltning. Derfor synes jeg det lyder fornuftigt med en børnepsykolog.

Jeg tænker også at hvis han har svært ved at komme ud med hvad han føler, så ville det også være godt for ham at lære at sætte ord på hvad han føler - evt. i form af psykologen, men også med træning derhjemme, hvor du siger: Jeg kan godt se du er gal, eller jeg kan godt se du er glad - altså hvor du sætter ord på det han viser han føler.

Tusind tak for svar

Vi overvejer selv rigtig meget at få en psykolog ind over

Og ja jeg har også en bekymring omkring børnehaveskiftet, men tror samtidig at vores samarbejde med nuværende børnehave er svær at redde, da vi føler den er så haltende og mangelfuld, så det svært at rette op på

Han havde for et par uger siden en kammerat med hjemme for første gang og det gik rigtig godt.. Han vil stadig gerne bestemme, men tænker også at det var første gang han havde en med hjemme der skulle lege med "hans" legesager Men vi vil bestemt benytte os af det igen og se om det kan gøre noget for ham