Sippet omkring mad

Det det gør ved vores parforhold er, at jeg til tider bare ikke er god nok i hans øjne. Så har jeg ikke vasket salaten nok, jeg har ikke brugt nok sæbe inden at jeg skulle forme bøfferne, jeg har ikke lukket poserne med nedfrosset kød godt nok til, jeg har ikke pakket resterne til næste dag godt nok sammen. Jeg ved jo at han elsker mig, og han ikke mener de ting, sådan virkelig, men det påvirker mig så sindssygt meget. Altså hvornår får det en ende? Der bliver bare værre og værre som tiden går 

Hvis det er så slemt, som det du beskriver så ville jeg seriøst overveje at kræve at han gik til en professionel med sit problem, for det er jo ude af kontrol set med mine øjne, og jeg troede jeg var slem. 

Hvis han er fuldstændig modvillig, havde jeg nok overvejet forholdet inden jeg fik børn med ham. Det bliver slet ikke bedre med børn i huset. De sviner og roder en hel del. 

M_V skriver:

Hvis det er så slemt, som det du beskriver så ville jeg seriøst overveje at kræve at han gik til en professionel med sit problem, for det er jo ude af kontrol set med mine øjne, og jeg troede jeg var slem. 

Hvis han er fuldstændig modvillig, havde jeg nok overvejet forholdet inden jeg fik børn med ham. Det bliver slet ikke bedre med børn i huset. De sviner og roder en hel del. 

TS skriver at han ikke har problemer med rod. For mig lyder det altså som en mand som sætter pris på god køkkenhygiejne, og vil sikre sig at maden en frisk. At han så støver af på den måde han gør, det er nok bare måden han har lært på hjemmefra, men han lyder altså ikke "syg" i mine øre..

At han så ikke vil tale om det, er selvfølgelig et problem. Men måske stikker der noget andet under? 

Jeg tænker blot, at det er synd at fordi han vil sikre rent køkken og at de ikke bliver syge af maden, så skal han sygeliggøres. Måske ligger problemet i virkeligheden hos TS? (Jeg siger ikke at det gør det, det er blot tankespin).

Anonym skriver:

Mange tak for svar alle sammen... jeg er simpelthen ved at blive sindssyg. 

Jeg vil selvfølgelig også gerne at køkkenet er HELT rent inden jeg laver mad. Men jeg er heller ikke interesseret i et sæbelag over det hele  piv piv, jeg synes han er svær.. det er især værst hvis han lige har været en tur hjemme ved mor.. 

Forsøgte at spørge ind til hvad det var der gjorde at han ville have det på den måde, men han var bare totalt kold. Så forsøgte jeg at forklare ham hvad det gjorde ved mig, og ved vores parforhold. Og så flegnede han totalt, og nu er han taget hjem til hans kære mor. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre  han er jo manden i mit liv. Jeg elsker ham så højt, og vi har så meget sammen. Vi ville også snart til at have børn, men det her splitter virkelig vandene. Er magtesløs. 

Jeg er ret sikker på at det  OCD,  man kan ikke altid forklare hvorfor man gør de ting man gør og det er faktisk irriterende hvis folk bliver ved med at spørg: Hvorfor gør du det? For man ved det ikke, det er noget i ens hoved der styrer en og det kan ødelægge en, hvis man ikke får gjort det man skal.

Jeg har det selv og det styrer virkelig ens hverdag, det er et helvede at have, for man vil bare ønske at det forsvandt.

Jeg ville ikke prøve at få ham til at holde op, for det kan man ikke fra dag til dag. (læste om en mor der ikke havde krammet sine børn i 13år på grund af det)

Men jeg vil sætte mig ned med ham og fortælle at du forstår at det er nogle tanker der gør, at han gør hvad han gør, men at det er hårdt for dig, og at det ville være godt at snakke med en læge om det. Det er ikke sikkert at det bliver bedre, men det kan. Eller at han overhovedet vil til lægen. Jeg fik medicin, men det gjorde det værre, så jeg overvandt det selv.

Men du er nød til at tænke over om du kan leve med det, hvis det bare ligger så dybt i ham, at det ikke lige forsvinder. Du kan jo se hvordan han har "arvet" det fra sin mor.

Men lad vær med at blive ved med at spørg, da det kan lyde som et angrib.

Anonym skriver:

Mange tak for svar alle sammen... jeg er simpelthen ved at blive sindssyg. 

Jeg vil selvfølgelig også gerne at køkkenet er HELT rent inden jeg laver mad. Men jeg er heller ikke interesseret i et sæbelag over det hele  piv piv, jeg synes han er svær.. det er især værst hvis han lige har været en tur hjemme ved mor.. 

Forsøgte at spørge ind til hvad det var der gjorde at han ville have det på den måde, men han var bare totalt kold. Så forsøgte jeg at forklare ham hvad det gjorde ved mig, og ved vores parforhold. Og så flegnede han totalt, og nu er han taget hjem til hans kære mor. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre  han er jo manden i mit liv. Jeg elsker ham så højt, og vi har så meget sammen. Vi ville også snart til at have børn, men det her splitter virkelig vandene. Er magtesløs. 

Edit: Ikke alt du skriver, kan lyde på OCD, men der kan godt være noget OCD i det han gør. Det med hygiene, kan han bare have fået fra sin mor, frygten for at blive smittet af det ene eller andet, når man høre det i nyhederne.

Især da jeg læste at rod ikke irritere ham(Gør det heller ikke mig, men af en anden grund)

Hvis han efterlader sæbe på bordet, hvorfor tørre du det ikke bare væk?

Men hvis jeg var dig, ville jeg tænke mig rigtig godt om det skal være jer to, før I sætter børn i verden. For hvis det irritere dig nu, kan det blive værre, selvfølgelig kan det også blive bedre.
For børn tænker ikke på hygiene som vi gør, tørre måske ikke lige bordet af, lukker tingene ordentligt, de ting som du nærmest får skæld ud over at glemme.

Mom skriver:

TS skriver at han ikke har problemer med rod. For mig lyder det altså som en mand som sætter pris på god køkkenhygiejne, og vil sikre sig at maden en frisk. At han så støver af på den måde han gør, det er nok bare måden han har lært på hjemmefra, men han lyder altså ikke "syg" i mine øre..

At han så ikke vil tale om det, er selvfølgelig et problem. Men måske stikker der noget andet under? 

Jeg tænker blot, at det er synd at fordi han vil sikre rent køkken og at de ikke bliver syge af maden, så skal han sygeliggøres. Måske ligger problemet i virkeligheden hos TS? (Jeg siger ikke at det gør det, det er blot tankespin).

Havde overset det TS havde skrevet ang. rod. Min fejl.

Kender alt til at være obs på god hygiejne, da jeg selv trives bedst med rene omgivelser, og bruger nok mere tid en langt de fleste på rengøring. Men det er ikke noget der styre mit liv, eller som påvirker parforholdet. Det TS hun beskriver er en mand, som dobbelttjekker hende, da han skal have kontrol over tingene, og som ikke vil tale om sit "problem". Synes det tangere til det sygelige ud fra det hun beskriver. Tænker at det må være frygteligt for ham selv også, og det er derfor han bliver sur, når TS tager det op. 

Det kan også være at TS ikke har så høje hygiejne krav, og at det er hendes egen mangel på samme, der giver en irritation, hvis hendes mand er meget obs på disse ting, det skal jeg ikke kunne sige. Men sådan som jeg tolker indlægget har hun et sund forhold til hygiejne