Sige nej til cola men selv drikke det?

Vores råd fra en psykiater var at:

Barnet skal lære at leve sammen med os, det er ikke os der skal indrette vores liv efter ham...

Så jeg vil sige han gerne må drikke og man så siger til børnene at det skal de ikke...

Herhjemme har vi haft det med bolscher, vi havde eukalyptos bolscher med mint som jo er ALT for stærke for hans sarte mave, vi havde brug for dem da vi var snottede men derfor måtte han jo stadig ikke få dem...

og kaffen får han heller ikke...

eller andre ting der kan skade ham men som vi godt kan tåle...

jeg tror at så længe man giver en forklaring i børnehøjde (uden at lyve eller overdrive) og holder fast ved sin beslutning så kan de godt forstå det og acceptere det...

Men man skal som voksne være enige om beslutningen...

Ellers mærker børnene at man er uenige og føler de skaber splid mellem dem de elsker mest og det er endnu mere ødelæggende end at de drak sodavand hver dag...

Jeg er flyttet sammen med en meget selvstændig mand. Han har ingen børn, jeg har to på henholdsvis 9 og 12 år. 

Vi er løbet ind i et dilemma. Han er meget glad for cola (det er jeg også, men drikker ikke mere end eet glas om dagen, og kun når børnene ikke ser det) og vil helst kun drikke cola, både morgen middag og aften. Jeg synes ikke børnene skal have cola i hverdagen, så for dem er det kun i weekenden man får det. 

Nu er vi så blevet uenige. Jeg synes ikke han burde drikke cola åbenlyst når børnene ser på det, nu de ikke må få. Han mener børn har godt af at lærer, at man ikke altid skal/kan få det alle andre får. 

Hvad mener I? 

Helt enig med dig. Der skal være respekt børn og voksne imellem, og det er der ikke hvis man som voksen kan nyde godt af en masse goder som børnene ikke kan. Der er selvfølgelig nogle helt basale forskelle - hvad tid man skal i seng, om man må drikke vin til maden o.s.v., men det er noget andet.

Der er efter min mening kæmpe forskel på om det drejer sig om en kop kaffe eller et glas cola, da sidstnævnte jo er noget børnene enormt godt kan lide og rigtig gerne vil have, og derfor skal ærge sig over at han drikker hver gang han tager en tår. 

Vores råd fra en psykiater var at:

Barnet skal lære at leve sammen med os, det er ikke os der skal indrette vores liv efter ham...

Så jeg vil sige han gerne må drikke og man så siger til børnene at det skal de ikke...

Herhjemme har vi haft det med bolscher, vi havde eukalyptos bolscher med mint som jo er ALT for stærke for hans sarte mave, vi havde brug for dem da vi var snottede men derfor måtte han jo stadig ikke få dem...

og kaffen får han heller ikke...

eller andre ting der kan skade ham men som vi godt kan tåle...

 

jeg tror at så længe man giver en forklaring i børnehøjde (uden at lyve eller overdrive) og holder fast ved sin beslutning så kan de godt forstå det og acceptere det...

Men man skal som voksne være enige om beslutningen...

Ellers mærker børnene at man er uenige og føler de skaber splid mellem dem de elsker mest og det er endnu mere ødelæggende end at de drak sodavand hver dag...

Men hvad skulle forklaringen for at den voksne må drikke cola hver dag og barnet ikke må være? 

Selvfølgelig er der forskel på barn og voksen, men jeg mener godt cola kan sidestilles med slik (begge dele noget børn elsker) - ville man spise slik hver dag foran sit barn? 

i øvrigt mener jeg ikke det her eksempel har så meget med hvordan man indretter sit liv at gøre, men mere hvordan man behandler hinanden.

Anonym skriver:

Jeg er flyttet sammen med en meget selvstændig mand. Han har ingen børn, jeg har to på henholdsvis 9 og 12 år. 

Vi er løbet ind i et dilemma. Han er meget glad for cola (det er jeg også, men drikker ikke mere end eet glas om dagen, og kun når børnene ikke ser det) og vil helst kun drikke cola, både morgen middag og aften. Jeg synes ikke børnene skal have cola i hverdagen, så for dem er det kun i weekenden man får det. 

Nu er vi så blevet uenige. Jeg synes ikke han burde drikke cola åbenlyst når børnene ser på det, nu de ikke må få. Han mener børn har godt af at lærer, at man ikke altid skal/kan få det alle andre får. 

Hvad mener I? 

Altså nu ved dine jo hvordan sodavand smager og så ville jeg på ingen måde drikke foran dem.. Men min bonusdatter havde aldrig smagt sodavand før hun var 4½ hvilket betød hun sagtens bare kunne få noget saft eller noget mælk når vi var ude og evt fik noget sodavand.. Men ja det er noget din kæreste og dig skal have snakket om Personligt kan man ikke gå ind og sige til fyren at han ikke må drikke det sodavand han gerne vil, men du kan godt bede om at han evt lukker døren eller noget når han drikker det og skjuler det lidt for børnene for når dine børn ved hvordan det smager så kan det hurtigt blive "Ej det er snyd at *bib* må og vi ikke må! " Han må vel kunne forstå det ikke er smart :p 

mor:) skriver:

Men hvad skulle forklaringen for at den voksne må drikke cola hver dag og barnet ikke må være? 

Selvfølgelig er der forskel på barn og voksen, men jeg mener godt cola kan sidestilles med slik (begge dele noget børn elsker) - ville man spise slik hver dag foran sit barn? 

i øvrigt mener jeg ikke det her eksempel har så meget med hvordan man indretter sit liv at gøre, men mere hvordan man behandler hinanden.

At voksne godt kan tåle det og børn får det dårligt???

Ligesom med alt andet slik...

herhjemme har vores søn haft problemer med forstoppelse og det var bl.a. pga sukker i maden så her kan vi jo huske ham på hvordan han havde det med maven da det var for meget...

det har hjulpet en del at der er kommet mere sprog på for nu kan han bedre forklare os hvad han egentlig vil og hvorfor og vi kan fortælle ham vi forstår uden at vi giver ham lov...

At voksne godt kan tåle det og børn får det dårligt???

Ligesom med alt andet slik...

 

herhjemme har vores søn haft problemer med forstoppelse og det var bl.a. pga sukker i maden så her kan vi jo huske ham på hvordan han havde det med maven da det var for meget...

 

det har hjulpet en del at der er kommet mere sprog på for nu kan han bedre forklare os hvad han egentlig vil og hvorfor og vi kan fortælle ham vi forstår uden at vi giver ham lov...

Men kan voksne det? Et det ikke lige så skidt for voksne som for børn? Og ikke mindst for tænderne? Og skal voksne så have lidt slik hver dag fordi det kan de godt tåle? 

Man kan jo også bruge denne grund til at komme af med sin vane, hvis det er det man vil

Wampires skriver:

At voksne godt kan tåle det og børn får det dårligt???

Ligesom med alt andet slik...

 

herhjemme har vores søn haft problemer med forstoppelse og det var bl.a. pga sukker i maden så her kan vi jo huske ham på hvordan han havde det med maven da det var for meget...

 

det har hjulpet en del at der er kommet mere sprog på for nu kan han bedre forklare os hvad han egentlig vil og hvorfor og vi kan fortælle ham vi forstår uden at vi giver ham lov...

Jeg syntes hånden på hjertet det er respektløst overfor barnet. Tænk nu hvis der var noget du godt kunne lide men ikke så godt kunne tåle, og din mand HVER DAG drak eller spiste det med stor nydelse foran dig, fordi han jo godt kunne tåle det? 

Det jeg vil frem til er, vis dog blot en smule respekt for børnene og anses dem som værdige tænkene individere som vi voksne skal være gode eksempler overfor. Og så gem dog godtern til ungerne sover hvis det er så vigtigt at de ikke får samme nydelse som de voksne..

Undskyld mit sure opstød, men syntes nærmeste søforklaringerne og de dårlige undskyldninger står i kø i denne debat.