Græder hver dag over at skulle afsted

Nu svarer jeg lige Jer alle med et generelt svar

 

Vores problemstilling er også at vi kan se at han undertrykker sig selv og sine følelser når han er afsted i VS...

De siger det også selv at han ikke græder eller bliver sur eller er rigtig glad...

De kan godt få ham til at grine ind imellem, men når vi ser billederne kan vi se at det bare er udadtil han griner... øjnene er slet ikke med i det så det er mere af høflighed end fordi han har lyst og er glad...

Vi har MEGET svært ved at få noget konkret af vide om hvordan han har det fordi de både har mange børn og få hænder, men også fordi de ikke er særlig gode til at læse ham...

Han har ikke det store kropssprog så det kan være svært for dem der ikke kender ham at vide hvordan han egentlig har det i de forskellige situationer...

 

Han skal tidligst i BH maj næste år da der ikke er plads før det...

Der vil han være den ældste på stuen med lidt over 4 måneder ned til den nærmeste og den yngste vil være 1½ på samme stue...

 

Vi har haft at han holdte fri en dag om ugen men det virkede ikke som om VS mente det var nogen god ide... så nu prøver vi af hvad der sker ved at han er afsted alle dage og i længere tid...

Forstår ikke at vs mener at han skal have lange dage og ingen fridage? Alle ved da at børn har brug for korte dage og jævnligt fri ( hvis det er muligt) da det er hårdt at være i inst. 

Jeg synes I skal mærke efter hvad I synes jeres dreng har brug for - I er hans forældre og kender ham bedst 

Carina:-) skriver:

Jeg tænker at det da ikke kan skade med korte dage og en fridag - Hvis han er der 8 timer hver evige eneste dag kan jeg godt forstå han trænger til et pusterum.

Her er de afsted max 6 timer og har gerne en fridag om ugen - vores dreng på 2 er sensitiv  pga for tidlig fodsel-og vores barnebarn på 2 der bor i pleje hos os har tilknytningsprobl.og alligevel anbefaler både psykolog og pædagoer at de får kortedage og ingen h ar snakket om at man ikke må hente før eller give fridage fordi det skulle bryde rutinerne-så skulle det jo også bryde rutiner til weekend-

Jeg ville snakke med sp - og ellers give ham et pusterum.

det var også vores holdning...

men kunne bare mærke presset fra VS om at det åbenbart var forkert at gøre når vi nu ikke havde andre børn han kunne lege med når han var hjemme...

Men ja skal have snakket med SP igen om det for det her holder hverken vi eller sønnen til i længden...

Vi havde fast fri onsdag hvor sønnen og jeg tog i svømmehallen så det var jo ikke fordi vi bare sad derhjemme og trillede tommelfingre en hel dag... eller vi tog ud og handlede stort ind i et supermarked der ligger langt væk så vi havde en lang køretur hvor vi så alt muligt på vejen... Eller tog i skoven eller på stranden som også ligger en god 30 minutter hjemmefra mindst...

Wampires skriver:

det var også vores holdning...

 

men kunne bare mærke presset fra VS om at det åbenbart var forkert at gøre når vi nu ikke havde andre børn han kunne lege med når han var hjemme...

 

Men ja skal have snakket med SP igen om det for det her holder hverken vi eller sønnen til i længden...

 

Vi havde fast fri onsdag hvor sønnen og jeg tog i svømmehallen så det var jo ikke fordi vi bare sad derhjemme og trillede tommelfingre en hel dag... eller vi tog ud og handlede stort ind i et supermarked der ligger langt væk så vi havde en lang køretur hvor vi så alt muligt på vejen... Eller tog i skoven eller på stranden som også ligger en god 30 minutter hjemmefra mindst...

Lyder som en god ide- og hvad så hvis I valgte at sidde hjemme indimellem - han har jo også godt af bare at være til sammen med jer 

Carina:-) skriver:

Lyder som en god ide- og hvad så hvis I valgte at sidde hjemme indimellem - han har jo også godt af bare at være til sammen med jer 

Det er bare ikke det indtryk man får når man snakker med personalet i VS...

Der er jo bekymring også om at vi gør ham underlig og påvirker ham til ikke at ville være social...

lidt derfor også at han er afsted så vi ligesom kan vise at det altså ikke er fordi han herhjemme bliver påvirket til at være sådan at han er det men er fordi han bare er sådan...

der er ingen der lytter når vi fortæller det så hvis nu vi kunne vise det på den her måde så ville det jo være super...

men tror ikke det virker efter hensigten så tror bare vi skal finde en anden rytme igen der bedre passer til sønnen fremfor de "kloge" hoveder der ikke kan læse hans behov...

Wampires skriver:

Morgenrutinen er:

Stå op og så finder vi sammen mit og hans tøj og en ren ble til ham.

Så tager jeg mit tøj på og bagefter ham.

Så spiser vi morgenmad sammen og bagefter vækker vi farmand (hvis han ikke selv er vågnet )

og så skal vi ud og have tøjet på og afsted.

Så går vi allesammen ned til bilen og kører over til VS...

 

Når han ikke vil afsted så prøver vi at snakke med ham om det...

Prøver at få sat ord på hvorfor han ikke vil afsted, men han kan ikke rigtig forklare det...

Når vi prøver at sige at jamen du synes jo det er sjovt når du er afsted, kan du huske igår hvor sjovt du syntes det var, så siger han bare: nej vuggestue ikke sjov, vil ikke i vuggestue...

 

Vi har også prøvet den anden måde med "kæft, trit og retning" agtigt hvor vi bare sagde men det skal du og så gav vi ham tøjet på under stor hyleri og afsted til bilen og bar ham ind til VS hvor han så pakkede sine følelser ind og væk og blev mut og indadvendt...

Okay.

aner ikke om du kan bruge det til noget, men sådan her gør jeg

Ella har også perioder hvor hun ikke synes det er fedt at skulle af sted, jeg prøver at anerkende det hun siger, men uden at åbne en samtale om emnet, for det synes jeg hun er for lille til ( knap 3 år)

hvis hun siger det og feks græder siger jeg stille og roligt at jeg godt kan se hun er ked af det, og at jeg forstår hende, men ligesom jeg skal på arbejde skal hun også og VS er så hendes arbejde.

hver dag inden vi går ud i bilen må hun tage en ting med i bilen, som hun så får lov at tage med ind og vise i VS hvis hun er ked, hvis ikke bliver den i bilen, og kommer altid med mig retur med det samme.

og så vil jeg sige de i VS er enorm dygtige til at få hende hurtigt med i det der sker. Og hvis hun viser tegn på at det er sådan en dag hvor hun vil begynde at græde, er de der med det samme og afleder ved at tumle, kilde, grine og pjatte med hende. 

Tror altså det er helt normale faser/ perioder de skal igennem nogle mere end andre. 

Tror det er vigtigt at vi ikke analysere og snakker for meget om det, da børn lynhurtigt påtager sig vores reaktioner.

det er hvertfald sådan jeg oplever min datter

Wampires skriver:

Det er bare ikke det indtryk man får når man snakker med personalet i VS...

 

Der er jo bekymring også om at vi gør ham underlig og påvirker ham til ikke at ville være social...

 

lidt derfor også at han er afsted så vi ligesom kan vise at det altså ikke er fordi han herhjemme bliver påvirket til at være sådan at han er det men er fordi han bare er sådan...

 

der er ingen der lytter når vi fortæller det så hvis nu vi kunne vise det på den her måde så ville det jo være super...

 

men tror ikke det virker efter hensigten så tror bare vi skal finde en anden rytme igen der bedre passer til sønnen fremfor de "kloge" hoveder der ikke kan læse hans behov...

Er kommunen inde over jeres familie på noget område? Så kan de nemlig godt anbefale en daglig rutine, og at de ikke bliver holdt hjemme. 

Men ellers er det da jeres beslutning, så hvorfor ikke bare meld ud "han holder en fridag om onsdagen".? Måske er de bange for at det er jeres søn der med sin "pyller", får overtalt jer til at holde ham hjemme, og de derfor anbefaler at han kommer afsted.?

Vores søn havde også en laaaaang periode hvor han græd og ikke ville afsted. Tålmodighed, kun positiv omtale af vs og så en overbevisende adfærd fra jeres side, så går det over på et tidspunkt. Men ja .... Det er hårdt når de græder 

Wampires skriver:

Nogen gode råd til hvordan vi skal håndtere at vores søn hver morgen græder med tårer og bare råber at han ikke vil afsted i vuggestue?

 

Hver dag når vi henter og spørger om hans dag siger både han selv og pædagoger at han har haft en dejlig dag og været glad...

 

Vi er ved at gå ud af vores gode skind for det gør virkelig ondt ind i hjertet at aflevere en dreng der græder hele turen derned og bare sætter sig hos pædagogen og rækker ud efter os mens han kæmper med at holde tårer tilbage mens vi går ud af døren...

 

Vi kan ikke bare holde ham hjemme for vi har ikke nogen andre børn han kan lege med og vi får konstant af vide hvor vigtigt det er at han kommer afsted hver dag for at have en fast rytme osv..

 

Men synes det er svært og har allermest bare lyst til at holde ham tæt til mig og løbe min vej med ham i stedet for...

Jeg har stået samme sted med vores, virkelige voldsomme reaktioner. Han blev flyttet og det hjalp , men han har stadigvæk perioder hvor han ikke har lyst til at komme afsted. 

Nu har jeg fulgt lidt med på side linjen , kunne det være han har brug for lidt kortere dage ? Syntes at have læst at vs foreslår lange dage uden fridage . ( måske jeg husker galt )

 min dreng er 5 år og sensitiv , han er endnu ikke oppe på fuldtid i børnehaven . Det kan han simpelthen ikke rumme . Og vi kan INTET lave om eftermiddagen. Og weekenden skal tilpasses med aktivitet og hjemme , da han ellers " vælter " 

så kan ikke lade være med at tænke om han måske også kunne være overstimuleret ?? Blot et gæt.