Græder hver dag over at skulle afsted

Nogen gode råd til hvordan vi skal håndtere at vores søn hver morgen græder med tårer og bare råber at han ikke vil afsted i vuggestue?

Hver dag når vi henter og spørger om hans dag siger både han selv og pædagoger at han har haft en dejlig dag og været glad...

Vi er ved at gå ud af vores gode skind for det gør virkelig ondt ind i hjertet at aflevere en dreng der græder hele turen derned og bare sætter sig hos pædagogen og rækker ud efter os mens han kæmper med at holde tårer tilbage mens vi går ud af døren...

Vi kan ikke bare holde ham hjemme for vi har ikke nogen andre børn han kan lege med og vi får konstant af vide hvor vigtigt det er at han kommer afsted hver dag for at have en fast rytme osv..

Men synes det er svært og har allermest bare lyst til at holde ham tæt til mig og løbe min vej med ham i stedet for...

Min søn på 7 siger det også næsten hver dag, har han faktisk gjort i flere år. 

Han er sensertiv, så det at skulle ud fra huset og ud i verden med en masse larm, tomult og mange mennesker. er noget han ikke bryder sig særligt meget om. Han har det dog for det meste godt med det når dagen er omme. Han bruger en del tid på at komme ind i rummet. Men hverdag bliver det nævnt. 

Jeg forstår ham godt, da jeg selv bliver helt kullert når jeg er med oppe i skolen. Alt den larm puha.

Som regl komme han før alle andre så kan han bedre indfinde sig når menneskerne kommer gradvis og han ikke komme midt i tumulten.

Wampires skriver:

Nogen gode råd til hvordan vi skal håndtere at vores søn hver morgen græder med tårer og bare råber at han ikke vil afsted i vuggestue?

 

Hver dag når vi henter og spørger om hans dag siger både han selv og pædagoger at han har haft en dejlig dag og været glad...

 

Vi er ved at gå ud af vores gode skind for det gør virkelig ondt ind i hjertet at aflevere en dreng der græder hele turen derned og bare sætter sig hos pædagogen og rækker ud efter os mens han kæmper med at holde tårer tilbage mens vi går ud af døren...

 

Vi kan ikke bare holde ham hjemme for vi har ikke nogen andre børn han kan lege med og vi får konstant af vide hvor vigtigt det er at han kommer afsted hver dag for at have en fast rytme osv..

 

Men synes det er svært og har allermest bare lyst til at holde ham tæt til mig og løbe min vej med ham i stedet for...

Min yngste søn gjorde det hele sin børnehave-karriere. Det var en ren cirkusforestilling til ære for mig kun, for der var aldrig noget deroppe, så snart jeg var gået ud af syne.

Det stoppede da han begyndte i skole....

Så jeg har desværre ingen gode råd. Det er bare træls! 

Eneste råd er egentlig at I skal stoppe med at tænke det er synd for ham for det kan han føle og oplever så at det han skal er noget I synes er synd for ham.

Alle mine trolde har haft perioder hvor de græd, ikke ville afsted, ikke ville give slip osv. Men jeg besluttede mig for så længe de havde en god dag og det kun var afleveringen/turen der ned var hård for mit hjerte. Ja så måtte jeg stråle af: det er det bedste, det er ikke synd - og tro mig jeg var ved at tude hver evig eneste dag over mit dumme arbejde der gjorde jeg ikke bare kunne blive hjemme med min trold. 

Perioderne har varet alt fra en uge til 3 mnd.

Men måske et råd kunne være at han havde en fast fridag om ugen - har mine haft fordi jeg selv har en fridag og så talte vi hvor mange dage i vuggestue/børnehave. Ved den er fast bliver det også til det ikke er til diskussion; det er kun onsdag du har fri....! Gør jeg i det hele taget med mange ting fx med spil på diverse maskiner: det er kun der og der så behøver vi ikke diskutere det på andre tidspunkter.

Og hold fast i selv at han har gode dage, så du afleverer til noget godt han har bare ikke lyst til forandringen.

Min dreng vil heller aldrig afsted - men når jeg så henter og spørge ind til hans dag så har han haft det sjovt og lavet en masse 

De fleste børn i den alder vil nok helst blive hjemme 

du må stole på at han har det godt i vuggestuen og ikke forstærke det negative med dine følelser - for det kan han mærke og så er det endnu sværere at komme afsted. 

Alexander&Lærke skriver:

Min søn på 7 siger det også næsten hver dag, har han faktisk gjort i flere år. 

Han er sensertiv, så det at skulle ud fra huset og ud i verden med en masse larm, tomult og mange mennesker. er noget han ikke bryder sig særligt meget om. Han har det dog for det meste godt med det når dagen er omme. Han bruger en del tid på at komme ind i rummet. Men hverdag bliver det nævnt. 

Jeg forstår ham godt, da jeg selv bliver helt kullert når jeg er med oppe i skolen. Alt den larm puha.

Som regl komme han før alle andre så kan han bedre indfinde sig når menneskerne kommer gradvis og han ikke komme midt i tumulten.

 

vi kan desværre ikke lade ham komme som en af de første medmindre vi vækker ham...

Der er børn der afleveres allerede fra 6.20 hvor han kun lige er ved måske at vågne...

vi prøver at time det med at de spiser formiddagsmad kl. 9 for så er der ro på og han kan få et overblik over hvem der er der den dag af både børn og voksne...

men han har haft det svært i et stykke tid og det er kun blevet værre på det sidste...

Først elskede han at være der.. så blev han overfaldet og så tog det lige en 2-3 måneders tid førend han var ovenpå igen men så var han glad igen men ikke så meget som før.. så kom der rokering af et par voksne mellem stuerne og at der var nogle der startede og nogle der stoppede og så begyndte det derfra at gå ned af bakke...

Wampires skriver:

vi kan desværre ikke lade ham komme som en af de første medmindre vi vækker ham...

Der er børn der afleveres allerede fra 6.20 hvor han kun lige er ved måske at vågne...

vi prøver at time det med at de spiser formiddagsmad kl. 9 for så er der ro på og han kan få et overblik over hvem der er der den dag af både børn og voksne...

 

men han har haft det svært i et stykke tid og det er kun blevet værre på det sidste...

 

Først elskede han at være der.. så blev han overfaldet og så tog det lige en 2-3 måneders tid førend han var ovenpå igen men så var han glad igen men ikke så meget som før.. så kom der rokering af et par voksne mellem stuerne og at der var nogle der startede og nogle der stoppede og så begyndte det derfra at gå ned af bakke...

Jeg synes det lyder som en god ide, at prøve at lade ham komme som en af de første.

Der sker vel ikke noget ved at vække ham?

Wampires skriver:

vi kan desværre ikke lade ham komme som en af de første medmindre vi vækker ham...

Der er børn der afleveres allerede fra 6.20 hvor han kun lige er ved måske at vågne...

vi prøver at time det med at de spiser formiddagsmad kl. 9 for så er der ro på og han kan få et overblik over hvem der er der den dag af både børn og voksne...

 

men han har haft det svært i et stykke tid og det er kun blevet værre på det sidste...

 

Først elskede han at være der.. så blev han overfaldet og så tog det lige en 2-3 måneders tid førend han var ovenpå igen men så var han glad igen men ikke så meget som før.. så kom der rokering af et par voksne mellem stuerne og at der var nogle der startede og nogle der stoppede og så begyndte det derfra at gå ned af bakke...

Jeg tror nu ikke løsningen er at han får en laaang dag - det er da et godt tidspunkt at komme til frugt. 

Og så tror jeg du skal passe på med at du ikke overfortolker. Han er vel ked af at komme afsted fordi han er et normalt barn der helst vil være hos far og mor og hvilket barn på 3 år vil ikke det

hesøth skriver:

Jeg synes det lyder som en god ide, at prøve at lade ham komme som en af de første.

Der sker vel ikke noget ved at vække ham?

 

Hvis vi vækker ham får han ikke sovet nok og hele dagen vil han være påvirket af det...

Vi mistænker at han er sensitiv men har ikke fået nogen udredning endnu...

det vil også blive en alt for lang dag for ham at være der så tidligt og vi kan ikke hente før for så bryder det med hans rutine...

mor:) skriver:

Jeg tror nu ikke løsningen er at han får en laaang dag - det er da et godt tidspunkt at komme til frugt. 

Og så tror jeg du skal passe på med at du ikke overfortolker. Han er vel ked af at komme afsted fordi han er et normalt barn der helst vil være hos far og mor og hvilket barn på 3 år vil ikke det

 

 

 

 

 

ja..

jeg har også prøvet at tænke over hvordan vi reagerer og hvad vi siger osv for at mindske det med at vi måske ubevidst viser at vi ikke synes om at han skal afsted...

det er rart at vide at det er normalt for 3-årige hellere at ville være med mor og far.. det er ikke lige det indtryk man får når man nævner det for VS...