Adfærds vanskeligheder hos 3.5 årig

Jeg har brug for at høre, om andre står i situationer med deres 3.5 årige barn, som kan være svær at overskue.

Min søn har på det sidste udviklet en uhensigtsmæssig adfærd, som går ud på at slå mig og sparke mig, når han ikke får hvad han vil have med det samme. Altså ikke i købeforstand, men når han sætter sig noget bestemt i hovedet og ikke kan få sit behov opfyldt, så kvitterer han med at slå.

Hans sprog er meget veludviklet, så det er ikke fordi han ikke kan udtrykke sig som sådan. Han er testet sensitiv på flere områder og vi har prøvet at indføre en tavle med billeder til ham, som han kan søge støtte i, men han bruger den ikke rigtig. Når vi er i gang med en leg sammen, så har han brug for at vide hvornår legen er slut og vi sætter en time timer til. Den har han accepteret og synes er rigtig sjov. Men når tiden er gået og legen er slut, kan han slet ikke omvende sig. Han bliver frustreret og vred og slår og skriger uhæmmet.

I dag havde jeg en oplevelse i børnehaven som jeg ikke har prøvet før. Den sidste uges tid er han begyndt at blive sur når jeg henter ham, han vil ikke med hjem og bliver meget ked af det. Da jeg kommer og henter ham i dag, sidder de og er ved at spise frugt. Det er så også lidt uheldig, jeg plejer at komme når de er færdige men de var forsinkede i dag. Men da han ser mig, skubber han sit plastikkrus på gulvet og ser sur ud. Jeg ignorer det og siger jeg er glad for at se ham. Sætter mig stille hen på en stol og lader ham være så han kan spise. Men det vil han ikke. Han siger han er tørstig og jeg samler hans kop og, som han med det samme smider ned igen. Han siger igen han er tørstig og jeg beder ham samle koppen op så jeg kan putte vand i den. Det vil han ikke. Han bliver sur fordi jeg ikke samler koppen op og derefter smider han et andet barns yoghurt ned på gulvet så det er ud over det hele. Jeg får tørret op og giver det andet barn, min søns yoghurt i stedet. Det flipper han totalt ud over, hvilket jeg godt kan forstå. Jeg mener det er en okay konsekvens ud fra den handling han udførte. Han begynder at skrige og skrige meget højt, det forstyrrer gruppen. Jeg pakker hans frugt sammen og tager ham med ud på gangen. Han står og slår mig mange gange og skriger at han vil have hans yoghurt og jeg kan ikke tale ham til ro. Efter ca 10 min 'kommer han ud af' hans vredesudbrud og stopper. Herefter kan jeg trøste ham og vi går ud i bilen og tager hjem. Hjemme snakker vi om det og jeg forklarer hvorfor jeg gav det andet barn hans yoghurt. 

Men det jeg bliver rigtig ked af det over, er den måde han reagerer på for tiden. Han slår og bliver overmandet af en vild vrede. Hvad tænker i om det? Det er selvfølgelig svært at give et fyldestgørende råd ud fra den korte beskrivelse af ham, men jeg havde sådan brug for at fortælle om den trælse oplevelse i dag. Og høre om andre står i samme båd og hvad i så  gør ved det??

Anonym skriver:

Jeg har brug for at høre, om andre står i situationer med deres 3.5 årige barn, som kan være svær at overskue.

Min søn har på det sidste udviklet en uhensigtsmæssig adfærd, som går ud på at slå mig og sparke mig, når han ikke får hvad han vil have med det samme. Altså ikke i købeforstand, men når han sætter sig noget bestemt i hovedet og ikke kan få sit behov opfyldt, så kvitterer han med at slå.

Hans sprog er meget veludviklet, så det er ikke fordi han ikke kan udtrykke sig som sådan. Han er testet sensitiv på flere områder og vi har prøvet at indføre en tavle med billeder til ham, som han kan søge støtte i, men han bruger den ikke rigtig. Når vi er i gang med en leg sammen, så har han brug for at vide hvornår legen er slut og vi sætter en time timer til. Den har han accepteret og synes er rigtig sjov. Men når tiden er gået og legen er slut, kan han slet ikke omvende sig. Han bliver frustreret og vred og slår og skriger uhæmmet.

I dag havde jeg en oplevelse i børnehaven som jeg ikke har prøvet før. Den sidste uges tid er han begyndt at blive sur når jeg henter ham, han vil ikke med hjem og bliver meget ked af det. Da jeg kommer og henter ham i dag, sidder de og er ved at spise frugt. Det er så også lidt uheldig, jeg plejer at komme når de er færdige men de var forsinkede i dag. Men da han ser mig, skubber han sit plastikkrus på gulvet og ser sur ud. Jeg ignorer det og siger jeg er glad for at se ham. Sætter mig stille hen på en stol og lader ham være så han kan spise. Men det vil han ikke. Han siger han er tørstig og jeg samler hans kop og, som han med det samme smider ned igen. Han siger igen han er tørstig og jeg beder ham samle koppen op så jeg kan putte vand i den. Det vil han ikke. Han bliver sur fordi jeg ikke samler koppen op og derefter smider han et andet barns yoghurt ned på gulvet så det er ud over det hele. Jeg får tørret op og giver det andet barn, min søns yoghurt i stedet. Det flipper han totalt ud over, hvilket jeg godt kan forstå. Jeg mener det er en okay konsekvens ud fra den handling han udførte. Han begynder at skrige og skrige meget højt, det forstyrrer gruppen. Jeg pakker hans frugt sammen og tager ham med ud på gangen. Han står og slår mig mange gange og skriger at han vil have hans yoghurt og jeg kan ikke tale ham til ro. Efter ca 10 min 'kommer han ud af' hans vredesudbrud og stopper. Herefter kan jeg trøste ham og vi går ud i bilen og tager hjem. Hjemme snakker vi om det og jeg forklarer hvorfor jeg gav det andet barn hans yoghurt. 

Men det jeg bliver rigtig ked af det over, er den måde han reagerer på for tiden. Han slår og bliver overmandet af en vild vrede. Hvad tænker i om det? Det er selvfølgelig svært at give et fyldestgørende råd ud fra den korte beskrivelse af ham, men jeg havde sådan brug for at fortælle om den trælse oplevelse i dag. Og høre om andre står i samme båd og hvad i så  gør ved det??

 Jeg er desværre inhabil i gode råd i aften, min hjerne er helt mooshy, men et kram er der altid plads til. 

Natteravnen skriver:

 Jeg er desværre inhabil i gode råd i aften, min hjerne er helt mooshy, men et kram er der altid plads til. 

Tak for krammet 

Anonym skriver:

Jeg har brug for at høre, om andre står i situationer med deres 3.5 årige barn, som kan være svær at overskue.

Min søn har på det sidste udviklet en uhensigtsmæssig adfærd, som går ud på at slå mig og sparke mig, når han ikke får hvad han vil have med det samme. Altså ikke i købeforstand, men når han sætter sig noget bestemt i hovedet og ikke kan få sit behov opfyldt, så kvitterer han med at slå.

Hans sprog er meget veludviklet, så det er ikke fordi han ikke kan udtrykke sig som sådan. Han er testet sensitiv på flere områder og vi har prøvet at indføre en tavle med billeder til ham, som han kan søge støtte i, men han bruger den ikke rigtig. Når vi er i gang med en leg sammen, så har han brug for at vide hvornår legen er slut og vi sætter en time timer til. Den har han accepteret og synes er rigtig sjov. Men når tiden er gået og legen er slut, kan han slet ikke omvende sig. Han bliver frustreret og vred og slår og skriger uhæmmet.

I dag havde jeg en oplevelse i børnehaven som jeg ikke har prøvet før. Den sidste uges tid er han begyndt at blive sur når jeg henter ham, han vil ikke med hjem og bliver meget ked af det. Da jeg kommer og henter ham i dag, sidder de og er ved at spise frugt. Det er så også lidt uheldig, jeg plejer at komme når de er færdige men de var forsinkede i dag. Men da han ser mig, skubber han sit plastikkrus på gulvet og ser sur ud. Jeg ignorer det og siger jeg er glad for at se ham. Sætter mig stille hen på en stol og lader ham være så han kan spise. Men det vil han ikke. Han siger han er tørstig og jeg samler hans kop og, som han med det samme smider ned igen. Han siger igen han er tørstig og jeg beder ham samle koppen op så jeg kan putte vand i den. Det vil han ikke. Han bliver sur fordi jeg ikke samler koppen op og derefter smider han et andet barns yoghurt ned på gulvet så det er ud over det hele. Jeg får tørret op og giver det andet barn, min søns yoghurt i stedet. Det flipper han totalt ud over, hvilket jeg godt kan forstå. Jeg mener det er en okay konsekvens ud fra den handling han udførte. Han begynder at skrige og skrige meget højt, det forstyrrer gruppen. Jeg pakker hans frugt sammen og tager ham med ud på gangen. Han står og slår mig mange gange og skriger at han vil have hans yoghurt og jeg kan ikke tale ham til ro. Efter ca 10 min 'kommer han ud af' hans vredesudbrud og stopper. Herefter kan jeg trøste ham og vi går ud i bilen og tager hjem. Hjemme snakker vi om det og jeg forklarer hvorfor jeg gav det andet barn hans yoghurt. 

Men det jeg bliver rigtig ked af det over, er den måde han reagerer på for tiden. Han slår og bliver overmandet af en vild vrede. Hvad tænker i om det? Det er selvfølgelig svært at give et fyldestgørende råd ud fra den korte beskrivelse af ham, men jeg havde sådan brug for at fortælle om den trælse oplevelse i dag. Og høre om andre står i samme båd og hvad i så  gør ved det??

Sådan som jeg læser dit indlæg så vil jeg umiddelbart sige at han har svært ved at følelsesregulere sig selv. 

Han kan ikke bare bruge et pictogram oversigt selv - han skal guides og vejledes af jer forældre. Og man skal gå sådan en oversigt igennem et par gange om dagen for hele tiden at være på forkant. 

Når han reagere vredt så italesæt hans følelser. Jeg kan se du lige bliver lidt vred, ked osv. Og guid ham så videre i forløbet. 

Det er svært lige at komme med mere ud fra det du skriver

men kender alt til det - da jeg selv har et barn med specielle udfordringer 

Som jeg læser din beskrivelse så er han i vildrede, han aner ikke hvad der skal ske??

Du kommer på 'et forkert tidspunkt', du plejer at komme efter frugt, og nu kommer du midt i frugten - hvad betyder det??? Skal jeg hjem nu? får jeg lov at spise færdig? skal jeg have frugt med hjem?? hvad må jeg for de voksne på stuen (måske har de en regel om at man bliver siddene på sin plads mens man spiser, og nu er han hentet og skal derfor forlade sin plads). Du vælger så at sætte dig på en stol. Hvad betyder det nu???

Jeg tror din søn er blevet meget forvirret. Måske fortalte du ham også hvad der skulle ske, men glemte bare at skrive det til os. Hvis ikke, ville jeg klart prøve det en anden gang. Hele tiden holde ham opdateret på HVAD skal der ske, og hvad FORVENTER du at han skal gøre nu. Det er meget nemmere at agere i, end som et lille barn at skulle gætte sig til hvad man skal nu. Det som for os voksne er indlysende (når busssen kommer, går vi ind i den), er overhovedet ikke indlysende for børn (er det dén bus vi skal med? hvornår er det vores tur til at gå ind osv)

Mumto3 skriver:

Som jeg læser din beskrivelse så er han i vildrede, han aner ikke hvad der skal ske??

Du kommer på 'et forkert tidspunkt', du plejer at komme efter frugt, og nu kommer du midt i frugten - hvad betyder det??? Skal jeg hjem nu? får jeg lov at spise færdig? skal jeg have frugt med hjem?? hvad må jeg for de voksne på stuen (måske har de en regel om at man bliver siddene på sin plads mens man spiser, og nu er han hentet og skal derfor forlade sin plads). Du vælger så at sætte dig på en stol. Hvad betyder det nu???

Jeg tror din søn er blevet meget forvirret. Måske fortalte du ham også hvad der skulle ske, men glemte bare at skrive det til os. Hvis ikke, ville jeg klart prøve det en anden gang. Hele tiden holde ham opdateret på HVAD skal der ske, og hvad FORVENTER du at han skal gøre nu. Det er meget nemmere at agere i, end som et lille barn at skulle gætte sig til hvad man skal nu. Det som for os voksne er indlysende (når busssen kommer, går vi ind i den), er overhovedet ikke indlysende for børn (er det dén bus vi skal med? hvornår er det vores tur til at gå ind osv)

Enig  

det er så vigtigt vi forældre guider og forbereder. Synes nemlig ideen med pictogrammerne er en super ide men en 3 årig KAN ikke bare bruge den selv. Det er et hjælpe værktøj som forældrene skal være inde over  

og ja laves der forandringer i hverdagen så fortæl hvad man gør.

det samme med youhurten - tá snakken med det samme ikke når i kommer hjem da barnet længe har glemt episoden. 

Du er nødt til (selvom han er lille) at fortælle ham at du ikke vil være med til hans opførsel. Fortæl ham at hvis han sparker dig, så må han undvære..... et eller andet - noget der betyder noget for ham.

Når du henter ham, så fortæl ham med det samme, at han gerne må spise færdig før I skal hjem. Hent ham evt. senere end du gør nu. Måske er han meget glad for at være der. (spørg pædagogerne hvordan han er mens han er derovre)

Ros ham når han ikke sparker og når han gør tingene godt.

Jeg læser det som at han har brug for selvregulering. Han skal have afløb for sin vrede og frustration. 

Vil anbefale dig at læse lidt om det på harmoniskeunger.dk 

De3Guldklumper skriver:

Sådan som jeg læser dit indlæg så vil jeg umiddelbart sige at han har svært ved at følelsesregulere sig selv. 

Han kan ikke bare bruge et pictogram oversigt selv - han skal guides og vejledes af jer forældre. Og man skal gå sådan en oversigt igennem et par gange om dagen for hele tiden at være på forkant. 

Når han reagere vredt så italesæt hans følelser. Jeg kan se du lige bliver lidt vred, ked osv. Og guid ham så videre i forløbet. 

Det er svært lige at komme med mere ud fra det du skriver

men kender alt til det - da jeg selv har et barn med specielle udfordringer 

Det er altid svært at komme rundt om det hele når man kort skal beskrive en problemstilling
Vi har meget erfaring i at bruger pictogrammer herhjemme, både af private årsager og også fordi jeg arbejder med dem i mit job med autister. Så vi gennemgår naturligvis tavlen meget grundigt med ham og han elsker det

Vi italesætter rigtig meget hans følelser, det har vi alle dage gjort, men hvis vi snakker til ham, under hans vrede, så bliver det faktisk kun forstærket. Derfor kan vi se det hjælper at vente til han falder lidt til ro igen, da vi ellers er med til at forstærke hans vrede og holde den i live. Men på den anden side, hvis vi ignorerer det, så er det også provokerende for ham og det forstærker vreden, så det er sgu lidt pest eller kolera nogen gange..

Og jeg tror du har ret i at han har svært ved at følelsesregulere. Hvad tænker du mere specifikt omkring det, når du skriver det?

Mumto3 skriver:

Som jeg læser din beskrivelse så er han i vildrede, han aner ikke hvad der skal ske??

Du kommer på 'et forkert tidspunkt', du plejer at komme efter frugt, og nu kommer du midt i frugten - hvad betyder det??? Skal jeg hjem nu? får jeg lov at spise færdig? skal jeg have frugt med hjem?? hvad må jeg for de voksne på stuen (måske har de en regel om at man bliver siddene på sin plads mens man spiser, og nu er han hentet og skal derfor forlade sin plads). Du vælger så at sætte dig på en stol. Hvad betyder det nu???

Jeg tror din søn er blevet meget forvirret. Måske fortalte du ham også hvad der skulle ske, men glemte bare at skrive det til os. Hvis ikke, ville jeg klart prøve det en anden gang. Hele tiden holde ham opdateret på HVAD skal der ske, og hvad FORVENTER du at han skal gøre nu. Det er meget nemmere at agere i, end som et lille barn at skulle gætte sig til hvad man skal nu. Det som for os voksne er indlysende (når busssen kommer, går vi ind i den), er overhovedet ikke indlysende for børn (er det dén bus vi skal med? hvornår er det vores tur til at gå ind osv)

Du har ret, lige den episode med frugt, var bare ikke godt for ham. Jeg var ikke klar over de sad og spiste, for så havde jeg ventet.

Men situationen er ikke ukendt, den har bare ikke været så voldsom før. Han kan være midt i en leg, han kan være på toilettet, han kan være optaget af akvariet osv. Han er jo altid i gang med noget af en eller anden art og han har det svært med skift. Men det er som om det først er kommet over de sidste par uger og jeg kan ikke umiddelbart finde en rød tråd og regne det ud. 

Vi bruger altid at forberede og forklare hvad dagen skal gå med, det har han et stort behov for. Vi har haft et møde med en ergoterapeut som også har forklaret børnehaven at han har det store behov, men der er bare nogen ting man ikke kan forberede. Livet er ikke altid forudsigeligt, men hold da op hvor kan det bare vælte en familie når ens barn vælter på den måde