38 snart 39 er det egoistisk?

Hej piger. 

Jeg er allerede velsignet med to vidunderlige tøser på hhv 12 og 6 år. Men for 17 år siden mistede jeg min første fødte som var bare 4 mdr da vi begravede ham. Det var et chok han var syg selvom jeg havde gjort min jordemoder opmærksom på jeg følte hikke men ikke mere end det...... hun tog det ikke alvorligt og da Nicklas kom til verden havde han svær rygmarvsbrok og var lam fra brystet og ned. Den gang vidste man ikke at som jern er vigtig er også forlinsyre. Under mine graviditeter med pigerne er jeg blevet fulgt tæt og de fejler intet.

Jeg kan bare ikke lukke bogen. Sidder fast i drømmen om en søn. Men med alderen stiger risikoen for misdannelser og måske er det egoistisk at få barn så sent.

Nogen der har erfaring med min problemstilling? 

Milllemor38

Jeg synes ikke at det er egoistisk. Det er dog ikke sikkert at du får en søn denne gang; hvordan har du det med det? 

millemor38 skriver:

Hej piger. 

 

Jeg er allerede velsignet med to vidunderlige tøser på hhv 12 og 6 år. Men for 17 år siden mistede jeg min første fødte som var bare 4 mdr da vi begravede ham. Det var et chok han var syg selvom jeg havde gjort min jordemoder opmærksom på jeg følte hikke men ikke mere end det...... hun tog det ikke alvorligt og da Nicklas kom til verden havde han svær rygmarvsbrok og var lam fra brystet og ned. Den gang vidste man ikke at som jern er vigtig er også forlinsyre. Under mine graviditeter med pigerne er jeg blevet fulgt tæt og de fejler intet.

Jeg kan bare ikke lukke bogen. Sidder fast i drømmen om en søn. Men med alderen stiger risikoen for misdannelser og måske er det egoistisk at få barn så sent.

Nogen der har erfaring med min problemstilling? 

Milllemor38

jeg synes slet ikke det er egoistisk.

MEN man skal altså have overskud til det

Hvis i har overskud synes jeg ikke det er egoistisk, men du skal nok overveje om et barn mere virkelig vil lukke bogen for dig? Det vil jo aldrig være den samme dreng du får i armene igen. Og hvad hvis det slet ikke bliver en dreng? 

Er ked af hvad i har måtte igennem og forstår udemærket at det sidder i dig endnu. Det vil det altid gøre 

B1991 skriver:

jeg synes slet ikke det er egoistisk.

MEN man skal altså have overskud til det

Sikkert grine i timer som sidst da jeg havde købt blåt tøj og jeg ved scanning fik afvide det vat en pige..... og hun er skøøøøøøøn.

Alvorligt ville jeg ikke fravælge pga køn. Jeg ville elske en pige og lukke bogen.

Nicklas er gemt ikke glemt. Men den store på 12 er ikke glad for tanken. Tror nu nok hun ville blive glad som da hun blev storesøster første gang. Hun er i puberteten og dét mærkes tydeligt  griner.

millemor38 skriver:

Sikkert grine i timer som sidst da jeg havde købt blåt tøj og jeg ved scanning fik afvide det vat en pige..... og hun er skøøøøøøøn.

Alvorligt ville jeg ikke fravælge pga køn. Jeg ville elske en pige og lukke bogen.

Nicklas er gemt ikke glemt. Men den store på 12 er ikke glad for tanken. Tror nu nok hun ville blive glad som da hun blev storesøster første gang. Hun er i puberteten og dét mærkes tydeligt  griner.

jeg var 13 da min mor kom og sagde at jeg skulle have en lille søster.

jeg må da lige sige jeg troede hun var åndsvag og jeg var så sur på hende. men så gik der 2 uger så var jeg super glad for hende.

men elsker min lillesøster over alt  

Mor11 skriver:

Hvis i har overskud synes jeg ikke det er egoistisk, men du skal nok overveje om et barn mere virkelig vil lukke bogen for dig? Det vil jo aldrig være den samme dreng du får i armene igen. Og hvad hvis det slet ikke bliver en dreng? 

Er ked af hvad i har måtte igennem og forstår udemærket at det sidder i dig endnu. Det vil det altid gøre 

Forstår hvad du siger og det er vigtigt at understrege at det ikke er en erstatning for Nicklas jeg ønsker.

En søn ville være super og fuldende billedet men en pige er bestemt ikke en skuffelse.  Synes bare ligesom ikke jeg er færdig. - har masser af kærlighed og tålmodighed ja det er der mere af jo ældre man er 

millemor38 skriver:

Hej piger. 

 

Jeg er allerede velsignet med to vidunderlige tøser på hhv 12 og 6 år. Men for 17 år siden mistede jeg min første fødte som var bare 4 mdr da vi begravede ham. Det var et chok han var syg selvom jeg havde gjort min jordemoder opmærksom på jeg følte hikke men ikke mere end det...... hun tog det ikke alvorligt og da Nicklas kom til verden havde han svær rygmarvsbrok og var lam fra brystet og ned. Den gang vidste man ikke at som jern er vigtig er også forlinsyre. Under mine graviditeter med pigerne er jeg blevet fulgt tæt og de fejler intet.

Jeg kan bare ikke lukke bogen. Sidder fast i drømmen om en søn. Men med alderen stiger risikoen for misdannelser og måske er det egoistisk at få barn så sent.

Nogen der har erfaring med min problemstilling? 

Milllemor38

Der er da masser af kvinder, der får børn i din alder, og der er absolut ingen grund til at tro, at du skulle få et misdannet barn, der var jo ikke noget arveligt i din søns lidelse.

Hvis du har lysten, så gør det dog 

millemor38 skriver:

Forstår hvad du siger og det er vigtigt at understrege at det ikke er en erstatning for Nicklas jeg ønsker.

En søn ville være super og fuldende billedet men en pige er bestemt ikke en skuffelse.  Synes bare ligesom ikke jeg er færdig. - har masser af kærlighed og tålmodighed ja det er der mere af jo ældre man er 

Jamen, hvis du/i bare ikke føler jer færdige med at få børn så "go go go!!!!!!" 

Synes overhovedet ikke det er egoistisk. Min mor fik min lillesøster da hun var sidst i 30'erne. Men som andre også skriver, du kan jo på ingen måde være sikker på at få en søn? Hvad hvis det bliver endnu en datter?