Angst med stort A!

*Heidi* skriver:

38+0 i dag! Jeg kan ikke være i mig selv. Jeg er så angst for fødslen. Jeg græder, får angstanfald, er rastløs og fungerer slet ikke. Skal til jordemoder i dag og nu får hun simpelthen alt at vide. 

Kan ikke holde det ud længere. Jeg er så træt og uden energi fordi tankerne suser rundt! Jeg sidder og tænker  "Hvad fanden er det som jeg har rodet mig ud i"?! 

Fuck altså!!!

Få en god snak med din JM, rigtig vigtigt 

Her er jeg 3.gangs gravid 38+6 og kan altså os alligevel tænke fuck fuck fuck og blive svedt og bange ved tanken om at føde igen, på trods af to normale ukomplicerede fødsler uden  smertestillende bag mig

det er ligeså meget uvisheden der psyker en

Kan godt forstå dig, da mit vand gik begyndte jeg af ryste fordi jeg blev så nervøs.. Men det skal nok gå, tænk på det som at hver vee er et skridt tættere på at se vidunderet :-) masser af held og lykke herfra.. 

Forstår dig godt. Da jeg skulle føde gik jeg i total panik. Jeg kom på sygehuset da jeg var 3 cm åben og blev så indlagt fordi jeg gik i panik. Kunne slet ikke tage det med ro og angsten for hvad der kom til at ske blev bare større, men jeg kom på den anden side og fik en skøn prinsesse efter 32 timers hård kamp. 

Du skal tro på dig selv, sig til dig selv at du er født til det, og selvfølgelig kan du! 

Jeg tror at vi allesammen tænker tanken fuck hvad har jeg rodet mig ud i

 Men min oplevelse af det er at når det sker så er man i det og du kan ikke gøre andet end at følge med. Din krop bestemmer over dit hoved. Mit råd er at have den person med som er der tættest. Jeg havde fx. Min mor med ud over min ex mand første gang.  Denne gang havde jeg nok i min kæreste men ham er jeg også meget mere tryg ved end jeg var med min exmand. 

Og så sig du er bange/ angst.  Jordemødrene på fødegangen vil helt sikkert hjælpe dig alt det de kan.  

Pøj pøj 

Tusind tak for alle jeres svar. Det varmer at høre, at det hele nok skal gå. 
Jeg er af natur en stædig dame der ikke så let giver op. Måske siger jeg "Jeg gider/vil ikke mere", men når jeg så lige får et motiverende klap på skulderen, så kører det igen.

*Heidi* skriver:

Tusind tak for alle jeres svar. Det varmer at høre, at det hele nok skal gå. 
Jeg er af natur en stædig dame der ikke så let giver op. Måske siger jeg "Jeg gider/vil ikke mere", men når jeg så lige får et motiverende klap på skulderen, så kører det igen.

Jeg synes du skal snakke med din jordemoder og så få lagt en PLAN for din fødsel!

Du kan godt få lagt en epidural. Det fik jeg med mit barn nr. 2 jeg var mega træt og han sad fast i 5 timer hvor jeg kun var 5 cm da han var stjernekigger. Klokken var da blevet 1 om natten og jeg var helt udkørt. Det var intet problem at få epiduralen. Det var åååååh så dejligt og jeg havde den skønneste roligste fødsel og en smuk nuser kær lækker lille dreng! Det var bare det bedste at få den epidural og det var rettidigt! Epiduralen havde en knap hvor jeg kunne trykke så den gav et ekstra skud hvis den dosis jeg fik ikke føltes godt nok, så jeg kunne selv være med. Den gav selvfølgelig ikke mere end hvad der var tilladt indenfor et bestemt tidsrum, men jeg var hele tiden 100% smertedækket og idet jeg var smertedækket skete der bare fremskridt! Jeg fik også vestimulerende drop og så skete der noget og min søn var ude 4 timer senere.

Når og hvis du får veer er det bedste du kan gøre at trække vejret med munden dybt ned og slappe af fra måsen og ned.

Jeg var selv også mega bange og nervøs for smerterne med min første, og skønt jeg havde en kunstig ekstrem hård fødsel fordi jeg fik kunstige veer da jeg blev sat igang med vedrop, og kunstige veer skal jeg hilse og sige er MEGET meget værre end naturlige veer der blot synes at ja, være naturlige og blidere, at det slet slet ikke var så slemt som jeg havde forventet at føde! Det var sådan en befrielse at presse og det gjorde slet ikke ondt! Jeg var så overrrasket og så stolt og glad da jeg holdt mit førstefødte! Det kunne jeg sagtens gøre igen!

Sig til digselv at du er i gode hænder og du får den hjælp du har brug for, og dit lille barn bliver bare det bedste der er hændt for dig! Du har SÅ meget at glæde dig til!!!!

Jeg er gravid nu med nr. 4 og jeg glæder mig ligefrem til at føde! Sidste gang fløj min søn ud. Fødslen tog kun 3 timer og jeg nåede lige akkurat ind på fødestuen så pressede jeg ham ud haha! Det var dog ikke lige så cool at have presseveer i bilen mens min mand kørte 140 i timen på landevejen den halve time det tog at komme til fødeafdelingen som bare ligger alt alt for langt væk! Men det var en helt fantastisk oplevelse og jeg tænkte, var det det?!

Du skal nok klare den! Jeg havde det sådan med min første hvor jeg virkelig var nervøs for at føde, at da jeg først var igang var det bare fint og det mest naturlige for mig! Jeg koncentrerede mig om vejrtrækningen helt ned i maven og hang i armene over noget og slappede af i benene og måsen under hver ve. Jeg kan ikke anbefale at ligge ned, men brug tyngdekraften, sid på en bold, hæng i en ribbe eller sengegærde, og føde i vand har jeg hørt er virkelig rart og smertelindrende. Du har så mange muligheder og jeg vil virkelig anbefale dig at snakke med din jordemoder om at lave en fødselsplan med dig. Det skal helt sikkert klart gå og jo mere du slapper af i kroppen og trækker vejret dybt og lytter til din ynglingsmusik under fødslen og snakker om hyggeligt sjove ting så er det nemmere at komme igennem og ligepludselig skal du til at presse og vupti ligger du med den lækreste lille blødeste baby du er plaskforelsket i! Håber du får dig den bedste oplevelse! Det er i hvertfald arbejdet værd!

MariaMami skriver:

Jeg synes du skal snakke med din jordemoder og så få lagt en PLAN for din fødsel!

Du kan godt få lagt en epidural. Det fik jeg med mit barn nr. 2 jeg var mega træt og han sad fast i 5 timer hvor jeg kun var 5 cm da han var stjernekigger. Klokken var da blevet 1 om natten og jeg var helt udkørt. Det var intet problem at få epiduralen. Det var åååååh så dejligt og jeg havde den skønneste roligste fødsel og en smuk nuser kær lækker lille dreng! Det var bare det bedste at få den epidural og det var rettidigt! Epiduralen havde en knap hvor jeg kunne trykke så den gav et ekstra skud hvis den dosis jeg fik ikke føltes godt nok, så jeg kunne selv være med. Den gav selvfølgelig ikke mere end hvad der var tilladt indenfor et bestemt tidsrum, men jeg var hele tiden 100% smertedækket og idet jeg var smertedækket skete der bare fremskridt! Jeg fik også vestimulerende drop og så skete der noget og min søn var ude 4 timer senere.

Når og hvis du får veer er det bedste du kan gøre at trække vejret med munden dybt ned og slappe af fra måsen og ned.

Jeg var selv også mega bange og nervøs for smerterne med min første, og skønt jeg havde en kunstig ekstrem hård fødsel fordi jeg fik kunstige veer da jeg blev sat igang med vedrop, og kunstige veer skal jeg hilse og sige er MEGET meget værre end naturlige veer der blot synes at ja, være naturlige og blidere, at det slet slet ikke var så slemt som jeg havde forventet at føde! Det var sådan en befrielse at presse og det gjorde slet ikke ondt! Jeg var så overrrasket og så stolt og glad da jeg holdt mit førstefødte! Det kunne jeg sagtens gøre igen!

Sig til digselv at du er i gode hænder og du får den hjælp du har brug for, og dit lille barn bliver bare det bedste der er hændt for dig! Du har SÅ meget at glæde dig til!!!!

Jeg er gravid nu med nr. 4 og jeg glæder mig ligefrem til at føde! Sidste gang fløj min søn ud. Fødslen tog kun 3 timer og jeg nåede lige akkurat ind på fødestuen så pressede jeg ham ud haha! Det var dog ikke lige så cool at have presseveer i bilen mens min mand kørte 140 i timen på landevejen den halve time det tog at komme til fødeafdelingen som bare ligger alt alt for langt væk! Men det var en helt fantastisk oplevelse og jeg tænkte, var det det?!

Du skal nok klare den! Jeg havde det sådan med min første hvor jeg virkelig var nervøs for at føde, at da jeg først var igang var det bare fint og det mest naturlige for mig! Jeg koncentrerede mig om vejrtrækningen helt ned i maven og hang i armene over noget og slappede af i benene og måsen under hver ve. Jeg kan ikke anbefale at ligge ned, men brug tyngdekraften, sid på en bold, hæng i en ribbe eller sengegærde, og føde i vand har jeg hørt er virkelig rart og smertelindrende. Du har så mange muligheder og jeg vil virkelig anbefale dig at snakke med din jordemoder om at lave en fødselsplan med dig. Det skal helt sikkert klart gå og jo mere du slapper af i kroppen og trækker vejret dybt og lytter til din ynglingsmusik under fødslen og snakker om hyggeligt sjove ting så er det nemmere at komme igennem og ligepludselig skal du til at presse og vupti ligger du med den lækreste lille blødeste baby du er plaskforelsket i! Håber du får dig den bedste oplevelse! Det er i hvertfald arbejdet værd!

Skønt svar!  
Jeg har fået skrevet i min fødselsjournal (eller hvad den nu hedder), at jeg skal have epidural hvis jeg har behov for det.
Der er også skrevet at jeg har en angstdiagnose, og det gør mig tryg at personalet ved det allerede inden at jeg kommer ind på sygehuset. Jeg vil tage de ting til mig, som du har fortalt og prøve at huske på dem, når det hele går i gang. - Håber selvfølgelig at min fødsel går i gang af sig selv. Nu må vi se....

Godt at du er åben omkring det. Kan du evt få tilknyttet en psykoterapeut til at håndtere angsten mht fødslen? Og få snakket med ham/hende om hvor din angst ligger, og hvordan det kan blive bedre?

Jeg fik nemlig tilknyttet en, også grundet angst. Det var super, og hun kom også op på hospitalet efter jeg havde født, for at tale forløbet igennem. Det var super godt, især fordi man hurtigt bliver forelsket i det lille myr, og glemmer oplevelsen som man lige har været igennem. 

Man kan også få noget beroligende under fødslen, hvis du skulle gå hen og få et angstanfald. Som ikke går ind og påvirker baby.

Og jeg fik også tilbudt op til 5 dage på barselsgangen, så jeg følte mig helt ovenpå. Tog dog kun 2, men det var rart at vide at jeg kunne blive, hvis det nu var

Det er ikke til at spøge med, når der er tale om en decideret angst. Mange troede jeg "bare" frygtede fødslen, og var slet ikke klar over hvad der foregik. Det gjorde bare situationen værre, at de sagde "det skal nok gå, det er normalt at have det sådan" osv...

Her var det psyokoterapien der fik mig igennem fødslen, og så blev jeg sat igang dagen før termin. Overlægen som jeg snakkede igangsættelse med, var ellers ved at give mig et kejsersnit, da han var i tvivl om jeg ville kunne komme igennem fødslen, men jeg var endnu mere angst for et kejsersnit. 

Det skal siges at jeg fik et angstanfald under fødslen. Men jeg kan huske hele forløbet, fordi jeg havde fået redskaberne til at komme igennem det.

Du er velkommen til at skrive privat, hvis du har brug for at snakke om det

Happiness skriver:

Godt at du er åben omkring det. Kan du evt få tilknyttet en psykoterapeut til at håndtere angsten mht fødslen? Og få snakket med ham/hende om hvor din angst ligger, og hvordan det kan blive bedre?

Jeg fik nemlig tilknyttet en, også grundet angst. Det var super, og hun kom også op på hospitalet efter jeg havde født, for at tale forløbet igennem. Det var super godt, især fordi man hurtigt bliver forelsket i det lille myr, og glemmer oplevelsen som man lige har været igennem. 

Man kan også få noget beroligende under fødslen, hvis du skulle gå hen og få et angstanfald. Som ikke går ind og påvirker baby.

Og jeg fik også tilbudt op til 5 dage på barselsgangen, så jeg følte mig helt ovenpå. Tog dog kun 2, men det var rart at vide at jeg kunne blive, hvis det nu var

Det er ikke til at spøge med, når der er tale om en decideret angst. Mange troede jeg "bare" frygtede fødslen, og var slet ikke klar over hvad der foregik. Det gjorde bare situationen værre, at de sagde "det skal nok gå, det er normalt at have det sådan" osv...

Her var det psyokoterapien der fik mig igennem fødslen, og så blev jeg sat igang dagen før termin. Overlægen som jeg snakkede igangsættelse med, var ellers ved at give mig et kejsersnit, da han var i tvivl om jeg ville kunne komme igennem fødslen, men jeg var endnu mere angst for et kejsersnit. 

Det skal siges at jeg fik et angstanfald under fødslen. Men jeg kan huske hele forløbet, fordi jeg havde fået redskaberne til at komme igennem det.

Du er velkommen til at skrive privat, hvis du har brug for at snakke om det

 

Mange tak for svar.
Jeg føler ikke rigtig, at jeg kan nå at få fat på en psykoterapeut eller lignende.
Jeg har talt med en fødselslæge og jeg har spurgt til kejsersnit to gange. Jeg har fået nej begge gange... Jeg ved godt, at når man som kvinde er sund og rask og har haft en god graviditet, så er det MEGET svært (for ikke at sige umuligt) at få et kejsersnit. 
Jeg er meget nervøs fordi at jeg ikke aner en ski' om, hvornår det hele går i gang. 
Det er ikke rart som angstpatient ikke at have kontrol over tingene. Det er sgu angstprovokerende i sig selv..

*Heidi* skriver:

38+0 i dag! Jeg kan ikke være i mig selv. Jeg er så angst for fødslen. Jeg græder, får angstanfald, er rastløs og fungerer slet ikke. Skal til jordemoder i dag og nu får hun simpelthen alt at vide. 

Kan ikke holde det ud længere. Jeg er så træt og uden energi fordi tankerne suser rundt! Jeg sidder og tænker  "Hvad fanden er det som jeg har rodet mig ud i"?! 

Fuck altså!!!

Puha, jeg kan godt forså din angst for fødslen - jeg var også ved at skide grønne grise ved tanken. 

En ve tager til og aftager i styrke - under veerne forestillede jeg mig, at jeg besteg en bakke, for da veen så var allerslemmest, vidste jeg, at jeg snart var nede igen og at lige præcis den ve aldrig kom igen! - det lyder nok lidt kryptisk, men sådan nogle mind games kan godt hjælpe på vej 

Jeg havde desuden veer i 21 timer og selvom det var det mest smertefulde jeg nogensinde har oplevet, så græd jeg f.eks. ikke en eneste gang. Jeg fik heller aldrig trængen til at besvime  til gengæld fik jeg en epidural og den var guld værd!! 

Held og lykke med det, når tid er - you can do it!!