når veninderne bliver gravide

Altså... Egentlig har jeg været glad for at få nyheden over SMS - for et par gange, hvor det har været helt tætte veninder, har jeg da sat mig ned og tudet lidt. Det er svært at lade være når man Selv så gerne selv vil være gravid  men derudover synes jeg faktisk jeg har været vildt god til at se det fra deres sted og spørge ind og snakke om det. For mig er det mere nyheden der af en eller anden grund kan gøre mig ked af det ikke så meget hele graviditeten osv. 

Synes såmænd det er helt naturligt og snakker også med kæreste og veninder om det hvis det er. Måske fortæller jeg selvfølgelig ikke lige til den veninde som lige har fortalt mig at hun er gravid at min første reaktion var at sætte mig ned og tude 

Anonym skriver:

Hej baby projekt. 

Det er decideret ikke noget hun gør tror jeg. Selvfølgelig snakker hun om det men jeg tror hun prøver at beherske sig. Men jeg ved jo at hun har lyst til at hoppe og danse for nu er hun jo kommet ud på "den anden side" det er rigtig svært når jeg stadig kæmper og føler vi er to vidt forskellige steder i vores liv nu. Det gør ondt at hun har noget jeg ikke bare lige kan få jeg vil jo gerne være glad på hendes vegne men jeg har bare svært ved at ku være sammen med hende for tiden. Fordi det er det eneste jeg kan tænke på lige nu for jeg ved jo at hun gerne vil snakke om det og det kan jeg godt forstå men det gør bare ondt.  

Hvad for en situation stod du i og hvad gjorde du? 

Kan godt forstå at hun vil hoppe og danse. Det kan godt være hun prøver at være behersket sig.  Men tror stadig, det vigtig at fortælle hende hvor meget det går dig på, men at du self er glad på hendes vegne. Det bare lidt svært for dig lige nu. Hvis i er "rigtig" venner ( nu må du ikke få den galt i halsen, det kun positivt ment) men hvis i er det. Så vil hun forstå og selv snakke om det, men måske mere afdæmpet.  Forstår du hvor jeg vil hen?

Min veninde har prøve i et 1/2 år på at blive gravid, og har ikke lykkes at finde ægløsning endnu og det går hende meget på. Men viste ikke hvor meget,  da hun ikke er god til at snakke om sine følelser med mig. 

Men det korte af det lange. Jeg er for nylig stoppet på p-pillerne,  og har kunne finde min ægløsning med det samme og kunne få en positiv test. Da det var første gang jeg prøvede at tag en test sendt jeg et billede til hende at denne test. Bagefter blev hun virkelig sur og gav mig et ordentligt møgfald :-) self fordi hun var ked af det. Vi fik snakkede, og jeg har nu besluttet at jeg ikke nævner det overhovedet.  KUN hvis hun nævner det vil jeg kort snakke om hvordan mit projekt baby går :-) 

Min situation er lidt en anden, men problemet er det samme.. 

Men jeg har her i 2014 været igennem en MA og en sen abort (uge 21) 

Alle omkring mig er enten gravide, eller har små babyer.. Og nu har min næreste veninde lige meldt ud at de er gang i projekt baby.

Jeg trækker mig rigtig meget væk og kan jeg blive fri for at hører om babyer og graviditeter i min omgangskreds for gør jeg gerne det.. Jeg bliver dybt ulykkelig og skide misundelig

lille-fisen skriver:

Altså... Egentlig har jeg været glad for at få nyheden over SMS - for et par gange, hvor det har været helt tætte veninder, har jeg da sat mig ned og tudet lidt. Det er svært at lade være når man Selv så gerne selv vil være gravid  men derudover synes jeg faktisk jeg har været vildt god til at se det fra deres sted og spørge ind og snakke om det. For mig er det mere nyheden der af en eller anden grund kan gøre mig ked af det ikke så meget hele graviditeten osv. 

Synes såmænd det er helt naturligt og snakker også med kæreste og veninder om det hvis det er. Måske fortæller jeg selvfølgelig ikke lige til den veninde som lige har fortalt mig at hun er gravid at min første reaktion var at sætte mig ned og tude 

Ih nej det er altså svært når der er så mange følelser indblandet, jeg satte mig også ned og begyndte at tude så snart jeg var alene  men hold op hvor er det øv at sidde og have det sådan 

babyprojekt skriver:

Kan godt forstå at hun vil hoppe og danse. Det kan godt være hun prøver at være behersket sig.  Men tror stadig, det vigtig at fortælle hende hvor meget det går dig på, men at du self er glad på hendes vegne. Det bare lidt svært for dig lige nu. Hvis i er "rigtig" venner ( nu må du ikke få den galt i halsen, det kun positivt ment) men hvis i er det. Så vil hun forstå og selv snakke om det, men måske mere afdæmpet.  Forstår du hvor jeg vil hen?

 

Min veninde har prøve i et 1/2 år på at blive gravid, og har ikke lykkes at finde ægløsning endnu og det går hende meget på. Men viste ikke hvor meget,  da hun ikke er god til at snakke om sine følelser med mig. 

Men det korte af det lange. Jeg er for nylig stoppet på p-pillerne,  og har kunne finde min ægløsning med det samme og kunne få en positiv test. Da det var første gang jeg prøvede at tag en test sendt jeg et billede til hende at denne test. Bagefter blev hun virkelig sur og gav mig et ordentligt møgfald :-) self fordi hun var ked af det. Vi fik snakkede, og jeg har nu besluttet at jeg ikke nævner det overhovedet.  KUN hvis hun nævner det vil jeg kort snakke om hvordan mit projekt baby går :-) 

Ja jeg vil også gerne snakke med hende om det men tror lige jeg skal sluge kamelen og få styr på mine følelser først. 

Godt i fik snakket om det, jeg kan sagtens sætte mig ind i hendes situation, men også din. Hvor er det bare død svært. Men det er nok næsten  de samme følelser hun sidder med som jeg sidder med lige nu. At man er blevet "overhalet indenom" det er nok en god idé at vente med at snakke om det til hun kommer på banen igen. Det er jo trods alt kun ægløsning du har haft, du er jo ikke gravid (endnu) Det ville jeg have det bedst med hvis min veninde gjorde i hvert fald. Men tror jeg lige trækker mig tilbage fra min veninde lidt. Så må jeg forklare hende senere hvorfor jeg har handlet som jeg har gjort.

Det er et virkeligt ømt emne det med graviditet og veninder, kan se vi er mange der har stået i det her "problem" 

JH12 skriver:

Min situation er lidt en anden, men problemet er det samme.. 

Men jeg har her i 2014 været igennem en MA og en sen abort (uge 21) 

Alle omkring mig er enten gravide, eller har små babyer.. Og nu har min næreste veninde lige meldt ud at de er gang i projekt baby.

Jeg trækker mig rigtig meget væk og kan jeg blive fri for at hører om babyer og graviditeter i min omgangskreds for gør jeg gerne det.. Jeg bliver dybt ulykkelig og skide misundelig

Jeg prøver også og trække mig væk så meget som muligt. Jeg er ked af at høre om din situation det være være hårdt at det lykkes og så bliver revet væk fra en, men på den gode side ved du at det kan lykkes, selvom det nok ikke er megen trøst 

Anonym skriver:

Ja jeg vil også gerne snakke med hende om det men tror lige jeg skal sluge kamelen og få styr på mine følelser først. 

Godt i fik snakket om det, jeg kan sagtens sætte mig ind i hendes situation, men også din. Hvor er det bare død svært. Men det er nok næsten  de samme følelser hun sidder med som jeg sidder med lige nu. At man er blevet "overhalet indenom" det er nok en god idé at vente med at snakke om det til hun kommer på banen igen. Det er jo trods alt kun ægløsning du har haft, du er jo ikke gravid (endnu) Det ville jeg have det bedst med hvis min veninde gjorde i hvert fald. Men tror jeg lige trækker mig tilbage fra min veninde lidt. Så må jeg forklare hende senere hvorfor jeg har handlet som jeg har gjort.

Det er et virkeligt ømt emne det med graviditet og veninder, kan se vi er mange der har stået i det her "problem" 

Det er et meget ømt område. Jeg har da også tænkt bagefter, ja ja slap lige af det var jo kun en ægløsning.  Men kan så godt forstå hende og dig. Ingen tvivl om det.  Er overhovedet ikke i tvivl om jeg ville have det på samme måde. 

babyprojekt skriver:

Det er et meget ømt område. Jeg har da også tænkt bagefter, ja ja slap lige af det var jo kun en ægløsning.  Men kan så godt forstå hende og dig. Ingen tvivl om det.  Er overhovedet ikke i tvivl om jeg ville have det på samme måde. 

Det er nok bare fordi hun ikke har kunne finde sin ægløsning som du beskrev for udover det er det jo ikke = gravid bare fordi man har ægløsning. Det kan jeg i hvert fald skrive under på, har haft masser af ægløsning men ægget har nok ik ku hænge ved endnu eller sådan noget fet er bare hårdt gang på gang at starte forfra når man ser tykke maver overalt og man egentlig er den sidste der er tilbage. Hvis jeg havde vist det var jeg begyndt for et år siden 

Anonym skriver:

Hvordan tackler i det når i selv forsøger, der er kommer følelser der spiller ind, misundelse, jalousi, man bliver ked af det fordi det ikke er en selv. Selvfølgelig bliver man også glad på deres vegne, men man sætter en facade op. Andre der kan nikke genkendende til dette? 

Hvad gjorde i for at det ikke fik påvirket jeres venskab for meget når de er gravide og du ikke er? 

Tak til jer der vil læse med 

Har ikke prøvet det med veninder - men derimod familie. Mandens tante på 42 fortalte at de ventede barn nr. 4 - de var blevet uplanlagt gravide - (efter vi havde "kæmpede" i 1 år på baby nr. 2 - og stadig ikke var blevet gravide)

Nadia&Daniel skriver:

Har ikke prøvet det med veninder - men derimod familie. Mandens tante på 42 fortalte at de ventede barn nr. 4 - de var blevet uplanlagt gravide - (efter vi havde "kæmpede" i 1 år på baby nr. 2 - og stadig ikke var blevet gravide)

Øv ja det er hårdt også når det er familien :/ nogle kan da også bare (undskyld sproget) spytte det ene barn ud efter det andet