LilleSpir skriver:
Nu var jeg rigtig kæk, her først på ugen med, at jeg tog det hele "stille og roligt". Dét gør jeg til dels også stadigvæk, men hold da op et tankemylder der kan melde sig!
I får lige adgang til mit hovede for en kort stund:
- Nu har jeg læst en del debatter herinde, dels fordi jeg er nysgerrig men også fordi det er hyggeligt.. Jeg er kommet i tvivl om, om jeg muligvis "lider" af PCOS? Jeg googlede mig frem til det, og alle de symptomer der er "døjer" jeg med. Det var vitterlig min største skræk, for nu når jeg endelig har slået mig til ro med, at det er okay at blive gravid - så er jeg skrækslagen for, at det ikke kan lade sig gøre naturligt..
- Kan man tillade sig at booke en tid hos lægen, "bare" for at få et sundhedstjek? Sådan i hovede og røv? Jeg kan mærke at det nager mig.. At der muligvis kan være noget galt med mig, uden at jeg ved det.. Så ville det være okay at booke en tid, med henblik på at blive klogere på sig selv? I samme grøft med, at man forsøger at blive gravid?
- Min mor har "alle dage" sagt, at jeg skal forberede mig på, at det kan blive svært at blive gravid. For som hun siger, så har jeg en faster, som har haft rigtig rigtig svært ved at blive gravid. Men, alligevel har hun formået at skabe tre sunde drenge? Min mor selv, har blot skulle tænke på at blive gravid, også er det nærmest sket - derfor har jeg også to skønne søskende. I ved.. Det er bare sådan nogle ting som sætter sig fast.
"Alt" dette kan jeg ikke dele med nogen, for andre skal ikke vide, at vi forsøger. Det er et projekt jeg og min kæreste har os. Men puha.. Der kan dæleme melde sig nogle tunge tanker, som kun påvirker mig negativt..
Er det noget i selv oplever? 
Tak hvis i læste med!
Åh ja, det kender jeg alt for godt!
Her er pb også et hemmeligt foretagende for familie og venner, og det er bare SÅ svært med alle de tanker, som man ikke kan dele!
Jeg blev i en alder af 14 indlagt for blindtarmsbetændelse, hvor de efter et par dage fandt ud af at det i virkeligheden var vandcyster omkring æggestokkene, hvilket i nogle tilfælde vist nok kan give ar på æggelederne eller sådan noget... Anyway, jeg har siden dengang været overbevist om at børn er noget jeg nok ikke kan få, uden at der er nogen der har sagt det til mig 
Frygten for at alt det hormonforstyrrende legetøj jeg har haft som barn, den bærbare der altid lå på skødet af mig da jeg skrev opgaver da jeg var yngre og dét at jeg er så ekstremt lykkelig og alt bare går godt for tiden giver mig følelsen af, at der MÅ være noget der er galt. Derfor er mine tanker ofte, at selvfølgelig skal det da være svært for mig at få børn, selvom vi nærmest kun lige er begyndt 
Det her er kun vores 3. cyklus og vi krydser selvfølgeligt fingre for at 3. gang er lykkens gang for os, men nøj hvor er det bare hårdt, når alle de medstuderende og gamle venner og bekendte alle går og bliver forlovede, gift, venter sig eller allerede har børn - som i øvrigt altid sker ved et uheld eller i første forsøg.
Det er sgu hårdt, når der ikke er andet i verden man ønsker sig mere og jeg synes sgu det er svært ikke at føle presset eller se spøgelser alle steder. Så for at svare på dit spørgsmål; ja, de tunge tanker findes også her 
Jeg skrev derfor til min læge, da jeg synes, at mine cyklusser er mærkelige, for lige at være sikker, og hun svarede at hun ikke synes at det lød af noget, men ville gerne se mig til en snak om mit babyønske. Det synes jeg var rigtig betryggende, da jeg går og er totalt usikker på min krop og dens reproduktionsevner og jeg glæder mig rigtig meget til bare at kunne stille alle de tåbelige spørgsmål jeg vil og forhåbentlig få ryddet al min tvivl af vejen.
Der er mange der siger at det bedste man kan gøre er at slappe af og lade være med at tænke over det, derfor har jeg også valgt at spørge min læge, da der forhåbentlig så ikke vil være mere at tænke over, og jeg kan kun anbefale dig det samme
Undskyld det lange svar, men jeg er virkelig begejstret for at du delte dine tanker. Jeg håber at du kunne bruge det, og ønsker dig al held og lykke til din kommende graviditet 
