Kan absolut godt forstå hvor hårdt det er for mig.
Mistede selv i februar og det tog mig lang tid, før min fokus atter kunne finde noget andet.
Mig og kæresten brugte meget tid på at snakke om tingene og fremtiden.
Vi blev enige om at nu når vi alligevel skulle bruge resten af vores liv sammen, ville 1 år eller 2 mere uden børn ikke gøre den store forskel.
Vi begyndte at rejse og flytte om i lejligheden - købe nye møbler og nød at vi bare havde hinanden.
På de svære dage valgte jeg at begrave mig i lektier og skolearbejde og forkæle mig selv og kæresten med gaver og andre ting. Derudover gjorde jeg ting jeg ikke ville kunne gøre under graviditet og med børn. Gå i byen, spise usundt, larmende koncerter mm.
Håber mine råd kan hjælpe, selvom det er meget forskelligt fra person til person hvad der hjælper.
Håber det går hurtigere for dig end det gjorde for mig
Stort kram og tanker herfra 
Anmeld