Hvad er hans chancer

esiuol22 skriver:

i forholdt til sygdom, udredning, tandlæge og skole start eller skoleskift. kan man også komme i situationer hvor der kraves underskrift af forældremyndighedspersoner.

Jeg har skrevet under på en del mere ind pas gennem 14år, regner også med at jeg har bedst indsigt i hvad der er bedst for våres søn, i og med jeg har været der 100% af tiden i forskel til hans 1%, og vil dermed mene at jeg, ikke som mor, men som den person der kender barnet bedst, kan træffe de bedste valg for barnet.

Og nej han er ikke på nogen måde blevet fraholdt eller afskåret fra at se våres barn, huset er åbent så længe han er i en tilstand hvor det har været til barnets bedste.

Og han bliver også inviteret til overnatning og i sommerhus sammen med os alle sammen, faktisk pænt hyggeligt når vi alle er samlet, og dejligt at se min søn er så glad når vi er samlet far, mor, lillesøster, bonusfar og bedstefar.

Virker til det er noget af det samme du ønsker for dit barn, at det ikke bliver afskåret fra far, men at du kan beskytte, hvis det ikke er til barnets bedste

Ja det nemlig lige sådan jeg har det

Synes i første omgang du skal lade tvivlen komme ham til gode. For du kunne forhåbentligt blive positivt overrasket. 

Hvis I så ikke kan samarbejde for jeres barns bedste, så er muligheden der for at søge den fulde jo altid til stede. 

Jeg fik den fulde forældremyndighed over min datter her i sommers men det var først i anden omgang det lykkedes. Hendes biofar har så aldrig været i hendes liv på nogen måde, eller ellers vist interesse for hende, så derfor synes jeg ikke at han skulle have indflydelse i hendes liv og være indover og medbestemmende i hvordan vi ville holde ferie ( han ville ikke underskrive et pas) eller gud nåde og trøste det hvis hun blev livstruende syg, at man skulle have ham med i at bestemme hvilke tiltag af behandling hun skulle have eller evt skulle tage stilling til slukning af respirator osv, så det var nogle af mine bevæggrunde for at søge den fulde. 

Du er velkommen til at skrive privat til mig eller klikke på nogle af de andre indlæg jeg har skrevet ang. alt det om forældremyndighed og se om du bliver lidt klogere.

På trods af alt, så synes jeg stadig at det bedste er hvis mor og far kan tilsidesætte indbyrdes stridigheder og sørge for barnet har det godt og sluge visse kameler for at få det til at fungere men begge skulle VILLE det. Kan ikke nytte noget det kun er den ene. 

Håber det bedste for jeres barn. 

Anonym skriver:

Synes ikke kan kan tillade sig at sige fra og så komme tilbage og til bestemme. Og dmt on off.

Blev han væk eller var i baggrunden til at han får den test ville det være ok. Men det med hele tiden at vade i det ikke skulle være mg hele tiden skifter mening er altså ikke let for mig.

Gør ikke anden end et ville sammenarbejde med ham og lytter til hans forslag og siger at når den lille er der må han se barnet når det muligt for ham. Jeg kunne gøre det så meget svært for ham men det ønsker jeg ikke. Da det barn har brug for en mor OG en far.

Ja han kan godt reagere positivt. Og det håber jeg også han gør. Men lige nu har jeg ikke brug for alt det frem og tilbage. Han får den test da jeg ved hvad der er sandt og kan se ham skal have tryghed i at vide det. Synes det helt okay. Men ind til den er der tvivler han mg har derved ikke krav på at blande sig som han nu lige har lyst til.

Som sagt havde han fastlagt sig enten eller vil jeg ta del i det så var dmt fair nok. Men komme her og  spille smart  i en fart når det lyster ham er ikke ok!

 

 

 

 

 

 

 

Desværre ligger det sådan, at en far gerne må melde til og fra. Som de kloge sagde til mig: man kan ikke tvinge en far, til at være far. 

Så som mor er man sommetider nødt til, at lade stå til!

Leneur skriver:

Synes i første omgang du skal lade tvivlen komme ham til gode. For du kunne forhåbentligt blive positivt overrasket. 

Hvis I så ikke kan samarbejde for jeres barns bedste, så er muligheden der for at søge den fulde jo altid til stede. 

Jeg fik den fulde forældremyndighed over min datter her i sommers men det var først i anden omgang det lykkedes. Hendes biofar har så aldrig været i hendes liv på nogen måde, eller ellers vist interesse for hende, så derfor synes jeg ikke at han skulle have indflydelse i hendes liv og være indover og medbestemmende i hvordan vi ville holde ferie ( han ville ikke underskrive et pas) eller gud nåde og trøste det hvis hun blev livstruende syg, at man skulle have ham med i at bestemme hvilke tiltag af behandling hun skulle have eller evt skulle tage stilling til slukning af respirator osv, så det var nogle af mine bevæggrunde for at søge den fulde. 

Du er velkommen til at skrive privat til mig eller klikke på nogle af de andre indlæg jeg har skrevet ang. alt det om forældremyndighed og se om du bliver lidt klogere.

På trods af alt, så synes jeg stadig at det bedste er hvis mor og far kan tilsidesætte indbyrdes stridigheder og sørge for barnet har det godt og sluge visse kameler for at få det til at fungere men begge skulle VILLE det. Kan ikke nytte noget det kun er den ene. 

Håber det bedste for jeres barn. 

Tror jeg har læst nogle af dine opslag hvor du søgte fulde forældremyndighed, og syntes også i den ideelle verden at det er bedst at dele. 

Jeg har så bare stået med død syg barn hvor der skulle tages stilling til behandling, og jeg er glad for jeg ikke skulle den kamp du har været igennem for at få fulde forældremyndighed samtidig, eller skulle opdrive underskrift.

Men heldigvis de færreste der skal igennem alvorlig sygdom med deres børn, inden for det første år.

Håber det er ok jeg lige kommenteret syntes ikke det lyder lige nemt at få forældremyndigheden sener, hvis man ikke har den fra start når du skulle igennem to gange, med en far der overhovedet ikke tager del i barnet.

Syntes heller man kunne opfordre til de søgte hvis di aktivt ville være en stabil far.

Anonym skriver:

Synes ikke kan kan tillade sig at sige fra og så komme tilbage og til bestemme. Og dmt on off.

Blev han væk eller var i baggrunden til at han får den test ville det være ok. Men det med hele tiden at vade i det ikke skulle være mg hele tiden skifter mening er altså ikke let for mig.

Gør ikke anden end et ville sammenarbejde med ham og lytter til hans forslag og siger at når den lille er der må han se barnet når det muligt for ham. Jeg kunne gøre det så meget svært for ham men det ønsker jeg ikke. Da det barn har brug for en mor OG en far.

Ja han kan godt reagere positivt. Og det håber jeg også han gør. Men lige nu har jeg ikke brug for alt det frem og tilbage. Han får den test da jeg ved hvad der er sandt og kan se ham skal have tryghed i at vide det. Synes det helt okay. Men ind til den er der tvivler han mg har derved ikke krav på at blande sig som han nu lige har lyst til.

Som sagt havde han fastlagt sig enten eller vil jeg ta del i det så var dmt fair nok. Men komme her og  spille smart  i en fart når det lyster ham er ikke ok!

 

 

 

 

 

 

 

Jo, det kan han godt tillade sig. Og jo hurtigere du forstår at det ikke handler om hvad "du synes" eller hvad der passer dig bedst, men om hvad loven siger, jo bedre - for alle tre involverede parter.

Det er så tydeligt at det er dine egne følelser og dit eget ego der er såret, selvom du prøver at benægte det. Du er fornærmet over at han vil have en test. Hvorfor det? Dit eneste argument i forhold til den fulde forældremyndighed er at du ikke stoler på ham og at du jo selvfølgelig vil opføre dig pænt og lade ham se barnet alt det han har lyst til. Hvorfor i alverden skulle han stole på dig, når du ikke stoler på ham?? I kender ikke hinanden. Du kunne lige så godt være en eller anden udspekuleret manipulator der vil udnytte ham for børnepenge. Han sidder helt sikkert med de samme bekymringer om hvad du kan finde på for at såre ham.

Jeg forstår udmærket at han kan tale med hårde ord til dig. Jeg vil sådan set også kunne forstå hvis han hader dig. Han har ikke ønsket at blive far, du har valgt at få barnet alligevel. Det er et kolossalt, livsomvæltende ansvar du lægger på hans skuldre. Det er ikke mærkeligt at han er dybt frustreret og såret. Men – han tager sit ansvar alligevel og forstår sin rolle i sagen. Du må tage på dine skuldre at skulle æde nogle kameler, i hvert fald her i starten indtil chokket har lagt sig.

Du har selv valgt at få et barn med den her mand. MED den her mand. Hvis du ikke ville have ham som en del af dit og dit barns liv i de næste 18 år – hvilket selvfølgelig medfører fælles forældremyndighed hvis han gerne vil være aktivt deltagende – så skulle du ikke have fået barnet.

Jeg håber virkelig for jeres barn at du bliver lidt mere moden over det næste stykke tid, og at barnets far bliver indstillet på at holde en god tone og skabe et godt samarbejde.

modesty skriver:

Jo, det kan han godt tillade sig. Og jo hurtigere du forstår at det ikke handler om hvad "du synes" eller hvad der passer dig bedst, men om hvad loven siger, jo bedre - for alle tre involverede parter.

Det er så tydeligt at det er dine egne følelser og dit eget ego der er såret, selvom du prøver at benægte det. Du er fornærmet over at han vil have en test. Hvorfor det? Dit eneste argument i forhold til den fulde forældremyndighed er at du ikke stoler på ham og at du jo selvfølgelig vil opføre dig pænt og lade ham se barnet alt det han har lyst til. Hvorfor i alverden skulle han stole på dig, når du ikke stoler på ham?? I kender ikke hinanden. Du kunne lige så godt være en eller anden udspekuleret manipulator der vil udnytte ham for børnepenge. Han sidder helt sikkert med de samme bekymringer om hvad du kan finde på for at såre ham.

Jeg forstår udmærket at han kan tale med hårde ord til dig. Jeg vil sådan set også kunne forstå hvis han hader dig. Han har ikke ønsket at blive far, du har valgt at få barnet alligevel. Det er et kolossalt, livsomvæltende ansvar du lægger på hans skuldre. Det er ikke mærkeligt at han er dybt frustreret og såret. Men – han tager sit ansvar alligevel og forstår sin rolle i sagen. Du må tage på dine skuldre at skulle æde nogle kameler, i hvert fald her i starten indtil chokket har lagt sig.

Du har selv valgt at få et barn med den her mand. MED den her mand. Hvis du ikke ville have ham som en del af dit og dit barns liv i de næste 18 år – hvilket selvfølgelig medfører fælles forældremyndighed hvis han gerne vil være aktivt deltagende – så skulle du ikke have fået barnet.

Jeg håber virkelig for jeres barn at du bliver lidt mere moden over det næste stykke tid, og at barnets far bliver indstillet på at holde en god tone og skabe et godt samarbejde.

 

Nogengange kommer du altså bare med nogle svar hvor man har lyst til at juble og give dig et smækkys og en krammer!!!! Super skrevet!!!! Du skrev lige hvad jeg tænkte 

modesty skriver:

Jo, det kan han godt tillade sig. Og jo hurtigere du forstår at det ikke handler om hvad "du synes" eller hvad der passer dig bedst, men om hvad loven siger, jo bedre - for alle tre involverede parter.

Det er så tydeligt at det er dine egne følelser og dit eget ego der er såret, selvom du prøver at benægte det. Du er fornærmet over at han vil have en test. Hvorfor det? Dit eneste argument i forhold til den fulde forældremyndighed er at du ikke stoler på ham og at du jo selvfølgelig vil opføre dig pænt og lade ham se barnet alt det han har lyst til. Hvorfor i alverden skulle han stole på dig, når du ikke stoler på ham?? I kender ikke hinanden. Du kunne lige så godt være en eller anden udspekuleret manipulator der vil udnytte ham for børnepenge. Han sidder helt sikkert med de samme bekymringer om hvad du kan finde på for at såre ham.

Jeg forstår udmærket at han kan tale med hårde ord til dig. Jeg vil sådan set også kunne forstå hvis han hader dig. Han har ikke ønsket at blive far, du har valgt at få barnet alligevel. Det er et kolossalt, livsomvæltende ansvar du lægger på hans skuldre. Det er ikke mærkeligt at han er dybt frustreret og såret. Men – han tager sit ansvar alligevel og forstår sin rolle i sagen. Du må tage på dine skuldre at skulle æde nogle kameler, i hvert fald her i starten indtil chokket har lagt sig.

Du har selv valgt at få et barn med den her mand. MED den her mand. Hvis du ikke ville have ham som en del af dit og dit barns liv i de næste 18 år – hvilket selvfølgelig medfører fælles forældremyndighed hvis han gerne vil være aktivt deltagende – så skulle du ikke have fået barnet.

Jeg håber virkelig for jeres barn at du bliver lidt mere moden over det næste stykke tid, og at barnets far bliver indstillet på at holde en god tone og skabe et godt samarbejde.

 

Skide godt formuleret. !

modesty skriver:

Jo, det kan han godt tillade sig. Og jo hurtigere du forstår at det ikke handler om hvad "du synes" eller hvad der passer dig bedst, men om hvad loven siger, jo bedre - for alle tre involverede parter.

Det er så tydeligt at det er dine egne følelser og dit eget ego der er såret, selvom du prøver at benægte det. Du er fornærmet over at han vil have en test. Hvorfor det? Dit eneste argument i forhold til den fulde forældremyndighed er at du ikke stoler på ham og at du jo selvfølgelig vil opføre dig pænt og lade ham se barnet alt det han har lyst til. Hvorfor i alverden skulle han stole på dig, når du ikke stoler på ham?? I kender ikke hinanden. Du kunne lige så godt være en eller anden udspekuleret manipulator der vil udnytte ham for børnepenge. Han sidder helt sikkert med de samme bekymringer om hvad du kan finde på for at såre ham.

Jeg forstår udmærket at han kan tale med hårde ord til dig. Jeg vil sådan set også kunne forstå hvis han hader dig. Han har ikke ønsket at blive far, du har valgt at få barnet alligevel. Det er et kolossalt, livsomvæltende ansvar du lægger på hans skuldre. Det er ikke mærkeligt at han er dybt frustreret og såret. Men – han tager sit ansvar alligevel og forstår sin rolle i sagen. Du må tage på dine skuldre at skulle æde nogle kameler, i hvert fald her i starten indtil chokket har lagt sig.

Du har selv valgt at få et barn med den her mand. MED den her mand. Hvis du ikke ville have ham som en del af dit og dit barns liv i de næste 18 år – hvilket selvfølgelig medfører fælles forældremyndighed hvis han gerne vil være aktivt deltagende – så skulle du ikke have fået barnet.

Jeg håber virkelig for jeres barn at du bliver lidt mere moden over det næste stykke tid, og at barnets far bliver indstillet på at holde en god tone og skabe et godt samarbejde.

 

Jeg er ikke fornærmet at han vil ha den test. Jeg forstår ham fuldt ud og synes den skal tages så alt tvivl er væk. Så har han vished.

Og ind til den er blevet afklaret synes jeg han skal holde lav profil og holde sine til og fra for sig selv og så tar vi den til den tid hvad han føler for og kan klare.

Synes bare det er en svær situation. Og ligesom han har sine tanker havde jeg mine omkring den fælles f. Og det er vel naturligt.

Og nu lukker jeg den her da jeg kun ville høre lidt om hvordan det kunne forgå. Og ville lufte mine bekymringer omkring det.

Det er nu gjort og jeg tar den med ham når det hele er så vidt om nogle uger.

Anonym skriver:

Jeg er ikke fornærmet at han vil ha den test. Jeg forstår ham fuldt ud og synes den skal tages så alt tvivl er væk. Så har han vished.

Og ind til den er blevet afklaret synes jeg han skal holde lav profil og holde sine til og fra for sig selv og så tar vi den til den tid hvad han føler for og kan klare.

Synes bare det er en svær situation. Og ligesom han har sine tanker havde jeg mine omkring den fælles f. Og det er vel naturligt.

Og nu lukker jeg den her da jeg kun ville høre lidt om hvordan det kunne forgå. Og ville lufte mine bekymringer omkring det.

Det er nu gjort og jeg tar den med ham når det hele er så vidt om nogle uger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

God vind fremover. Håber det hele går godt - og at i får et langt og lykkeligt samarbejde om jeres fælles guldklump.

Anonym skriver:

Han har ingen ret så længe han ikke tror på det er hans. Færdig.

Hvorfor skal han tro på dig?