Anonym skriver:
Godmorgen.
først og fremmest undskyld nu skriver jeg igen. Kunne ikke tage mig sammen til at smutte fra kæresten sidst, men har det dog stadig i hovedet , så samme beslutning.
jeg skrev også:
Ville du give det en chance? :-(
Nu til dette..
idag skal vi til en 85 års fødselsdag, som vi har sagt ja til for måneder tilbage. Det er min farmors fødselsdag.
igår var vi ude og sætte borde og stole op, og hjælpe den. Min kæreste kørte hjem kl.3 , han havde ondt i maven sagde han og han ville hjem og sove. Jeg blev der og kørte med min far da vi skulle hjem.
Da jeg kommer hjemm3 timer efter, har han ik sovet eller gjort noget for sin "ondt i maven" han har derimod drukket sig beruset med sin kamerat. Og han indrømmer at de har taget kokain. Først sagde han bare han bare havde taget lidt, men lidt efter sagde han en hel pose (jeg ved ik hvor meget der er i sådan en pose).
jeg bad ham sove på sofaen, da han var ude og kaste op flere gange.
Her til morgen , ligger han i sofaen og jeg spørg ham om han kan køre bil, han siger nej. Sagde til ham, at han måtte blive hjemme idag. Vil fanme ikke ha en drukken stofklovn med og vores søn er med og andre børn!
Er simpelthen så sur og skuffet. Min familie betyder meget for mig og havde glædet mig til denne dag.
Hvad havde du gjort og sagt?
Havde du også sagde han ikke skulle med og måtte blive hjemme??
Jeg havde været så voldsomt skuffet over, at han havde stukket mig en plade for at komme hjem og drikke sig fuld og tage stoffer med sin kammerat frem for at hjælpe mig og min familie.. Ja, selv om han ikke havde taget stoffer, havde jeg stadig været enormt skuffet og sur!
Bare det, at han lyver for dig.. 
Du skriver selv, at du havde glædet dig rigtig meget til denne dag. Det må din kæreste da også have vidst. At han så kan finde på at drikke og tage så mange stoffer, at han ligger og brækker sig hele natten og ikke kan tage med, synes jeg absolut ikke, han kan være bekendt! Jeg var selv blevet så ked af det og skuffet.
Kan ikke huske dit tidligere indlæg - men bare det faktum, at det er anden gang, du skriver omkring din kærestes narko problemer, synes jeg siger meget.. 
Jeg synes også, at du skal ligge hvad end følelser, du har for den fyr til side og tænke på din søn og hvad, der er bedst for ham.
Det er hans far, ja.. Men så må han jo kæmpe lidt for det istedet for bare at opføre sig så uansvarligt! Jeg synes ikke, at han fortjener at have hverken dig eller jeres søn i sit liv lige nu..
til dig.. Håber du bruger hovedet og "lukker ørerne" for dine følelser og får taget den beslutning hurtigst muligt.. Alliér dig evt. med en veninde, din mor, en søster eller lignende... Så de kan støtte dig og være der for dig, så du ikke føler du står alene..
