Min mand var i søndags ved at lave noget frivilligt arbejde for spejderne og heriblandt hjælperne er en skøn kvinde som vi begge kender fra mor-far-barn gymnastik og på et tidspunkt så drejer samtalen ind på hvorfor hendes søn ikke også er i børnehaven, da vi alle bor i samme lille lokalområde, vores søn er jævnaldrende, og hun siger at det ville hun gerne men...
Her kommer så det foruroligende..
Dagplejeren hendes søn var hos fik frataget retten som dagplejer da hun blandt andet havde puttet en strømpe i munden på hendes søn for at få ham til at stoppe med at græde
de tog ham af gode grunde ud med det samme og han kom så i vuggestue et andet sted. Dette har ikke været den eneste indberetning så da afgørelsen faldt tog de samme dag ud og fjernede de børn der var hos hende og fordelte dem ud til andre dpere i området og lukkede hendes dagpleje ned fra dags dato.
Her kommer MEN'et til sin ret...
Den dagplejer er lige nu vikar i vores børnehave?!
Og moderen har haft kontakt til lederen og fortalt hende at hun gerne vil have sin søn i børnehaven, så snart vedkommende ikke arbejder der mere.
Jeg tænker altså bare mit og det gør min mand også - vi har snakket om det idag og tænker at børnehaven er sådan et sted der giver folk en ekstra chance men altså...
Og hun er endda mor til en pige på min søns stue.
Brikkerne i puslespillet er så småt ved at falde på plads da vi har bemærket den lille piges reaktioner/ageren i dagligdagen og undret os men har også bare tænkt nå ja hun er jo nok bare pre-teen.. Men nu er det da skræmmende at tænke på hvad der mon sker hjemme når hendes mor kunne gøre dette mod andres børn i hendes varetægt. Bare hun har fået/får hjælp i en eller anden form.
Jeg sidder i forældrebestyrelsen og aner ikke rigtig hvad jeg skal stille op med den viden, men kan godt mærke jeg ikke er h e l t så tryg som jeg var før søndag og den information kom frem.
Altså børnehaven ved besked, eller lederen gør ihvertfald. Men kender jeg dem ret, så tror jeg altså også personalet ved besked men ved det ikke, måske ikke i og med at hun måske skal have en ekstra chance uden at blive fordømt men ih hun bør da overvåges og aldrig være på egen hånd omkring vores børn..
Som min mand sagde at hun skulle l i g e begå et overgreb på vores søn såeh vil der falde brænde ned, ja eller et andet barn.
Syntes det er ubehageligt.
Hvad tænker I, hvis det var jer der stod i situationen?