De kørte fra 3.5 årig og efterlod ham alene

Anonym skriver:

Han er enig med mig og vil tage en snak med hans far 

Dejligt at I er enige om det. Er altid svært når det er ens mands/kærsteforældre.

Anonym skriver:

Tusind tak for svar allesammen

giver ro at det ikke er mig som overreagerede. Har det skidt over episoden og enormt svært ved det hele. 

Bedsterne er af den gamle skole og er  65-70 år. De er lidt firkantet med nogle ting og har haft nogle ting på det sidste hvor jeg synes de strammede skruen. 

Vi kutter ikke kontakten men de får med store ord, og varer nok lige lidt inden de får lov at have dem alene igen, og besked på det er en ting de ikke gør igen! 

Det skal siges at de ellers utrolig gode Bedster, og giver børnene en hel masse(her snakker vi ikke matrielle ting) det kom meget bag på mig, at de havde gjort som de havde gjort. Og de skal bestemt vide hvordan jeg/vi har det omkring det.bFor det er SÅ uacceptabelt. Det ligger så fjernt fra vores måde at opdrage på og de værdier vi ønsker at præge vores børn med. Og jeg vil ikke acceptere at  det er okay, at børnene skal føle svigt, panik og sorg, fordi de egentlig bare reagerer på at man(barnet) er træt og ikke ønsker bedsterne kører hjem. Havde han vidst at de tog med hjem og blev lidt havde situationen været anderledes, og et barn skal i min optik ikke straffes på den måde i at vide ubetinget kærlighed og lyst til at være sammen med bedsterne. 

Hvordan vi vi løser den ved jeg ikke endnu, men store ord vil der blive talt med uanset hvordan man vender og drejer det. Mine unger skal på ingen måde efterlades også selvom det kun er 20-30 m om de så kunne ses. Og hvad der kunne være sket tør jeg ikke tænke på, og takker bare foroven, for at mine børn er okay 

Ville bestemt heller ikke forvente at du kunne/skulle droppe kontakten. 

Men held og lykke med det hele, det må være sindssygt ubehageligt at skulle tage den snak selv om du og din mand har 100% ret på jeres side (ifølge alle herinde i hvert fald ).

Jeg er heller ikke som sådan bekymret for din søn, for det lyder som om i nok skal sørge for at han kommer godt over det, så han bliver næppe traumatiseret.

2721 skriver:

Dejligt at I er enige om det. Er altid svært når det er ens mands/kærsteforældre.

Ja for hvis jeg tager den, bliver de med garanti sure, og synes jeg er hysterisk og pakker børnene ind i vat  

Christine skriver:

Ville bestemt heller ikke forvente at du kunne/skulle droppe kontakten. 

Men held og lykke med det hele, det må være sindssygt ubehageligt at skulle tage den snak selv om du og din mand har 100% ret på jeres side (ifølge alle herinde i hvert fald ).

Jeg er heller ikke som sådan bekymret for din søn, for det lyder som om i nok skal sørge for at han kommer godt over det, så han bliver næppe traumatiseret.

Tak

mor:) skriver:

Det er rigtig synd for din dreng og helt klart meget forkert af bedsteforældrene - ingen tvivl om det. 

Men jeg ser ikke grund til at droppe kontakten. De har handlet forkert, men de handlede ikke i ond tro. Du må fortælle dem hvordan du har det med det og at du derfor ikke ef tryg ved at de skal passe, men måske kommer tilliden igen på et tidspunkt. 

 

Enig!

Anonym skriver:

Ja for hvis jeg tager den, bliver de med garanti sure, og synes jeg er hysterisk og pakker børnene ind i vat  

Det kunne jeg godt forstille mig.

jeg håber at din mand for en god konstruktiv snak med dem om hvad der er okay og hvad der ikke er okay, sådan at I kan bevare jeres forhold.

OPDATERING 

min mand har nu snakket med sin far, og hvad jeg kunne forstå sker det ikke igen, så er en kæmpe lettelse at de lytter og vi ikke behøver frygte en gentagelse. 

Anonym skriver:

OPDATERING 

 

min mand har nu snakket med sin far, og hvad jeg kunne forstå sker det ikke igen, så er en kæmpe lettelse at de lytter og vi ikke behøver frygte en gentagelse. 

Jeg har først lige læst tråden nu, for ellers ville jeg anbefale at spørge bedsteforældrene om, i en rolig tone, hvad de ville gøre hvis barnet var væk når de kom tilbage! De er på en parkeringsplads, der er masser af mennesker i biler. Der findes mange syge mennesker. Det tager ikke mange sekunder for en fremmed at hive en 3,5 årig ind i bilen og køre sin vej. 

Det er bare en anden tid nu, end da de selv havde små børn. Og det var min første tanke da jeg læste dit første indlæg "Nej nej nej, tænk hvis nogen var kørt afsted med ungen!"

Puh jeg får helt ondt i maven. Godt de er talt til fornuft...

Hvor er det skrækkeligt!

Der var en gang hvor jeg var alene med vores 3 børn og vi skulle ud af døren om morgen. Min datter var bare SÅ meget på tværs, og mit overskud var lig nul. Jeg tror, min datter har været omkring 3-4 år gammel. Det endte med at jeg gik ud af hoveddøren med de to (ældre) børn, for hun nægtede bare at få tøj på, komme med osv. Vi har en glasdør og hun kunne se mig hele tiden. Jeg nåede kun uden for døren, så brød hun helt sammen!!! (altså jeg gik ikke væk fra huset, jeg var LIGE UDEN FOR) Selvom det er et par år siden det skete, så er hun stadig mærket af det! Lige siden har hun været enormt bange for at blive forladt, det er tit hun råber på mig når vi er hjemme, og når jeg svarer hende, siger hun: Godt mor, jeg skulle bare lige vide hvor du var.

Hun var ikke alene da jeg gik, hun kunne se mig hele tiden, og alligevel satte det sig dybe spor i hende.

Det var selvfølgelig forkert af mig!!! og jeg har fortrudt det 1000 gange, men jeg var desperat i situationen.

Børn er forskellige og reagere forskelligt. Det er umuligt at vide hvordan din dreng reagere på det, men der er i hvert fald mulighed for at han reagere negativt på det.

Pyha, stakkels dreng!