De kørte fra 3.5 årig og efterlod ham alene

Anonym skriver:

Jer som ved hvem jeg er, må godt holde tæt omkring det 

 

Bedsterne har haft ungerne (3.5 og 2.5)ud at køre med tog i dag, og da de kommer tilbage på Banegården i hjembyen, har den ældste været overstimuleret og lettere umulig (han er særligt sensitiv)hvor de vælger nede ved banegårdens parkeringspladser ( hvor der er busser og en stor vej) at køre fra min søn rundt om bilerne, som holder parkeret, 20-30 meter men så de kommer ud af syne, er tosset, både over de kører fra ham og han ikke kan se dem, de sagde han gik i panik, men også med tanke over hvad der kunne være sket imens de ikke kunne se ham. Han er altså kun 3.5 år De kørte fandme fra ham, og efterlod ham så han ikke kunne se dem 

jeg eg er så skuffet og gal, og tanker om alt det frygtelige der kunne ske, men også hvad han har følt. Kan han få konsekvenser, er jo mega tillidsbrud at de bare efterlader ham 

Han var blevet sur ked af det og gik og ville ikke komme når de kaldte, ikke unormal reaktion når man er brugt og træt og ved man snart er hjemme men alligevel ikke vil hjem fordi han ved at så kører bedstefar. Men bedstemor havde besluttet hun ikke gad løbe efter ham. De satte sig ind i bilen og fordi han ikke kom, ja så lukkede de dørene og kørte. De kørte rundt så de har kørt parallelt med den side hvor han stod, og derfor kørt om, hvor han ikke kunne se dem og de derfor ikke kunne se ham.

skal derud i morgen men har bare slet ikke lyst. Har ikke sagt noget endnu da jeg ikke ville tage den foran børnene og ikke ville ødelægge dagen. Tilliden er brudt og har ingen ønsker om at børnene skal være alene med dem igen, ikke foreløbigt!!

Er så ked af det på min drengs vegne 

tænk i en alder af 3.5 år, at blive efterladt alene på en parkerings, og bedsterne bare kører, og selvom de "kun" er 20-30 meter væk er det jo langt væk især når han så er hvor de ikke kan se ham, alene uden opsyn Stakkels dreng 

Efter min ærlige mening, så er det psykisk overgreb på et barn!! Et LILLE barn! Det er fuldstændig vanvittigt og uacceptabelt.

Og ja, gu' fanden er det også farligt, der kunne være sket tusindvis af farlige ting for ham.

Jeg ved desværre ikke hvad du skal gøre, men jeg ville aldrig nogensinde overlade mit barn til nogle så uansvarlige mennesker. Er virkelig chokerende læsning.

Konklusionen må være at bedsterne ikke er i stand til at tage sig a børn og jeg vil mene det er omsorgssvigt at lade dem passe børn fremover, beklager 

Håber han er ok og godt at der trods alt ikke skete noget med ham (fysisk).

Det er rigtig synd for din dreng og helt klart meget forkert af bedsteforældrene - ingen tvivl om det. 

Men jeg ser ikke grund til at droppe kontakten. De har handlet forkert, men de handlede ikke i ond tro. Du må fortælle dem hvordan du har det med det og at du derfor ikke ef tryg ved at de skal passe, men måske kommer tilliden igen på et tidspunkt. 

mor:) skriver:

Det er rigtig synd for din dreng og helt klart meget forkert af bedsteforældrene - ingen tvivl om det. 

Men jeg ser ikke grund til at droppe kontakten. De har handlet forkert, men de handlede ikke i ond tro. Du må fortælle dem hvordan du har det med det og at du derfor ikke ef tryg ved at de skal passe, men måske kommer tilliden igen på et tidspunkt. 

 

I så fald synes jeg godt nok det skal siges med bostaver så store som tekopper... eller elefanter. Med dobbeltfed streg under. Jeg vil heller ikke sige man skal droppe kontakt, fordi det jo både er store konsekvenser og hårdt for alle, men jeg synes de har udvist en grad af mangel på dømmekraft der viser at de aldrig nogensinde bør have ansvaret for et barn alene igen 

Jeg synes IKKE det er forkert at sige at de ikke må passe børnene igen.

Og så synes jeg det er i orden hvis ts fortæller sin søn at det er meget forkert hvad bedsteforældrene har gjort, så han forstår at det ikke er normalt eller i orden at voksne svigter børn.

Jeg har hørt om andre, som også har brugt den slags metoder over for små, trætte børn, og jeg fatter det bare ikke. Ja, det kan være utroligt opslidende, at skulle håndtere den slags - især i det offentlige rum, hvor man nærmest føler sig på en scene - men man kører ikke fra et lille barn. Det er bare ikke løsningen. Min mand truede ungerne med at gøre det nogle gange, da de var mindre, men der satte jeg foden ned. Den slags gør man bare slet, slet ikke. Man forlader ikke sit barn på et fremmed sted, ved en traffikeret vej og uden opsyn. Man truer ikke med at forlade sit barn. Det er den ultimative trusset for et lille barn. "Hvis ikke du opfører dig, så forsvinder jeg!" Stakkels barn.

Jeg forstår godt din reaktion.

Christine skriver:

I så fald synes jeg godt nok det skal siges med bostaver så store som tekopper... eller elefanter. Med dobbeltfed streg under. Jeg vil heller ikke sige man skal droppe kontakt, fordi det jo både er store konsekvenser og hårdt for alle, men jeg synes de har udvist en grad af mangel på dømmekraft der viser at de aldrig nogensinde bør have ansvaret for et barn alene igen 

Jeg synes IKKE det er forkert at sige at de ikke må passe børnene igen.

Og så synes jeg det er i orden hvis ts fortæller sin søn at det er meget forkert hvad bedsteforældrene har gjort, så han forstår at det ikke er normalt eller i orden at voksne svigter børn.

Ja det var helt klart ikke i orden - det skriver jeg også. 

Men syntes tråden udviklede sig til at så skal man bare droppe kontakten og det ville da være synd for alle parter. 

Jeg synes ikke der er grund til at sige at de ALDRIG må passe igen men at det kun vil ske hvis ts føler sig tryg og det kan være hun gør det når barnet er 9 år eller 13 år eller aldrig, men det er ingen grund til at lukke helt for muligheden. Det kan jo også være barnet selv godt vil være hos sine bedsteforældrene og overnatte når han bliver lidt ældre. 

Tusind tak for svar allesammen

giver ro at det ikke er mig som overreagerede. Har det skidt over episoden og enormt svært ved det hele. 

Bedsterne er af den gamle skole og er  65-70 år. De er lidt firkantet med nogle ting og har haft nogle ting på det sidste hvor jeg synes de strammede skruen. 

Vi kutter ikke kontakten men de får med store ord, og varer nok lige lidt inden de får lov at have dem alene igen, og besked på det er en ting de ikke gør igen! 

Det skal siges at de ellers utrolig gode Bedster, og giver børnene en hel masse(her snakker vi ikke matrielle ting) det kom meget bag på mig, at de havde gjort som de havde gjort. Og de skal bestemt vide hvordan jeg/vi har det omkring det.bFor det er SÅ uacceptabelt. Det ligger så fjernt fra vores måde at opdrage på og de værdier vi ønsker at præge vores børn med. Og jeg vil ikke acceptere at  det er okay, at børnene skal føle svigt, panik og sorg, fordi de egentlig bare reagerer på at man(barnet) er træt og ikke ønsker bedsterne kører hjem. Havde han vidst at de tog med hjem og blev lidt havde situationen været anderledes, og et barn skal i min optik ikke straffes på den måde i at vide ubetinget kærlighed og lyst til at være sammen med bedsterne. 

Hvordan vi vi løser den ved jeg ikke endnu, men store ord vil der blive talt med uanset hvordan man vender og drejer det. Mine unger skal på ingen måde efterlades også selvom det kun er 20-30 m om de så kunne ses. Og hvad der kunne være sket tør jeg ikke tænke på, og takker bare foroven, for at mine børn er okay 

Det gør man bare ikke. Punktum!  Børn i den alder skal vide at uanset hvordan de opfører sig, så er de altid i sikkerhed (hos mor/far/børnehave/bedste/etc.). Er det dine forældre, eller farens forældre?

Min søn på 4½ freaker fuldstændig hvis han tror at jeg går fra ham, skriger og græder. Jeg blev selv væk fra min mor/mor da jeg var 4½ år gammel i en forlystelsespark i Tyskland. Jeg var måske "væk" (jeg var ikke væk fra dem - de var væk fra mig) i 2-3 minutter, og jeg kan stadig huske den følelse af at blive forladt 30 år efter.

Lise skriver:

Det gør man bare ikke. Punktum!  Børn i den alder skal vide at uanset hvordan de opfører sig, så er de altid i sikkerhed (hos mor/far/børnehave/bedste/etc.). Er det dine forældre, eller farens forældre?

Min søn på 4½ freaker fuldstændig hvis han tror at jeg går fra ham, skriger og græder. Jeg blev selv væk fra min mor/mor da jeg var 4½ år gammel i en forlystelsespark i Tyskland. Jeg var måske "væk" (jeg var ikke væk fra dem - de var væk fra mig) i 2-3 minutter, og jeg kan stadig huske den følelse af at blive forladt 30 år efter.

Nej jeg har det også skidt da jeg kan sætte mig ind i hvordan han må ha følt, og skær mig i hjertet. Enig i de skal kunne føle sikkerhed. 

Der er mandens forældre, men for mig gør det ikke forskel hvem som havde gjort det, det gør det hverken mere eller mindre acceptabelt om det havde været mine forældre 

Anonym skriver:

Nej jeg har det også skidt da jeg kan sætte mig ind i hvordan han må ha følt, og skær mig i hjertet. Enig i de skal kunne føle sikkerhed. 

Der er mandens forældre, men for mig gør det ikke forskel hvem som havde gjort det, det gør det hverken mere eller mindre acceptabelt om det havde været mine forældre 

Hvad siger din mand til det hele?

2721 skriver:

Hvad siger din mand til det hele?

 

Han er enig med mig og vil tage en snak med hans far