Anonym skriver:
Hej med jer,
Jeg er ny herinde, har ikke ville oprette en profil indtil nu, for at undgå at tænke for meget på projekt-baby.
Men nu har vi været i gang i 13 måneder, og jeg har brug for at snakke med nogen. Mine tætte veninder og tætteste familie ved godt at vi prøver, men mine veninder er et stykke fra selv at skulle have børn. Så jeg kan godt snakke lidt med dem, men de forstår mig ikke rigtigt - hvilket jo er logisk nok. Jeg snakker med min kæreste når jeg er ked af det og frustreret, og han er sød og dejlig, men han er en mand og gennemgår jo ikke helt de samme følelser som mig.
Jeg ved godt det er normalt at der kan gå over et år, og siger det hele tiden til mig selv. Men alligevel er jeg bare så utålmodig, og havde nok bare ikke regnet med at der ikke ville gå over et år! Synes det virker så uretfærdigt! Det eneste jeg kan se er smukke store maver overalt på gaden og nyfødte babyer.
Jeg er 24 og min kæreste 27 og er igang med at lave barn nr. 1. Vi er sunde og raske. Jeg er dog lige et par kilo undervægtig, og er i fuld gang med at tage lidt på. Men har regelmæssig mens og ægløsning. Har aftalt med min læge at når jeg har taget et par kilo på, skal jeg have taget en blodprøve og får en henvisning til fertilitetsklinik, hvor vi så kan blive tjekket.
Skriver egentlig ikke med noget spørgsmål, men har bare brug for at dele mine tanker - og måske snakke lidt med nogen i samme situation eller nogen som også oplevede at der gik over et år. Har brug for at høre solstrålehistorier og høre at det nok skal blive vores tur.
Min kæreste har været "lidt efter mig" fordi han mener jeg ikke tror på at det nok skal ske for os. Må da også indrømme, at efter vi ramte et år her fra en måned siden, har jeg haft det lidt hårdt og mistet lidt troen. Og det er bestemt ikke med vilje, men synes bare jeg er blevet skuffet måned efter måned nu, og nu tør jeg snart ikke tro på det længere 
Håber at nogen af dem som også oplevede at der gik et år eller mere vil melde sig på banen, eller nogen som er i samme situation som mig. Synes det eneste jeg hører om og læser er par, som er blevet gravide lynhurtigt! Suk
Knus
Jeg har ikke en solstrålehistorie (ik endnu, håber den kommer 
)
Vi har prøvet i 15 mdr. Jeg er 27, han er 28. Det er ubeskriveligt hårdt!! Jeg forstår alle dine følelser. Der er ingen der ved det i vores omgangskreds (en af mine veninder gør, men ellers ik) Så jeg kan "kun" snakke med kæresten og hende. Og ja kæresten forstår heller ik helt mine følelser.
Vi fik en henvisning til en klinik, og har været til første undersøgelse. Indtil videre fejler vi intet, yes! 
Jeg skal have en skylning af mine æggeleder om 1 uge. Vi håber inderligt at den kan hjælpe! Det er en lettelse at vi ik fejler noget! Men så kommer tankerne, hvorfor er det så ik sket.. Jeg ville så gerne kunne ligge alle de her pb tanker væk!! Især fordi man hører om så mange, hvor det lykkes, når de slapper mere af mm. Men ja hvordan gør jeg det?!
Jeg forsøger at bevare håbet, at en dag, så lykkes det 
En masse 
og held og lykke til jer 
