Er jeg for meget?

Leneur skriver:

Jeg er så i en anden grøft og havde valgt at tage med ( på trods af angst og depression) netop fordi sådan en tur er en god måde at komme ind på livet af hinanden og komme med i gruppen på. Man bliver rystet sammen på en anden måde end når det kun er studierelateret og jeg tror man vil føle sig mere udenfor bagefter hvis man ikke har været med.
Savnet til min pige vil jeg altid have men jeg ved hun ville have det godt og hygge sig og også blive forkælet ved mormor, så jeg ville få det bedste ud af turen.
Hun har næsten lige været på lejr med børnehaven fra onsdag til fredag og jo gu' var det da hårdt at sende hende af sted men hun havde det simpelthen fantastisk og det er også en del af processen af at give slip og vide at andre også passer godt på hende.
Så jeg synes du skal af sted og gøre det med et åbent sind. Muligheden for en positiv oplevelse, er helt sikkert til stede.

Jeg føler bare at jeg gir afkald på mere end jeg får. Han ikke behov for at være en del af gruppen

Skouboe skriver:

Her taler jeg ikke om at få flere venner, men om at opbygge nogle sociale relationer ift. dine medstuderende. Det letter fx gruppearbejde eller hvis man har behov for hjælp eller lign.

Du skal selvfølgelig gøre hvad du har lyst til, men min erfaring er at sociale relationer på studiet/arbejdspladsen er en rigtig god investering, også selvom der er en større aldersforskel.

Det er heller ikke så meget alderen, men mere de meget forskellige måder at bruge sin tid på. Jeg vil så meget hellere være hjemme hos min familie.

Det er ens eget valg Men jeg havde gjort det, og kommer også til det her hvor jeg er startet....
Det er en rigtig god måde at lære hinanden at kende på

Jeg ville nok have valgt at tage afsted,  da jeg ved at min kæreste ville passe godt på vores datter Både for at lære de andre at kende,  men også for at være lidt "væk", og få lov til at savne dem derhjemme.  Det ville være hårdt,  men ville så glæde mig utrolig meget til at komme hjem til dem igen

Anonym skriver:

Sagen er den, at jeg er startet på studie efter barsel. Jeg kender ikke nogen, men de andre kendte hinanden på forhånd. I uge 38 skal vi på studietur til KBH fra tirsdag morgen til torsdag aften og jeg kan næsten ikke klare tanken om at skulle med.
For det første er jeg typen der aldrig har brudt mig om at skulle sove andre steder.
Derudover har jeg to børn, som jeg på ingen måde kunne forestille mig at skulle være væk fra så længe.

Det ville selvfølgelig være en god måde at lære de andre at kende på, men kan bare mærke at jeg ikke magter det!

Kan jeg tillade mig at blive hjemme eller skal jeg mande mig op og deltage?

Tror du ska tænke på at ved du bliver hjemme , så når de vender tilbage kan du få følelsen af at "føle dig uden for" hvis jeg var dig ville jeg blive en oplevelse riger, børnene r der også når du kommer hjem ..
Det med at sove ude, ser jeg kun som en undskyldning for at Ikk og deltage ..

Så jeg vil stemme på "mande dig op og nyd en mini ferie med nye venner i de 2dage"

Det kommer an på om DU vægter dit sociale studieliv højt - hvis du er ligeglad og kun har fokus på uddannelsen så bliv hjemme - vil du derimod godt  have et socialt studieliv også, så er sådan en tur rigtig god.

Nu ved jeg ikke, hvilket studie det er, og hvor mange ugentlige timer I har sammen. Selv går jeg på universitetet med 10-12 ugentlige timer, og hvis det også er tilfældet for dig, ville jeg ikke give tage med. Hvis du derimod har en fuld arbejdesuge ville jeg overveje det, men nok stadig ende med at blive hjemme  Jeg er 26, og føler mig for gammel til at ligge i druk og soveposer i fællessovesal flere dage i træk. Desuden er det ikke min ambition at blive tøse-hæng-ud-sammen-venner med en masse nye på mit studie, da jeg reelt set ikke har tid til at opretholde nye venskaber uden at forsømme de andre ting i mit liv - og jeg har ikke engang barn endnu, så det må være endnu værre for dig  

Det kommer jo i bund og grund bare an på, hvad du vil have ud af det - vil du rystes sammen, så du får en masse venner, du kan gå i byen med ved siden af studiet (noget siger mig, at du ikke er til den slags) eller vil du bare have en, du kan snakke lidt med i pausen? Min erfaring er, at hvis man gider kan man altid sniksnakke med sidemanden, selvom man ikke har været med på studieturen. 

Du siger selv, at du nok bare vil være mut og have hjemve på turen, og hvis du i forvejen ikke rigtig gider med, vil det også afspejle sig i din opførsel og hvor meget engangement du lægger for dagen - i så fald tror jeg, at du vil give et meget bedre indtryk af, hvem du er, hvis du bliver hjemme og i stedet bare er dig selv i klassen  

Anonym skriver:

Sagen er den, at jeg er startet på studie efter barsel. Jeg kender ikke nogen, men de andre kendte hinanden på forhånd. I uge 38 skal vi på studietur til KBH fra tirsdag morgen til torsdag aften og jeg kan næsten ikke klare tanken om at skulle med.
For det første er jeg typen der aldrig har brudt mig om at skulle sove andre steder.
Derudover har jeg to børn, som jeg på ingen måde kunne forestille mig at skulle være væk fra så længe.

Det ville selvfølgelig være en god måde at lære de andre at kende på, men kan bare mærke at jeg ikke magter det!

Kan jeg tillade mig at blive hjemme eller skal jeg mande mig op og deltage?

Jeg ville også takke nej og det har manden i huset også gjort i forhold til overnatninger med studie. Synes det er helt ok og tror da også godt folk forstår det hvis du siger det er pga dine børn.

Anonym skriver:

Sagen er den, at jeg er startet på studie efter barsel. Jeg kender ikke nogen, men de andre kendte hinanden på forhånd. I uge 38 skal vi på studietur til KBH fra tirsdag morgen til torsdag aften og jeg kan næsten ikke klare tanken om at skulle med.
For det første er jeg typen der aldrig har brudt mig om at skulle sove andre steder.
Derudover har jeg to børn, som jeg på ingen måde kunne forestille mig at skulle være væk fra så længe.

Det ville selvfølgelig være en god måde at lære de andre at kende på, men kan bare mærke at jeg ikke magter det!

Kan jeg tillade mig at blive hjemme eller skal jeg mande mig op og deltage?

Jeg læser på Uni og meldte også fra, jeg går sammen med en masse der nyder "det unge liv", selvom jeg kun er 27, er jeg gift og har tre børn og er bare et helt andet sted i mit liv og jeg er der for at læse og ikke for at udvide min omgangskreds,  så ja - jeg syntes det helt ok at melde fra

Jeg ku heller ikke være væk fra.mine unger.  

Da jeg startede mit studie, var der også studietur. Jeg havde det ligesom dig, jeg magtede det bare ikke. Jeg havde dog ingen børn på det tidspunkt.

Vær afklaret med, at de kan være rystet godt sammen når de kommer tilbage og at du måske skal kæmpe lidt mere for en plads i en studiegruppe osv, men er du ok med det, så bliv da hjemme. Du er sikkert ikke den eneste. ;-)

Jeg havde, og har stadig, det helt fint med ikke at være med og havde ingen problemer med hverken at blive inviteret med til andre sociale arrangementer, ligesom det slet ikke var noget problem at finde en god studiegruppe.