Er jeg for meget?

Sagen er den, at jeg er startet på studie efter barsel. Jeg kender ikke nogen, men de andre kendte hinanden på forhånd. I uge 38 skal vi på studietur til KBH fra tirsdag morgen til torsdag aften og jeg kan næsten ikke klare tanken om at skulle med.
For det første er jeg typen der aldrig har brudt mig om at skulle sove andre steder.
Derudover har jeg to børn, som jeg på ingen måde kunne forestille mig at skulle være væk fra så længe.

Det ville selvfølgelig være en god måde at lære de andre at kende på, men kan bare mærke at jeg ikke magter det!

Kan jeg tillade mig at blive hjemme eller skal jeg mande mig op og deltage?

Jeg havde personligt selv sagt fra da jeg heller ikke er til overnatninger ude med "fremmede" og har heller ikke lysten til at være længe væk fra mine unger pga. skole/studie eller arbejde.

Det er grænseoverskridende at skulle sove med nye mennesker og være så tæt med nogen man ikke kender.

Du er da ikke for meget, har du ikke lyst til at deltage så lad da være   Det er også vigtigt at kende sine egne grænser, ellers vil det kun give en dårlig skolestart. Det er heldigvis ikke noget de kan tvinge dig til at deltage i, om man så får fravær for ikke at deltage er jo så noget man lige må se på inden også, for ens egen skyld 

MorDk skriver:

Jeg havde personligt selv sagt fra da jeg heller ikke er til overnatninger ude med "fremmede" og har heller ikke lysten til at være længe væk fra mine unger pga. skole/studie eller arbejde.

Præcis mine tanker.

Anonym skriver:

Sagen er den, at jeg er startet på studie efter barsel. Jeg kender ikke nogen, men de andre kendte hinanden på forhånd. I uge 38 skal vi på studietur til KBH fra tirsdag morgen til torsdag aften og jeg kan næsten ikke klare tanken om at skulle med.
For det første er jeg typen der aldrig har brudt mig om at skulle sove andre steder.
Derudover har jeg to børn, som jeg på ingen måde kunne forestille mig at skulle være væk fra så længe.

Det ville selvfølgelig være en god måde at lære de andre at kende på, men kan bare mærke at jeg ikke magter det!

Kan jeg tillade mig at blive hjemme eller skal jeg mande mig op og deltage?

Man skal jo ikke gøre noget, man ikke har det godt med. 

Du er måske ikke den eneste. 

Det kommer helt an på relevansen for studiet. Hvis det er vigtigt og del af pensum, så ville jeg bide tænderne sammen og deltage.

Men hvis det mere er ryste-sammen-hyggetur, så ville jeg også klart sige fra i din situation.

Anonym skriver:

Sagen er den, at jeg er startet på studie efter barsel. Jeg kender ikke nogen, men de andre kendte hinanden på forhånd. I uge 38 skal vi på studietur til KBH fra tirsdag morgen til torsdag aften og jeg kan næsten ikke klare tanken om at skulle med.
For det første er jeg typen der aldrig har brudt mig om at skulle sove andre steder.
Derudover har jeg to børn, som jeg på ingen måde kunne forestille mig at skulle være væk fra så længe.

Det ville selvfølgelig være en god måde at lære de andre at kende på, men kan bare mærke at jeg ikke magter det!

Kan jeg tillade mig at blive hjemme eller skal jeg mande mig op og deltage?

Nej du er ikke for meget. Men jeg tænker det kunne være godt for dig at deltage, så du kan lære de andre at kende. Du skriver at de andre kender hinanden og ved ikke at deltage, kan du komme til at få en større distance til dem. Jeg kan godt forstå følelsen af, ikke at have lyst til at sove ude. Men det er blot to dage. Jeg tror det er give godt ud. Man samarbejder nu alligevel bedre med folk som man kender. Jeg deltager også i sociale arrangementer på mit arbejde selvom lysten ikke altid er der. Dette gør jeg, for at styrke sammenholdet og for at lære de andre bedre at kende. Dette hjælper mig selv i det daglige. Ja det var blot mine tanker omkring din situation

Min kæreste skulle også på tur, for at blive rystet sammen, da de startede på studiet. Han takkede nej! 

1: fordi han har familie han hellere vil være sammen med (det var ikke en tur der var specielt relevant for studiet, kun det sociale)

2: han følte sig simpelthen for gammel til den slags de andre på 19-23 synes det var feeeeedt at skulle afsted, drikke bajere og sove sammen. Men min kæreste nærmer sig 30 og er bare et andet sted i livet. De andre på samme alder og op, tog heller ikke med. 

Jeg er så i en anden grøft og havde valgt at tage med ( på trods af angst og depression) netop fordi sådan en tur er en god måde at komme ind på livet af hinanden og komme med i gruppen på. Man bliver rystet sammen på en anden måde end når det kun er studierelateret og jeg tror man vil føle sig mere udenfor bagefter hvis man ikke har været med.
Savnet til min pige vil jeg altid have men jeg ved hun ville have det godt og hygge sig og også blive forkælet ved mormor, så jeg ville få det bedste ud af turen.
Hun har næsten lige været på lejr med børnehaven fra onsdag til fredag og jo gu' var det da hårdt at sende hende af sted men hun havde det simpelthen fantastisk og det er også en del af processen af at give slip og vide at andre også passer godt på hende.
Så jeg synes du skal af sted og gøre det med et åbent sind. Muligheden for en positiv oplevelse, er helt sikkert til stede.

Jeg havde da gjort det.