Her er endnu en araknofop!!! Jeg HADER edderkopper, og desværre har vi "nogle" stykker hvor vi bor. Da vi først flyttede til huset for 2½ år siden var de bare overalt. Det var et fugtigt hus, og det kunne de åbenbart godt lide. Desuden var haven og indgang tæt bevokset, så der var mulighed for edderkopperne at lave spindelsvæv på kryds og tværs. YYYAAAIIIKS!!!!!!!!!! Nu er huset heldigvis ikke længere fugtigt, og det meste af bevoksningen er væk, og det er de fleste af edderkopperne også

Bilder jeg mig selv ind...
Da Simon var 1½-2 mdr gammel skete der noget dumt. Vi havde den her tæt bevoksede indgang, så her havde edderkopperne masser af spindelplads. Vi kom hjem et sted fra, Simon sad spændt fast i autostolen, jeg holdte ham, og Christian gik i forvejen. Jeg gik af en eller anden grund og kiggede bagud, og lagde godt mærke til at Christian stod længere fremme med et smøret grin malet i ansigtet. På et tidspunkt begynder han så at råbe på mig, og råbe stop, stoooop, men jeg er så optaget af noget hos naboen eller noget at jeg fortsat kigger bagud mens jeg går mod ham. Så råber han højt STOOOOP, og jeg vender mig mod ham, og får et edderkoppespind med tilhørende stor edderkop lige i fjæs!!!!

Bliver SÅ forskrækket at jeg glemmer hvad jeg har i hænderne og giver slip. Jeg står bare helt forstenet, mens Christian nu løber mod mig og råber "Neeeeeej, du må ikke smide med ham, du må ikke smide med vores barn". Og jeg fatter bare ingenting - skal bare ha' edderkop og spindelsvæv VÆK fra mig NU. Der går lige nogle sekunder før jeg kommer til mig selv igen, Christian samler den forskrækkede Simon op (stadig fastspændt i autostolen), og går surt ind med ham. Vi var naturligvis begge kede af hvad der var sket, og jeg tror at det gik op for Christian, at min araknofobi er seriøs, og ikke til at lave spas med. Siden har han fjernet alle de edderkopper jeg har bedt ham om...
Lise
Anmeld