Hvad var det sværeste som nybagt mor?

EJ nogen gode råd i er kommet med Jeg synes det er total godt alt hvad i siger. Jeg frygter også ret meget for det med søvnen og bekymringerne. Jeg er allerede skide bekymret for min lille spire så det skal nok blive værre med tiden  

Nogen af jer skriver at amningen var svær til at starte med. er det så fordi baby ikke vil spise? eller er det teknikken der er svær? jeg har youtubet lidt omkring amning (ja ja jeg er fanatisk ) Og der er nogle forskellige teknikker til hvordan man kan gøre det.. Men er det nemmere sagt end gjort? 

Jeg vil hverfald tage alle jeres "hårde tider" op med manden så vi kan få det italesat og gjort opmærksomme på den kommende hårde tid  

igen - tak alle sammen 

For mig var det ikke søvnmangel, jeg huskede nemlig at tage en lur med baby og VAR forberedt på barn der ikke sov igennem, og gør han stadig ikke, han er 2 nu


Amning var helt sikkert det hårdeste, det gør NAS!!! og jeg havde lyst til at tude og stoppe og bare give op!
MEn jeg holdte ved, dog måtte jeg supplere op efter 2 mdr, og stoppede helt efter 4 mdr, og jeg SAVNEDE at amme til sidst, flasker er bare meget mere besværligt!

Søvnen.. min søn på snart 3 år kan stadig have nætter hvor han ikke sover igennem. Jeg har heldigvis været heldig med vores amning, har undgået revner på brystet men har til gengæld haft brystbetændelse et par gange. Og amningen er hård i starten fordi baby vil ligge der konstant :-) tilvænningen til ansvaret og at tilsidesætte sig selv kan godt komme en smule bag på én, selvom man jo har tænkt over det i løbet af graviditeten.
Har lært ikke at følge for mange regler og lytte for meget til andre, selvom de er velmente omkring det. Se dit barn, mærk efter i dig selv før du træffer beslutninger. Også selvom SP måske siger noget andet...

Tillykke med graviditeten!

emiliedamm skriver:

Hej alle .

Nu hvor jeg er gravid igen og har været til en fin scanning idag, så tænkte jeg på hvad i erfarene og gode mødre synes der var det sværeste ved at være ny mor? 

Det er ikke fordi at det er første gang jeg tænker på det. Jeg læser mange blogindlæg fra mødre der har haft det svært. Og alle siger alligevel "Men jeg elsker mit barn og jeg ville gøre det hele om igen imorgen" ... Så selvfølgelig er der de fantastiske ting ved at være mor. Men er der ikke også dage hvor man bare får lyst til at løbe skrigende bort? og er der flere af de dårlige dage end de gode ?  

Jeg håber i vil hjælpe en kommende mor til at blive godt forberedt på fremtiden  

Tillykke 

I starten kan det godt være rockerhårdt, men for pokker det er det hele værd! 

Den ældste var en meget nem baby, hun sov tidligt igennem, græd aldrig og var stort set glad hver dag. 

Den lille startede med kolik! Dét var hårdt - især med en storesøster i trodsalderen  Det værste ved at være nybagt mor? Søvn... Det er ren tortur kun at sove sammenlagt 4 timer på 3 døgn

Amningen? Det gik aldrig her, fordi jeg havde for lidt mælk + de begge blev suppleret med modermælkserstatning fra fødslen. 

Forkølet baby, småtspisende baby, baby med forstoppelse osv. 

emiliedamm skriver:

EJ nogen gode råd i er kommet med Jeg synes det er total godt alt hvad i siger. Jeg frygter også ret meget for det med søvnen og bekymringerne. Jeg er allerede skide bekymret for min lille spire så det skal nok blive værre med tiden  

Nogen af jer skriver at amningen var svær til at starte med. er det så fordi baby ikke vil spise? eller er det teknikken der er svær? jeg har youtubet lidt omkring amning (ja ja jeg er fanatisk ) Og der er nogle forskellige teknikker til hvordan man kan gøre det.. Men er det nemmere sagt end gjort? 

Jeg vil hverfald tage alle jeres "hårde tider" op med manden så vi kan få det italesat og gjort opmærksomme på den kommende hårde tid  

igen - tak alle sammen 

Godt at være forberedt på amningen! Troede selv det var nemt, det var det så ikke. Teknikken skal både mor og baby lære, men det lader til du godt ved det 

Åh og brystvorter falder ikke af selv om det føles sådan og sårene er ikke farlige for baby 

Hej alle .

Nu hvor jeg er gravid igen og har været til en fin scanning idag, så tænkte jeg på hvad i erfarene og gode mødre synes der var det sværeste ved at være ny mor? 

Det er ikke fordi at det er første gang jeg tænker på det. Jeg læser mange blogindlæg fra mødre der har haft det svært. Og alle siger alligevel "Men jeg elsker mit barn og jeg ville gøre det hele om igen imorgen" ... Så selvfølgelig er der de fantastiske ting ved at være mor. Men er der ikke også dage hvor man bare får lyst til at løbe skrigende bort? og er der flere af de dårlige dage end de gode ?  

Jeg håber i vil hjælpe en kommende mor til at blive godt forberedt på fremtiden  

Det sværeste var ikke at sove en hel nat i halvandet år. Træthed tærer på overskud, humør, parforhold. Han er knap 3 nu, og har stadig lange perioder hvor han vågner en enkelt gang midt på natten (som de sidste 5 uger f.eks, efter han er startet i BH).

Amningen var også svær de første 5 mdr.

Ellers har det været svært ikke at have frihed til at være impulsiv. Jeg er meget social, og det er der blevet skåret drastisk ned på, også selvom jeg har en mand der er god til at give plads. 

Alle disse ting var jeg forberedt på, så jeg er ikke blevet chokeret over noget som helst. Og jeg ville aldrig bytte det for noget andet.

Det eneste jeg ikke var forberedt på, var min 3. grads bristning der gjorde mig nærmest sengeliggende i 3-4 uger. Det var en virkelig hård og øv-agtig start. Og en af årsagerne til at amningen var så problematisk, tror jeg.

Der har været meget frustration. Men man får så meget mere glæde i sit liv med børn. Så mange flere smil og så meget mere latter. Dét er ret fantastisk.

emiliedamm skriver:

EJ nogen gode råd i er kommet med Jeg synes det er total godt alt hvad i siger. Jeg frygter også ret meget for det med søvnen og bekymringerne. Jeg er allerede skide bekymret for min lille spire så det skal nok blive værre med tiden  

Nogen af jer skriver at amningen var svær til at starte med. er det så fordi baby ikke vil spise? eller er det teknikken der er svær? jeg har youtubet lidt omkring amning (ja ja jeg er fanatisk ) Og der er nogle forskellige teknikker til hvordan man kan gøre det.. Men er det nemmere sagt end gjort? 

Jeg vil hverfald tage alle jeres "hårde tider" op med manden så vi kan få det italesat og gjort opmærksomme på den kommende hårde tid  

igen - tak alle sammen 

Min søn ville ikke tage ordentligt fat. Han kunne godt, men han ville bare ikke. Jeg havde læst alt om teknikker o.s.v., og gjorde alt fuldstændig rigtigt. Han ville bare ikke. Ofte måtte jeg bruge 30-60 minutter med gråd, hvor jeg prøvede på forskellige måder indtil han til sidst tog fat og diede. Det var cirka hver anden amning der forløb sådan, og hver anden amning spiste han fint. Om natten spiste han altid fint, så det var helt klart noget psykologisk af en eller anden art. Jeg kunne heller ikke amme ham offentlige steder som caféer o.s.v. Han blev vildt distraheret af lydene.

Jeg NÆGTEDE at stoppe amningen. MME var simpelthen ikke en mulighed i min verden. Jeg var sikker på at vi nok skulle løse problemet på en eller anden måde.

Efter 5 mdr., fra den ene dag til den anden, stoppede problemet og han diede så fint. Og vi havde hyggelig, dejlig amning til han blev knap et år.

emiliedamm skriver:

EJ nogen gode råd i er kommet med Jeg synes det er total godt alt hvad i siger. Jeg frygter også ret meget for det med søvnen og bekymringerne. Jeg er allerede skide bekymret for min lille spire så det skal nok blive værre med tiden  

Nogen af jer skriver at amningen var svær til at starte med. er det så fordi baby ikke vil spise? eller er det teknikken der er svær? jeg har youtubet lidt omkring amning (ja ja jeg er fanatisk ) Og der er nogle forskellige teknikker til hvordan man kan gøre det.. Men er det nemmere sagt end gjort? 

Jeg vil hverfald tage alle jeres "hårde tider" op med manden så vi kan få det italesat og gjort opmærksomme på den kommende hårde tid  

igen - tak alle sammen 

Det var ikke amme-teknikken, der var vanskelig for mig. Men derimod smerten forbundet med det de første dage. Jeg havde ikke troet det gjorde så ondt. Husker at jeg sad med min datter og tog "tilløb" til at lægge hende til. Av av av. Men det går heldigvis over igen.

wow - gør det virkelig så ondt at amme ? :O Jeg har selvfølgelig godt vist det nok ikke var vildt behageligt at have noget sugende på sine ømme brystvorter og har godt hørt det bløder engang i mellem. Men wow. For mig vil jeg også helt klart amme. Og der skal meget til før jeg går på MME. 

Hvad med de der ammebrikker? hvad virker de for? 

Ekstremerne.... Det var det hårdeste. Alle de store, ekstreme følelser. Det var/er enormt overvældende pludselig at føle så meget. På godt og ondt.

Ekstrem: kærlighed, bekymring, frustration, magtesløshed, mentalt og fysisk underskud, lykke, beskyttertrang, selvopofrelse, angst, savn, glæde, osv. osv. osv...

Det tog mig lidt tid at vænne mig til at se verden med helt nye briller, men den blev jo bare så meget smukkere end den nogensinde havde været før.  Når man får barn, er det bare som om hele puslespillet lige pludselig går op.