Ulykkelig besked over telefonen og 4000km væk :-(

SummaSummarum skriver:

Vi har desværre fået den værst tænkelige besked i mens vi opholder os i Nuuk i Grønland på ferie, at min mands moster sov ind i løbet af natten/morgenen hjemme i Danmark uden at fejle det mindste, de af familien der så hende aftenen forinden beskriver hende som frisk og glad som hun plejer.  Hun er et fantastisk menneske og har en overgang været som en bonusmor for min mand. 

 

Hun havde sat bakken med morgenservice klar som hun altid gjorde til hendes mand og sig om aftenen. Da vækkeuret ringede siger hendes mand så til hende: Nå gamle, så må vi hellere stå op og få lidt morgenmad. Han forstår så ikke hvorfor hun ikke svarer og rækker sin hånd ud og aer hende på kinden og kan så mærke at hendes kind er helt kold  

Min mand er helt knust da de var tætte og så sidder vi her i Nuuk og der er bare 4000km hjem. Heldigvis rejser vi hjem imorgen, men det er bare den værst tænkelige situation at være i fordi man jo af gode grunde hellere ville være lige i nærheden. Vi havde forenet os nogenlunde med tanken om at gammelonkel ikke ville leve så meget længere, da han har været syg - vi havde slet ikke set gammelmosters død som nært forstående  Og hun er bare så dejlig! 

 

Begravelsen er på tirsdag og min mand syntes ikke vores søn på 4.5 år skal med - og jeg er faktisk lidt i tvivl da jeg mener det er naturligt, men kunne godt se at da vi snakkede  med vores dreng om at gammelmoster var død og nu var blevet en stor stjerne på himlen som vi kunne se op på så grinte han og begriber selvfølgelig ikke samme omfang som os som bare græder og græder - så tænker at det er fornuftigt nok at han kommer i børnehave og måske har en legeaftale med bedstevennen efter børnehave og så vi henter ham der når vi kommer hjem. For han er jo en frisk lille gut som der er fuld fart på og kan måske ikke affinde sig med at begravelsen er sørgelig og familien ikke kan rumme ham for sorg, så måske er det i grunden bare fornuftigt nok at han endnu ikke kommer med. 

 

Så beslutningen er taget, men er nysgerrig på hvad I baby.dker ville vælge i situationen.. 

Det er godt nok sørgeligt Kender det selv alt for godt..Har lige mistet min egen mor, det kærligste menneske på jorden Vi var meget tæt.. Så ja, det er så hårdt når de pludselig er væk så uventet!
Jeg har en datter på 3 år. Hun var med til bisættelsen i kirken og også bagefter. Hun var også utrolig tæt med min mor - de to var uadskillelige, så jeg synes hun skulle med, ikke mindst fordi, at hun jo også sku ha lov at sige farvel til sin mormor. Hun ved, at mormor er død, og at det betyder, at hun aldrig kommer tilbage igen - lidt som om hun sover, og aldrig vågner igen..
Jeg synes det er helt okay og meget naturligt for børn at lære døden at kende, og også se voksne være kede af det. Børn tager heldigvis sådan nogle ting meget afslappet, og blir ikke så påvirket som os voksne! Heldigvis..
Jeg vil råde jer til at ta ham med - især hvis han var tæt med din mands moster ...
Håber I får et fint sidste farvel..

SummaSummarum skriver:

Vi har desværre fået den værst tænkelige besked i mens vi opholder os i Nuuk i Grønland på ferie, at min mands moster sov ind i løbet af natten/morgenen hjemme i Danmark uden at fejle det mindste, de af familien der så hende aftenen forinden beskriver hende som frisk og glad som hun plejer.  Hun er et fantastisk menneske og har en overgang været som en bonusmor for min mand. 

 

Hun havde sat bakken med morgenservice klar som hun altid gjorde til hendes mand og sig om aftenen. Da vækkeuret ringede siger hendes mand så til hende: Nå gamle, så må vi hellere stå op og få lidt morgenmad. Han forstår så ikke hvorfor hun ikke svarer og rækker sin hånd ud og aer hende på kinden og kan så mærke at hendes kind er helt kold  

Min mand er helt knust da de var tætte og så sidder vi her i Nuuk og der er bare 4000km hjem. Heldigvis rejser vi hjem imorgen, men det er bare den værst tænkelige situation at være i fordi man jo af gode grunde hellere ville være lige i nærheden. Vi havde forenet os nogenlunde med tanken om at gammelonkel ikke ville leve så meget længere, da han har været syg - vi havde slet ikke set gammelmosters død som nært forstående  Og hun er bare så dejlig! 

 

Begravelsen er på tirsdag og min mand syntes ikke vores søn på 4.5 år skal med - og jeg er faktisk lidt i tvivl da jeg mener det er naturligt, men kunne godt se at da vi snakkede  med vores dreng om at gammelmoster var død og nu var blevet en stor stjerne på himlen som vi kunne se op på så grinte han og begriber selvfølgelig ikke samme omfang som os som bare græder og græder - så tænker at det er fornuftigt nok at han kommer i børnehave og måske har en legeaftale med bedstevennen efter børnehave og så vi henter ham der når vi kommer hjem. For han er jo en frisk lille gut som der er fuld fart på og kan måske ikke affinde sig med at begravelsen er sørgelig og familien ikke kan rumme ham for sorg, så måske er det i grunden bare fornuftigt nok at han endnu ikke kommer med. 

 

Så beslutningen er taget, men er nysgerrig på hvad I baby.dker ville vælge i situationen.. 

Jeg kondolerer.
Min kære mormor døde i 2012 meget pludseligt. Min datter var kun 1,9 år. Vi valgte at tage hende med, både i kapellet og til bisættelsen. Simpelthen fordi at jeg, da jeg var barn, mistede min farfar og ikke deltog i begravelsen, hvilket jeg stadig tænker over i dag. Dengang var jeg 6 år.
Nå, til sagens kerne. Vores datter var med til begge dele og hvor har det bare været godt, primært for os som forældre. Det gjorde også det hele lidt mindre sørgeligt, fordi et barns naivitet får én til at smile. Min datter sang for oldemor og fortalte at hun sov. Vi taler stadig åbent om hende, om liv og død, osv. Vores datter er nu 4 år og ved at oldemor bor i himlen og at hun følger med, men at vi ikke kan besøge hende.

Jeg synes at børns deltagelse i begravelser afhænger af deres relation med den afdøde.

Tak for alle jeres kærlige ord og fortællinger fra livet med døden og hvilke valg I har taget og hvilke begrundelser for hvorfor og hvorfor ikke. 

Min mand er tæt med afdøde, vores søn knap så meget så beslutningen er truffet ud fra hvad min mand ved familien ønsker sig og det skal han have lov til, så derfor har vi arrangeret en legeaftale med bedstevennen på tirsdag hvor han kan være indtil vi kommer hjem. 

Jeg er dog stadigvæk af en delt mening om det her, men det er ikke min side af familien men har nævnt at skulle een vores søn er tæt med såsom bedsteforældre/mine søskende eller min mands så skal han med. Det var vigtigt for mig at sige for sådan bliver det uanset side af familien. 

Vi går ikke ind for at skjule følelser for vores søn, så han er vant til at se os græde både af glæde, lykke og af sorg og vi fortæller hvorfor så enkelt så muligt. Så det har intet med beslutningen om begravelsen at gøre, syntes dette er vigtigt at påpege især fordi det at gemme følelser væk ALDRIG ALDRIG ALDRIG er af det gode i sidste ende. Det har jeg på min side af familien, en forælder så kender alt til det af negative konsekvenser som dags dato stadigvæk påvirker stemningen og oplevelser man har sammen. 

Tak igen for jeres åbenhed 

 

Min mand nåede iøvrigt hjem så han fik set hende i sin kiste inden bisættelsen på tirsdag i sit guldbryllupstøj  Det hjalp ham meget at han nåede at holde hende i hånden, ae hendes kind og få sagt det han ikke nåede inden hun sov ind.