Ulykkelig besked over telefonen og 4000km væk :-(

Vi har desværre fået den værst tænkelige besked i mens vi opholder os i Nuuk i Grønland på ferie, at min mands moster sov ind i løbet af natten/morgenen hjemme i Danmark uden at fejle det mindste, de af familien der så hende aftenen forinden beskriver hende som frisk og glad som hun plejer.  Hun er et fantastisk menneske og har en overgang været som en bonusmor for min mand. 

Hun havde sat bakken med morgenservice klar som hun altid gjorde til hendes mand og sig om aftenen. Da vækkeuret ringede siger hendes mand så til hende: Nå gamle, så må vi hellere stå op og få lidt morgenmad. Han forstår så ikke hvorfor hun ikke svarer og rækker sin hånd ud og aer hende på kinden og kan så mærke at hendes kind er helt kold  

Min mand er helt knust da de var tætte og så sidder vi her i Nuuk og der er bare 4000km hjem. Heldigvis rejser vi hjem imorgen, men det er bare den værst tænkelige situation at være i fordi man jo af gode grunde hellere ville være lige i nærheden. Vi havde forenet os nogenlunde med tanken om at gammelonkel ikke ville leve så meget længere, da han har været syg - vi havde slet ikke set gammelmosters død som nært forstående  Og hun er bare så dejlig! 

Begravelsen er på tirsdag og min mand syntes ikke vores søn på 4.5 år skal med - og jeg er faktisk lidt i tvivl da jeg mener det er naturligt, men kunne godt se at da vi snakkede  med vores dreng om at gammelmoster var død og nu var blevet en stor stjerne på himlen som vi kunne se op på så grinte han og begriber selvfølgelig ikke samme omfang som os som bare græder og græder - så tænker at det er fornuftigt nok at han kommer i børnehave og måske har en legeaftale med bedstevennen efter børnehave og så vi henter ham der når vi kommer hjem. For han er jo en frisk lille gut som der er fuld fart på og kan måske ikke affinde sig med at begravelsen er sørgelig og familien ikke kan rumme ham for sorg, så måske er det i grunden bare fornuftigt nok at han endnu ikke kommer med. 

Så beslutningen er taget, men er nysgerrig på hvad I baby.dker ville vælge i situationen.. 

Kondolere aldrig rart at miste en man har kær og sågar så pludseligt - kender alt til det  

Var jeres søn også en stor del af hendes liv? 

Hvis ja ville jeg medtage ham og så sørge for at der er en knap så berørt voksen han er tryg ved, som er der 100 % for ham den dag som kan svare på spørgsmål mv. 

Mine børn var henholdsvis 2,5 og 6 år dengang de var med til min fars begravelse, de var mands opdækkede af kendte rummelige voksne. Det gik så godt og nu kender de processen som er en helt naturlig del af livet.

børn skal have det på deres niveau der er iøvrigt rigtig mange bøger om emnet skrevet letlæseligt. Præsten anbefalde også de deltog.

Håber I trods alt får en smuk sidste farvel 

SummaSummarum skriver:

Vi har desværre fået den værst tænkelige besked i mens vi opholder os i Nuuk i Grønland på ferie, at min mands moster sov ind i løbet af natten/morgenen hjemme i Danmark uden at fejle det mindste, de af familien der så hende aftenen forinden beskriver hende som frisk og glad som hun plejer.  Hun er et fantastisk menneske og har en overgang været som en bonusmor for min mand. 

 

Hun havde sat bakken med morgenservice klar som hun altid gjorde til hendes mand og sig om aftenen. Da vækkeuret ringede siger hendes mand så til hende: Nå gamle, så må vi hellere stå op og få lidt morgenmad. Han forstår så ikke hvorfor hun ikke svarer og rækker sin hånd ud og aer hende på kinden og kan så mærke at hendes kind er helt kold  

Min mand er helt knust da de var tætte og så sidder vi her i Nuuk og der er bare 4000km hjem. Heldigvis rejser vi hjem imorgen, men det er bare den værst tænkelige situation at være i fordi man jo af gode grunde hellere ville være lige i nærheden. Vi havde forenet os nogenlunde med tanken om at gammelonkel ikke ville leve så meget længere, da han har været syg - vi havde slet ikke set gammelmosters død som nært forstående  Og hun er bare så dejlig! 

 

Begravelsen er på tirsdag og min mand syntes ikke vores søn på 4.5 år skal med - og jeg er faktisk lidt i tvivl da jeg mener det er naturligt, men kunne godt se at da vi snakkede  med vores dreng om at gammelmoster var død og nu var blevet en stor stjerne på himlen som vi kunne se op på så grinte han og begriber selvfølgelig ikke samme omfang som os som bare græder og græder - så tænker at det er fornuftigt nok at han kommer i børnehave og måske har en legeaftale med bedstevennen efter børnehave og så vi henter ham der når vi kommer hjem. For han er jo en frisk lille gut som der er fuld fart på og kan måske ikke affinde sig med at begravelsen er sørgelig og familien ikke kan rumme ham for sorg, så måske er det i grunden bare fornuftigt nok at han endnu ikke kommer med. 

 

Så beslutningen er taget, men er nysgerrig på hvad I baby.dker ville vælge i situationen.. 

Jeg kondolerer, det er forfærdeligt at miste folk tæt på sig  Og sikke et chok, når hun nu var frisk aftnen før!

Min datter var noget yngre, da min bedstefar døde i efteråret (knap 2 år). Hun var ikke med i kirken, men vi hentede hende til "gravøllet" og var derfor med til en del af begravelsen. Kirken er altid det værste synes jeg, det er der folk græder mest osv., bagefter plejer folk at være mere fattede. Jeg vidste, at jeg ville være helt ødelagt i kirken og det synes jeg, at hun var for lille til at forstå.

Ville ikke gå uden en kæmpe  Jeg kondolerer. Sikke en besked at få ja. Det er bare så forfærdeligt når det sker så uventet. 

SummaSummarum skriver:

Vi har desværre fået den værst tænkelige besked i mens vi opholder os i Nuuk i Grønland på ferie, at min mands moster sov ind i løbet af natten/morgenen hjemme i Danmark uden at fejle det mindste, de af familien der så hende aftenen forinden beskriver hende som frisk og glad som hun plejer.  Hun er et fantastisk menneske og har en overgang været som en bonusmor for min mand. 

 

Hun havde sat bakken med morgenservice klar som hun altid gjorde til hendes mand og sig om aftenen. Da vækkeuret ringede siger hendes mand så til hende: Nå gamle, så må vi hellere stå op og få lidt morgenmad. Han forstår så ikke hvorfor hun ikke svarer og rækker sin hånd ud og aer hende på kinden og kan så mærke at hendes kind er helt kold  

Min mand er helt knust da de var tætte og så sidder vi her i Nuuk og der er bare 4000km hjem. Heldigvis rejser vi hjem imorgen, men det er bare den værst tænkelige situation at være i fordi man jo af gode grunde hellere ville være lige i nærheden. Vi havde forenet os nogenlunde med tanken om at gammelonkel ikke ville leve så meget længere, da han har været syg - vi havde slet ikke set gammelmosters død som nært forstående  Og hun er bare så dejlig! 

 

Begravelsen er på tirsdag og min mand syntes ikke vores søn på 4.5 år skal med - og jeg er faktisk lidt i tvivl da jeg mener det er naturligt, men kunne godt se at da vi snakkede  med vores dreng om at gammelmoster var død og nu var blevet en stor stjerne på himlen som vi kunne se op på så grinte han og begriber selvfølgelig ikke samme omfang som os som bare græder og græder - så tænker at det er fornuftigt nok at han kommer i børnehave og måske har en legeaftale med bedstevennen efter børnehave og så vi henter ham der når vi kommer hjem. For han er jo en frisk lille gut som der er fuld fart på og kan måske ikke affinde sig med at begravelsen er sørgelig og familien ikke kan rumme ham for sorg, så måske er det i grunden bare fornuftigt nok at han endnu ikke kommer med. 

 

Så beslutningen er taget, men er nysgerrig på hvad I baby.dker ville vælge i situationen.. 

Det gør mig ondt.... sikke et forfærdeligt chok, og hvor må det være skrækkeligt for jer at være så langt væk nu. 

Min nevø var samme alder 4,5 år da min mors  lillebror døde - alt alt for ung. Min nevøs far er hollænder og der er det meget mere normalt at man tager børn med til begravelser. Så min nevø var med og han klarede det bare super fint. Det var ligesom om at han forstod alvoren i det og han pjattede ikke rundt.

Til arrangementet bagefter var han også med og kunne ligefrem være med til at få et smil frem ved flere. 

Men det kommer nok også meget an på barnet. 

Åh nej dog 

kondolerer og sender varme tanker 

SummaSummarum skriver:

Vi har desværre fået den værst tænkelige besked i mens vi opholder os i Nuuk i Grønland på ferie, at min mands moster sov ind i løbet af natten/morgenen hjemme i Danmark uden at fejle det mindste, de af familien der så hende aftenen forinden beskriver hende som frisk og glad som hun plejer.  Hun er et fantastisk menneske og har en overgang været som en bonusmor for min mand. 

 

Hun havde sat bakken med morgenservice klar som hun altid gjorde til hendes mand og sig om aftenen. Da vækkeuret ringede siger hendes mand så til hende: Nå gamle, så må vi hellere stå op og få lidt morgenmad. Han forstår så ikke hvorfor hun ikke svarer og rækker sin hånd ud og aer hende på kinden og kan så mærke at hendes kind er helt kold  

Min mand er helt knust da de var tætte og så sidder vi her i Nuuk og der er bare 4000km hjem. Heldigvis rejser vi hjem imorgen, men det er bare den værst tænkelige situation at være i fordi man jo af gode grunde hellere ville være lige i nærheden. Vi havde forenet os nogenlunde med tanken om at gammelonkel ikke ville leve så meget længere, da han har været syg - vi havde slet ikke set gammelmosters død som nært forstående  Og hun er bare så dejlig! 

 

Begravelsen er på tirsdag og min mand syntes ikke vores søn på 4.5 år skal med - og jeg er faktisk lidt i tvivl da jeg mener det er naturligt, men kunne godt se at da vi snakkede  med vores dreng om at gammelmoster var død og nu var blevet en stor stjerne på himlen som vi kunne se op på så grinte han og begriber selvfølgelig ikke samme omfang som os som bare græder og græder - så tænker at det er fornuftigt nok at han kommer i børnehave og måske har en legeaftale med bedstevennen efter børnehave og så vi henter ham der når vi kommer hjem. For han er jo en frisk lille gut som der er fuld fart på og kan måske ikke affinde sig med at begravelsen er sørgelig og familien ikke kan rumme ham for sorg, så måske er det i grunden bare fornuftigt nok at han endnu ikke kommer med. 

 

Så beslutningen er taget, men er nysgerrig på hvad I baby.dker ville vælge i situationen.. 

Er ked af jeres tab 

Jeg ville dog altid tage mine børn med og især hvis de er over 3 år. Det kan godt være han ikke helt kan forstå det - det kan vores på 6 og 3 heller ikke HELT (min svigermor døde for få måneder siden) men jeg synes heller ikke de lærer det, hvis de ikke kommer med og ser hvad en begravelse er og at konsekvensen af at vedkommende er død, jo er at folk ER kede af det. For vores børn blev det også lidt en afslutning og de fik at vide at selv om folk er kede af det, så bliver vi alle ok igen, men lige nu er det meget trist.

For mig er det heller ikke naturligt at "sende dem væk" når jeg er ked af det, for tro mig, de skal nok finde ud af at far og mor er kede af det! Så jeg synes de skal inddrages så vidt muligt.

Vores drenge på 3 og 6 sad musestille i kirken og de kunne sagtens mærke stemningen, hvilket var hårdt for dem som det var for alle andre, men de var helt ok bagefter og har ikke på nogen måde været traumatiseret. Min opfattelse er at de har været så meget med at der ikke er noget mystisk eller uhyggeligt i det. Og de skal jo også vide at døden desværre er en naturlig ting.

Åh hvor modbydeligt at være så langt væk når man gerne bare vil være sammen med de nærmeste i en svær tid

Min datter var lige knap 3 år da min far døde og hun var med til det hele. Hun så min far efter han var død, aede ham på kinden og hånden så hun kunne mærke han var kold og vi snakkede, snakkede, snakkede så meget om hvad der var sket og hvad der skulle ske i kirken. Nogle gange skulle hun bare kort sige et eller andet til mig om bedstefar og andre gange snakkede vi længe om at være ked af det og savne. Jeg er så glad for at hun var med hele vejen og hun kunne også sagtens mærke at hun ikke skulle opføre sig skørt i kirken. Ingen problemer der