22års forskel

Jeg skriver lige igen

Som tidligere nævnt er min kæreste 21 år ældre end mig. Jeg er 27 (bliver 28 lige om lidt) og han 49 år.

Jeg lærte ham at kende sidste sommer og vi havde egentlig aftalt at vi ikke skulle blive kærester, men ja vi kunne slet slet ikke lade være med at ses og skrive sammen og ja. Han var nok hurtigere klar end mig - til min fødselsdag sidste år kom han med tre pakker, og det smukkeste fødselsdagskort jeg nogensinde havde fået Og ingen tvivl jeg var da helt skudt i manden, men vi havde også lige den mere alvorlige del at tænke på - nemlig vores aldersforskel. Det sjove er ingen af os bekymrede os om hvad andre mon ville sige, det var vi sådan set ligeglade med. Der hvor hans bekymring lå var at jeg ville gå når han blev gammel fordi jeg jo så stadig var ung. Min bekymring lå i at, selvom man jo ikke kan regne det sådan ud, at jeg jo i sidste ende ville komme til at leve 21 år uden ham og ville det være en sorg jeg kunne bære?

Jeg gjorde op med mig selv at ja det kunne jeg. og fik forklaret ham at hvis jeg indledte et forhold til en mand så meget ældre end ham var det jo ikke for at gå når han blev ældre. Hvis jeg gik en dag ville det aldrig blive på grund af aldersforskellen.

Vi har tilsammen 5 børn. Han har to voksne og to små der aldersmæssigt svarer til min søn. Det er jo perfekt. Vi er også enige i, at vi ikke skal have børn sammen. Sådanne ting er man simpelthen nødt til at tage stilling til når man har med så stor aldersforskel at gøre, selvom det virker helt mærkeligt at tænke over sådanne ting når man er nyforelsket osv. Men det er hammervigtigt ellers slår den hårdt lige pludselig.

Men henover julen og nytåret fandt jeg ud af at ham her måtte jeg ikke lade gå. Jeg kunne mærke det helt ind i hjertet.

I slutningen af januar var vi lige pludselig kærester og nu bor vi sammen. VI passer så godt sammen at det er helt utroligt. Jeg har fået det bedste liv jeg nogensinde kunne have drømt om. Der er ingen tvivl han er manden i mit liv Og så må folk måbe alt det de vil og tro det er far og datter og hvad ved jeg. Det eneste der betyder noget er at jeg elsker ham og han elsker mig
Han giver mig en følelse jeg ikke har oplevet før - at det er som om jeg er kommet hjem

Dorthe1986 skriver:

Jeg skriver lige igen

Som tidligere nævnt er min kæreste 21 år ældre end mig. Jeg er 27 (bliver 28 lige om lidt) og han 49 år.

Jeg lærte ham at kende sidste sommer og vi havde egentlig aftalt at vi ikke skulle blive kærester, men ja vi kunne slet slet ikke lade være med at ses og skrive sammen og ja. Han var nok hurtigere klar end mig - til min fødselsdag sidste år kom han med tre pakker, og det smukkeste fødselsdagskort jeg nogensinde havde fået Og ingen tvivl jeg var da helt skudt i manden, men vi havde også lige den mere alvorlige del at tænke på - nemlig vores aldersforskel. Det sjove er ingen af os bekymrede os om hvad andre mon ville sige, det var vi sådan set ligeglade med. Der hvor hans bekymring lå var at jeg ville gå når han blev gammel fordi jeg jo så stadig var ung. Min bekymring lå i at, selvom man jo ikke kan regne det sådan ud, at jeg jo i sidste ende ville komme til at leve 21 år uden ham og ville det være en sorg jeg kunne bære?

Jeg gjorde op med mig selv at ja det kunne jeg. og fik forklaret ham at hvis jeg indledte et forhold til en mand så meget ældre end ham var det jo ikke for at gå når han blev ældre. Hvis jeg gik en dag ville det aldrig blive på grund af aldersforskellen.

Vi har tilsammen 5 børn. Han har to voksne og to små der aldersmæssigt svarer til min søn. Det er jo perfekt. Vi er også enige i, at vi ikke skal have børn sammen. Sådanne ting er man simpelthen nødt til at tage stilling til når man har med så stor aldersforskel at gøre, selvom det virker helt mærkeligt at tænke over sådanne ting når man er nyforelsket osv. Men det er hammervigtigt ellers slår den hårdt lige pludselig.

Men henover julen og nytåret fandt jeg ud af at ham her måtte jeg ikke lade gå. Jeg kunne mærke det helt ind i hjertet.

I slutningen af januar var vi lige pludselig kærester og nu bor vi sammen. VI passer så godt sammen at det er helt utroligt. Jeg har fået det bedste liv jeg nogensinde kunne have drømt om. Der er ingen tvivl han er manden i mit liv Og så må folk måbe alt det de vil og tro det er far og datter og hvad ved jeg. Det eneste der betyder noget er at jeg elsker ham og han elsker mig
Han giver mig en følelse jeg ikke har oplevet før - at det er som om jeg er kommet hjem

Jeg er lige blevet alene her for 9 uger siden & havde slet ikke forventet at jeg skulle falde for en ny nu, men det skete & ja vi har osse fået det i hovedet det med at vi er datter & far, men som vi så siger, øhh nej det er vi ikke der er bare en del år imellem os (:

Vi er ikke kærester endnu, men vi skriver osse sammen hverdag & nu her hvor jeg ligger syg & har min dreng alene, så vil han lige kigge op & se om jeg har det godt nu når han tager hjem fra sin have, han er bare så sød ved mig & kan virkelig mærke min glæde ved at han vil komme (:

Så nu må vi se hvad tiden viser (: