22års forskel

Hvor gammel er du selv? 

mor:) skriver:

Hvor gammel er du selv? 

Hun er 24.

Anonym skriver:

Hold op det er dejligt at der er andre der ikke ser det som et problem, men nu må vi se, vi skal lige se lidt mere til hinanden..

Jeg er 24år & han er 46år..

Jeg har et barn & vil da gerne have flere, men nu må vi se..

Vi er ikke lige frem kærester endnu, men vi kan begge godt lide hinanden..

Synes ikke det er slemt. I og med du har barn er du sikkert også et andet sted i dit liv end andre 24 årige. Men hvis du er glaf for ham, så skid da på hvad andre tænker

Yurie skriver:

Hun er 24.

Tak 

læste lige tråden og så hun havde skrevet det

Jeg synes at det er fantastisk hvis du fandt kærligheden og manden i dit liv. Jeg kan bare svare for mig selv og for mig ville 22 år være for meget. Det kan godt være at de første par år er man dybt forelsket og kan ikke mærke til forskellen, men hvad med om 10-15 år?  Når du er kun 40, så er din partner godt i 60-erne . 

Hvis i skal ha et barn er han så villig som 50 årig stå op om natten til grædende baby, skifte bleer og alt det baby kræver. Det bliver jo sværere med årene med søvnmangel og man har lyst bruge for mere ro efter en lang arbejdsdag.. Men igen jeg svarer KUN for mig selv.

så tillykke med kærligheden og håber at det vil virke for jer

Kærlighed kan eksistere uanset alder. Min x mand var 13 år ældre og barnlig i sine indstillinger. Min nuværende mand er 7 år yngre end jeg og moden. Jeg selv er 43 nu.

Kunne jeg forelske mig i en der var 22 år yngre. Nej - altså jeg kunne godt synes at de var charmerende og flotte. Men jeg gad ikke gå igennem den del af livet en gang til - men jeg sætter også stor pris på at være kommet ind i næste fase af livet.
Jeg forstår godt at kærlighed kan blomstre, men jeg tænker at når forskellen er såå stor, så går den unge glip af noget og den gamle bliver på et tidspunkt for træt til at følge med.
Min søster på 50 er gift med en på 70, han virker så ekstrem gammel. Tænker på at han snart begynder at gå med ble og hun er stadig ung.
Men det er kun jer selv der kan afgøre om det er det rigtige. Held og lykke

Hvis den ene part er 17 og den anden 39, så synes jeg, det er lidt problematisk, i og med at den ene har tilnærmet nul erfaring med at stå på egne ben og takle voksentilværelsen på egenhånd. Det kan hurtigt blive sådan, at den ældste har overtaget/magten/hovedvægten i beslutninger osv i stedet for, at man er to ligeværdige partnere.

Hvis begge er voksne mennesker med egne erfaringer og selvtillid ser jeg ikke aldersforskellen som et uoverstigeligt problem. Det eneste er, at den yngste må være forberedt på, at når vedkommende bliver 60 og stadig er langt fra pensionsalder og har toptempo i livet og god helse, så vil partneren være 82 og en langt ældre og skøbeligere person.

Kan godt se hvad i forskellige mener (:

Men nå det osse er sagt så er jeg som sagt blevet glad for ham & det er ikke fordi vi flytter sammen & gifter os osv inden for den nærmeste fremtid..

Vi er nogen steder i vores liv hvor vi kærester med hinanden & så bor vi hver for sig (:

Ja jeg er 24 år & han er som sagt 46 år..

Vi fik snakket igennem om tingene & han sagt han godt vidste jeg kun er 24år så vis jeg kom en dag & sagde at jeg ville have en ordneligt bytur med en veninde så var der ingen tvivl om at det er det jeg skal gøre..

Så vi ved godt begge at der er 22års forskel så der er nogen ting jeg gerne vil som han ikke vil & der er noget han vil, som jeg ikke har lyst til & så laver vi det hver for sig (:

Men lad os se hvad der sker i fremtiden (: